Verdens Skove: Skærpede krav til bæredygtig biomasse er vigtige

DEBAT: Varmeindustrien er imod, at Europa-Parlamentet vil skærpe kravene til bæredygtig biomasse i EU. Det bør ikke stoppe processen, da skærpede fælles regler vil hindre, at vi ikke udpiner skoven og skader biodiversiteten, skriver Gry Bossen, Verdens Skove.

Af Gry Bossen
Koordinator for klima og medlem af bestyrelsen i Verdens Skove

Træbaseret biomasse er en efterspurgt vare, idet flere kraftværker omstiller deres forbrændingsanlæg til biomasse-ovne. Det gør de, fordi biomasse lige nu er afgiftsfrit, da det regnes for CO2-neutralt.

EU vil skærpe de miljømæssige krav til biomasse, og det kritiserer såvel Skovforeningen som varmeproducenterne.

Men det bør ikke stoppe processen, mener Verdens Skove, og kritikken af processen bygger på nogle forkerte antagelser.

Træbaseret biomasse er ikke CO2-neutralt
For det første er biomasse nemlig ikke reelt CO2-neutralt. Afbrænding af biomasse kan udlede lige så meget CO2, som afbrænding af kul gør. At biomasse fra træer anses for at være CO2-neutralt skyldes en politisk beslutning om, at emissioner tælles hvor træet fældes, i stedet for hvor det brændes.

Det er hovedårsagen til, at for eksempel Studstrupværket kan fremvise betydelig CO2-besparelse ved omlægning fra kul til biomasse. Denne besparelse findes måske på papiret, men i realiteten kommer der stadig CO2 ud af skorstenen.

For det andet er der antagelsen om, at biomasse af CO2 er neutral, fordi den CO2, man udleder ved afbrænding af træ, optages, når skoven vokser op igen, eller skoven vokser videre. Der vil dog altid være en betydelig forsinkelse, før samme mængde CO2 er optaget igen. Hvor lang denne forsinkelse er, afhænger af hvad man tager ud af skoven (grene, blade eller hele stammer).

Dertil kommer et evigt efterslæb i CO2-optaget, som et nyt træ eller en gren ikke vil kunne indhente, da den gamle skov ville have vokset sig forholdsvis større i samme periode, hvorfor der opbygges en CO2-gæld. Jo mere materiale der tages ud af skoven, jo større bliver gælden. Selv hvis vi ser bort fra efterslæbet, så er genvæksten og dermed tilbagebetalingen af den umiddelbare gæld (uden efterslæbet) afhængig af, om skoven får lov at vokse, og dermed ikke holdes nede ved tynding, beskæring eller fjernelse af næringsstoffer.

Bæredygtig forvaltning af skoven er afgørende
Hvorvidt CO2 reelt set optages igen, afhænger derfor fuldstændig af, hvordan en skov forvaltes. Det vil sige, hvor meget biomasse der tages ud af skoven, samt hvordan balancen er mellem tilvækst og næringsstof reserven i skoven. Tager man meget biomasse ud, så fjerner man også mange af de næringsstoffer, som træerne skulle have brugt til at vokse videre på. Der kan vi lige nu se på opgørelser over både skoven i Danmark og skovene i resten af Europa, at de lige nu forvaltes så intensivt, at CO2 lageret i disse skove bliver mindre og mindre.

Den form for skovdrift, som vi lige nu lægger for dagen i Danmark og mange andre steder i Europa, er altså på ingen måde bæredygtig. Den danske model er bestemt ikke en model, vi skal forsøge at få andre lande til at kopiere. Heller ikke når det kommer til anlægningen af biomassefyrede varmeværker. Hvis hele verden anlagde biomasseværker i samme tempo som os, så ville skoven hurtigt få en ende.

Biodiversiteten er også vigtig
En sidste vigtig faktor, som lige nu også lider kraftigt under det intensive skovbrug, er biodiversiteten. Dødt ved – både trætoppe og træstammer, der ligger og rådner – er hjem for mange svampe, biller, orme og fugle, som alle spiller en vigtig rolle i skovens interne økosystem. Biodiversiteten er vigtig for balancen i skoven samt en naturlig rigdom for os mennesker.

De mange forskellige dyr og planter, der lever i skovene bliver færre og færre, da deres levesteder kompromitteres og ødelægges igen og igen. Det er et stort problem her i Danmark, at staten tager så meget biomasse ud af skoven, at der ikke længere er noget dødt ved tilbage i skoven.

Derfor er det vigtigt, at processen med at skærpe kravene til biomasse fortætter for fuld styrke. 

Forrige artikel Friluftsrådet: Gode faciliteter i naturen kommer ikke af sig selv Friluftsrådet: Gode faciliteter i naturen kommer ikke af sig selv Næste artikel V: Derfor målretter vi miljøkravene til landbruget V: Derfor målretter vi miljøkravene til landbruget
  • Anmeld

    Søren Tafdrup

    Man skal skelne mellem produktionsskov og naturskov

    "Dertil kommer et evigt efterslæb i CO2-optaget, som et nyt træ eller en gren ikke vil kunne indhente, da den gamle skov ville have vokset sig forholdsvis større i samme periode, hvorfor der opbygges en CO2-gæld."

    Det 'evige efterslæb', som nævnes her, har som forudsætning, at Verdens Skove anser alle skove for at være naturskove. Det svarer billedligt talt til at kravle helt op i træet. Og det mener Verdens Skove næppe alvorligt.

    Hvis man accepterer den forudsætning, at vi faktisk har produktionsskove, som leverer tømmer m.m., så kan vi med forvaltning og naturgenopretning (skovrejsning) opnå, at skovene netto øger deres akkumulerede kulstofpulje, samtidig med at de levere øgede mængder af træbrændsel.

    Formuleringen "At biomasse fra træer anses for at være CO2-neutralt skyldes en politisk beslutning om, at emissioner tælles hvor træet fældes, i stedet for hvor det brændes" er noget spin. Når fossil energi bruges som brændsel, tilføres der ekstra kulstof til det store kulstofkredsløb mellem atmosfæren, biosfæren og oceanerne. Det gør der ikke, når biomasse bruges som brændsel.

  • Anmeld

    Holger Skjerning · Tidl. lektor i fysik og ENERGI ved DTU

    Artiklen er desværre forkert...!

    Men Søren Tafdrups kommentar er korrekt!
    I teksten står der: Træbaseret biomasse er ikke CO2-neutralt.
    Det er "heldigvis" en udbredt misforståelse, som er blevet korrigeret masser af gange.
    Det er forklaret grundigt i REO.dk under FAQ, men kort - og folkeligt - forklaret, er det naturligvis ikke de små nyplantede træer, der optager ret meget CO2, men de 30-40 gange flere træer, der hvert år vokser videre - indtil de fældes. De optager HVERT ÅR præcis lige så meget CO2, som blev frigjort ved et års fældning og forbrænding.
    Et fysisk bevis for CO2-neutraliteten er, at når der i et land med reguleret skovdrift hele tiden er lige meget skov, så er der lige meget træ og bark, og derfor og også lige meget bundet kulstof (C), og altså frigives der TOTALT set ikke CO2. - Nogle kalder det "logik for burhøns" !!!
    Men fældning, bearbejdning og transport vil normalt udsende CO2, så dansk brænder er kun 96-98 % CO2-neutralt.
    Læs forklaringen også på REO.dk/FAQ. Så vi kan blive enige om det.

  • Anmeld

    Søren Wium-Andersen · Biolog, cand. scient.

    REO forholder sig ikke til nye rapporter om biomasse

    På det korte sigt, 20-30 år, øger afbrændingen af flis og træpiller CO2 mængden til skade for klimaet.
    I kommentaren til Verdens Skove henviser Holger Skjerning til svaret på et spørgsmål, som han selv har redigeret på reo.dk/faq, af hvilket det fremgår, at træbaseret biomasse er næsten CO2 neutralt. I svaret på reo.dk undlader Holger Skjerning at forholde sig til en ny VVM analyse fra EU fra 2016, der netop påviser, at træbiomasse ikke er CO2 neutralt. Jeg vil gerne henvise Skjerning til at læse min kommentar fra den 11. oktober 2017 til et indlæg fra Dansk Fjervarme her på Altinget med titlen: Brancheaftale sikrer at biomassen er grøn.
    I kommentaren skriver jeg følgende:

    Brancheaftale om sikring af bæredygtigt biomasse sikrer ikke klimaet!
    Hvorfor ser Dansk Fjervarme og "Dansk Energi" bort fra EU's VVM analyse: ”Proposal for a Directive of the European Parliament and of the Council on the promotion of the use of energy from renewable sources” fra 2016?

    Her skrives der på side 103 i rapporten:
    ”Two literature reviews on biogenic carbon from forest biomass used for energy have been carried out for the Commission. Their main findings are the following:
    • The assumption of ‘carbon neutrality’ of bioenergy is not generally valid when considering forest biomass used for energy
    Lifecycle assessments of greenhouse gas emissions from bioenergy often consider the emissions of biomass combustion as zero and considers supply chain emissions as equal to (or a proxy of) the total CO2 impact of bioenergy….The combustion of woody biomass releases, in most cases, more CO2 in the atmosphere, per unit of delivered energy, than the fossil fuels they replace. This is mostly because biomass normally has less energy per kg of carbon and also lower conversion efficiency. Therefore, the bulk of the scientific literature suggests that all together these phenomena create an emission of biogenic-CO2 from forest bioenergy which may be higher than the emissions from a reference fossil system in the short term.”
    Konsekvensen er, at på det korte sigt, 20-30 år, da øger afbrændingen af flis og træpiller CO2 mængden til skade for klimaet.

  • Anmeld

    Søren Tafdrup

    Skyttegravsdebat nytter ingenting

    Jeg går ud fra, at Søren Wium-Andersen - jf. kommentaren ovenfor - er enig i, at brug af fossil energi indebærer tilførsel af ekstra kulstof til kredsløbet mellem atmosfæren, biosfæren og oceanerne, - det gør brug af biomasse ikke.

    Diskussionen om CO2-neutralitet på kort sigt handler om, hvorvidt øget brug af biomasse midlertidigt 'flytter' kulstof fra biosfæren op i atmosfæren. Om det er tilfældet, afhænger af forudsætningerne. Det er her vigtigt, at øget brug af træbrændsel følges at øget indsats for at forøge produktionen i skovene, således at den bundne mængde kulstof i skovene ikke netto formindskes, når der høstes træ til brændsel, men at den tværtimod samtidig forøges.

  • Anmeld

    Holger Skjerning · Tidl. lektor i fysik og ENERGI ved DTU

    En fejl gentages - men bliver ikke sand!

    Tak til Søren Tafdrup!
    Og til Søren W-A: Jeg har læst og kommenteret din kommentar.
    Men du citerer kilder, - i stedet for at argumentere. - Og det kunne jo tænkes, at kilderne har misforstået noget! - Det kender jeg andre eksempler på.
    Det, som jeg og REO skriver om CO2-neutralitet, er uden henvisninger, men indeholder et fysisk argument, som jeg har 39 års "øvelse" i at betjene mig af. Og da det kan læses på ca. 1 minut, må alle interesserede have tid til at læse det - og prøve at forstå det.
    Jeg tilføjede også et folkeligt argument, ganske enkelt fordi ikke alle er dus med fysisk argumentation. Men det bør alle her på debatten være.
    Det kan også vises grafisk, men jeg kan vist ikke indlægge en figur her.
    Vend tilbage, hvis vi stadig ikke er enige!

  • Anmeld

    Søren Wium-Andersen · Biolog, cand. scient.

    Ny forskning: Flis er ikke CO2 neutralt på det korte sigt

    I den VVM analyse, som jeg refererede til i min første kommentar, er der en henvisning til en rapport fra European Commission, Joint Research Centre, Institute for Energy and Transport fra 2014: Carbon accounting of forest bioenergy (Report EUR 25354 EN), hvoraf det fremgår, at flis ikke er CO2 neutralt på det korte sigt. Jeg går ud fra, at det bl.a. er denne rapport samt den omtalte VVM analyse, der er baggrunden for, at der netop nu diskuteres et forslag om at ændre EU's direktiv om anvendelsen af ”...energy from renewable sources..., se: PA\1125768EN.docx

  • Anmeld

    Holger Skjerning · Tidl. lektor i fysik og ENERGI ved DTU

    Hvorfor ikke flis...!

    Søren W-A: Ud fra alm. fysisk viden, må flis være præcis lige så CO2-neutralt som brænde - med den sædvanlige korrektion for den energi, der medgår til flishugning og transport. Og den er skønsmæssigt større end for brænde. Hvorfor afviger flis fra brænde??? - Det kræver en forklaring!

  • Anmeld

    Holger Skjerning · Tidl. lektor i fysik og ENERGI ved DTU

    Tilføjelse om artiklens overskrift.

    For god ordens skyld vil jeg understrege, at jeg er 100 % enig i artiklens overskrift! -Det fremgår vist også af mine indlæg, at især importeret biomasse, f.eks. træpiller, kræver en grundig analyse for at fastslå "graden" af CO2-neutralitet. Man skal kende landets skovpolitik og medregne den større transport.

  • Anmeld

    Holger Skjerning · Tidl. lektor i fysik og ENERGI ved DTU

    Lidt debat-filosofi...!

    Søren W-A: Jeg fik lyst til at forklare, hvorfor jeg benytter et fysisk argument (= bevis) - i stedet for at henvise til andres rapporter.
    Min baggrund er undervisning i fysik (og energi) ved DIA/DTU. Og der har jeg i 39 år stået ved tavlen og forklaret/argumenteret, hvordan verden opfører sig, især mekanisk fysik og el-lære.
    Og der kræves det, at man argumenterer logisk og sammenhængende, og ikke hele tiden henviser til rapporter om Newtons love, friktionsloven og gravitationsloven!
    Derfor tillægger jeg forståelse højere værdi end udenads-viden.
    Og når en ret simpel ting som "udnyttelse af brænde/træ fra stabil skovdrift" diskuteres, så vejer et "simpelt fysisk argument" langt tungere end end henvisning til "nogen", hvis fysiske indsigt, jeg ikke kender.
    Af samme grund ved jeg, at klimaændringerne især skyldes det voksende indhold af "klimagasser" i atmosfæren. - Ganske enkelt, fordi fysisk viden om gassernes egenskaber helt logisk fører til højere temperatur i atmosfæren og ved jorden. - Igen: forståelse - frem for "rapport-rytteri" !!!