Debat

Miljøstyrelsen: Nyt it-ansøgningssystem var klart til tiden

DEBAT: Det er direkte forkert, når Assens’ direktør Thomas Barfoed beskylder det nye it-baserede ansøgningssystem til miljøgodkendelser for ikke at være parat til at understøtte den kommunale sagsbehandling. Det skriver kontorchef i Miljøstyrelsen Nis Christiansen.

Kontorchef i Miljøstyrelsen Erhverv Nis Christensen fejer beskyldningerne fra Assens' direktør af bordet. De har intet på sig, skriver han.
Kontorchef i Miljøstyrelsen Erhverv Nis Christensen fejer beskyldningerne fra Assens' direktør af bordet. De har intet på sig, skriver han.Foto: Pressefoto, Miljøstyrelsen
Line Jenvall
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Nis Christensen
Kontorchef i Miljøstyrelsen Erhverv

Direktør for by, land og kultur i Assens Kommune, Thomas Barfoed, skriver i et indlæg på Altinget 28. januar, at Miljøstyrelsens såkaldte system til miljøgodkendelser ikke er klart.

Det er forkert. Systemet stod klar 1. januar 2016.

Der er tale om en udvidelse til det kommunalt udviklede it-system Byg og Miljø, som gør det muligt for de miljøgodkendelses- og anmeldelsespligtige virksomheder at ansøge digitalt om miljøgodkendelser. 

Fakta
Vil du blande dig i debatten?
Send dit indlæg til [email protected].

Systemet har eksisteret i flere år og har allerede behandlet mange tusind byggesager. Udvidelsen er udviklet i tæt samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Kommunernes Landsforening (KL) og kommunernes it-fællesskab, KOMBIT, og den var som nævnt fuldt funktionsklar den 1. januar i år.

Samarbejdet har fungeret
Kommunerne skal selv hente virksomhedernes ansøgninger i Byg og Miljø. De kommuner, som ønsker at få miljøansøgningerne direkte i deres egne fag- eller ESDH-systemer, skal i samarbejde med deres it-leverandører selv justere de eksisterende integrationsløsninger. 

Selvom mit skrivebord absolut ikke skinner, tager jeg hjertens gerne imod invitationen og lover at kigge forbi Assens snarest.

Nis Christensen
Kontorchef i Miljøstyrelsen Erhverv

Miljøstyrelsen har afholdt møder med it-leverandørerne for at forklare, hvad miljøudvidelsen betyder for de eksisterende løsninger.

I øvrigt har Miljøstyrelsen nydt gavn af den store professionalisme, som Thomas Barfoed pointerer ligger i kommunerne. 

Der har været afholdt et betydeligt antal arbejdsgruppe-møder med kommunale repræsentanter om denne overgang til øget digitalisering i løbet af 2015.

Rundt på besøg
Miljøstyrelsen rejser desuden i øjeblikket rundt i landet og informerer kommunale medarbejdere og virksomheder om det nye system sammen med KL og KOMBIT.

Jeg var selv på en rundtur til seks kommuner i starten af december. Vi gør, hvad vi kan for at ”komme ud i virkelighedens verden”. Og selvom mit skrivebord absolut ikke skinner, tager jeg hjertens gerne imod invitationen og lover at kigge forbi Assens snarest.

Endelig er aftalen om nedbringelse af sagsbehandlingstider en større historie. Der er afsat en ramme på 154 millioner kroner til kommunerne. KL vil igangsætte en række understøttende initiativer, der skal styrke den kommunale sagsbehandling yderligere.

Det ser vi også frem til at samarbejde om fremover.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00