Kjer: Nytteløs regulering må ikke knække landbruget

DEBAT: Vandmiljøet har det bedre, og det skal være bedre endnu, skriver miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V). Men vi må også stole på, at landmændene løfter deres ansvar, mener hun. Reguleringen skal være målrettet og klog.

Af Eva Kjer Hansen (V)
Miljø- og fødevareminister

Når snakken falder på, hvor rent det danske vand er langs kysterne, og hvordan fisk, planter og dyreliv trives i vandløb og søer, nævnes den samme synder igen og igen. 

Danske landmænd må konstant lægge ører til hårde ord og beskyldninger om, hvordan deres produktion forurener vores vandmiljø, og hvordan de bør skære endnu mere ned på udledningen af kvælstof.

Kritikken har langt hen ad vejen været berettiget, men jeg vil også gerne rose landbruget. Rose de danske landmænd for den enorme indsats, de har lavet for at forbedre vores vandmiljø de seneste 30 år. 

Det moderne landbrug forurener og påvirker den omkringliggende natur, men det er lykkedes de danske landmænd at reducere udledningen af kvælstof helt enormt, så vi i dag i langt højere grad har et landbrug, der går hånd i hånd med hensynet til vores fælles miljø. 

Siden starten af 1990’erne er den samlede udledning af kvælstof til vores vandmiljø reduceret fra over 100.000 ton om året til cirka 55.000-58.000 ton i dag. 

Det skyldes en indsats fra landbruget sammen med den forbedrede spildevandsrensning for byer og industrier.

Gode nyheder drukner i skrækhistorier
Den enorme indsats er ikke uden effekt, men de gode historier drukner desværre ofte i skrækhistorier om, hvor slemt det står til. 

Flere områder viser tegn på bedring, og i udkastet til de nye vandområdeplaner er de to kystområder Stege Bugt og Rødsand i det, vi kalder ’god tilstand’, og der er fremgang i tilstanden blandt andet for Isefjorden og Roskilde Fjord.  

Siden man begyndte at måle sigtedybden i de åbne havområder i 1989, er den i gennemsnit gået fra at være cirka syv meter til næsten ni meter i 2013 ifølge Vandmiljø og natur 2013. 

Der er altså fremgang.

Så langt så godt
Dermed ikke sagt, at vi skal stille os tilfredse med vandmiljøets tilstand, bare fordi det er bedre nu, end det har været engang.

Vi skal finde en økonomisk forsvarlig måde at regulere kvælstofudledningen på. 

De såkaldte nemme ton er hentet, og yderligere kvælstofreduktioner risikerer at blive uforholdsmæssigt dyre for både erhvervet og for samfundet. Og jeg vil ikke være med til at knække nakken på landbruget med miljøregler, der kun giver en begrænset effekt.

Jeg vil i stedet arbejde for at indføre en intelligent, målrettet regulering. 

Frihed på marken
Vi skal sætte ind, hvor effekten er størst, og hvor prisen er lavest, og skrue ned for restriktionerne, der hvor pris og miljømæssig gevinst hænger dårligt sammen. 

Samtidig skal vi naturligvis leve op til de rammer for miljøreguleringen, vi er underlagt. 

Desuden skal staten give større valgfrihed til den enkelte landmands brug af virkemidler. 

Efterafgrøder, randzoner eller minivådområder skal i højere grad være op til den enkelte. 

Det er frihed under ansvar, og den frihed og det ansvar skal også gælde på marken.  

Forrige artikel Wium-Andersen: Naturstyrelsen ønsker ikke debatten Wium-Andersen: Naturstyrelsen ønsker ikke debatten Næste artikel Forsker: Forsimplet debat om planloven Forsker: Forsimplet debat om planloven
  • Anmeld

    Størup / Naturbeskyttelse.dk

    Hvordan er det gået de andre gange erhvervet har skullet levere på frivillige aftaler?

    De resultater der nævnes, har alle være som følge af lovgivning, og i en vis udstrækning været på bekostning af naturen på land, som aldrig før i historien har været så presset som nu - det viser al forskning.

    Vil regeringen ændre noget, så er der ikke andre muligheder, end at flytte næringstofferne længere væk fra §3 naturen, både våd og tør.