Miljøministeriet vinder sag om udbud

KLAGE: Det var i orden, at Miljøministeriet tegnede kontrakt med DMU uden først at sende opgaverne i udbud. Det har Klagenævnet for Udbud slået fast.
Anders Jerking

En ny afgørelse fra Klagenævnet for Udbud slår fast, at det er i orden, at Miljøministeriet har købt en række opgaver hos DMU, Aarhus Universitet, uden først at sende opgaverne i udbud.

Det var Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), der havde indbragt sagen til klagenævnet, fordi foreningen mener, at Miljøministeriet overtrådte udbudsdirektivet, men det har klagenævnet altså afvist.

Sagen drejer sig om Miljøministeriets kontrakt med det daværende DMU fra perioden 2010-2013 og 2011-2014, hvor DMU fik opgaver inden for blandt andet Novana-overvågning, risiko-kortlægning af dyretryk og modelberegninger af fosfor og kvælstof i Østersøen. Foreningen af Rådgivende Ingeniører mente, at opgaverne burde have været sendt i udbud, og at kontrakterne derfor burde ophæves.

Dokumentation
Klagenævnets konklusion:

Klagenævnet udtaler:

Ad påstand 1, 2 og 3
Aftalerne mellem indklagede og AU omfatter en række opgaver, og klagenævnet lægger til grund, at en betydelig del af opgaverne er forskning og udvikling i form af grundforskning, anvendt forskning og eksperimentel udvikling, svarende til den definition, som bl.a. findes i forsvars- og sikkerhedsdirektivet (direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009) artikel 1, nr. 27. Tje-nesteydelsesaftaler om forskning og udvikling er undtaget fra udbudsdirektivet, medmindre »udbyttet udelukkende tilhører den ordregivende myndig-hed til brug for egen virksomhed«, jf. udbudsdirektivets artikel 16, litra f.

Efter aftalernes afsnit 9 - og i overensstemmelse med universitetsloven - har »AU/DMU ... ret og pligt til at offentliggøre og på anden vis (f.eks. gennem undervisning) nyttiggøre alle resultater af forskningsprojekter og fra overvågnings- og rådgivningsopgaver, der løses under nærværende kontrakt«. Udbyttet af aftalerne tilhører derfor ikke udelukkende indklagede, og betingelserne for fritagelse for udbudspligten i udbudsdirektivets artikel 16, litra f, er derfor som udgangspunkt opfyldt.

De opgavekategorier, som er omfattet af klagen, og som klagenævnet ved de afgivne erklæringer lægger til grund også har været udført (og udføres) af private aktører, vedrører i vidt omfang overvågning og rådgivning. Disse opgavetyper kan som udgangspunkt ikke karakteriseres som forskning og udvikling og er derfor isoleret set udbudspligtige.
Da de foreliggende kontrakter således er blandede, er det ved vurderingen af, om de er udbudspligtige, afgørende, hvad deres hovedformål er.

DMU var indtil den 1. januar 2007 en sektorforskningsinstitution under indklagedes ressortområde og en stor del af det arbejde, som DMU udførte dengang, omfattede forskning og udvikling. Opgaverne fulgte med, da DMU blev en del af AU, og de er nu omfattet af aftalerne mellem indklage-de og AU. Af den samlede bevilling for 2011 på 144,5 mio. kr. udgør udgiften til de opgavekategorier, der er omfattet af klagen, kun ca. 12,4 mio. kr. for 1) »Databasearbejde med applikationer«, ca. 7,5 mio. kr. for 2) »NOVANA-overvågning« og ca. 7,2 mio. kr. for 3) »Modelprogrammering og applikationer«. På denne baggrund og ud fra indholdet af aftalerne og de beskrevne opgaver i øvrigt finder klagenævnet, at aftalernes hovedformål er forskning og udvikling.

Der er hverken i udbudsdirektivet eller i tilbudsloven krav om, at eventuelle delelementer i en aftale skal udbydes særskilt ved aftaler som de foreliggende, når sådanne delelementer er af underordnet betydning set i forhold til aftalernes hovedformål. I den foreliggende sag er de opgavekategorier, som klagen vedrører, efter klagenævnets vurdering af underordnet betydning set i forhold til aftalernes hovedformål. Indklagede har derfor ikke været forpligtet til at udbyde eller indhente tilbud på disse opgaver særskilt.

Efter det anførte er ydelserne i aftalerne mellem indklagede og AU undtaget fra udbud efter udbudsdirektivets artikel 16, litra f, og klagenævnet tager derfor ikke påstandene til følge.

Ad påstand 4, 5 og 6
Da klagenævnet ikke har taget påstand 1 - 3 til følge, tager klagenævnet heller ikke disse påstande til følge.

 

 

Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00