Naturfredningsforening: Er fremtidens landbrug uden gift?

Af Rikke Lundsgaard
Landbrugspolitisk seniorrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening

Intensivt landbrug, som vi kender det, eller en ny vej? Det er det helt store spørgsmål, vi står over for, når EU-Kommissionen i efteråret skal se på en ny godkendelse af verdens mest anvendte, men også voldsomt omstridte sprøjtegift. Skal godkendelsen af glyphosat, der er aktivmidlet i RoundUp, uden videre forlænges i EU, skal det forbydes, eller skal der indføres en række restriktioner i anvendelsen af midlet?

Det er en gyser. For EU-Kommissionen ved, at RoundUp og glyphosat er den afgørende krog, den intensive konventionelle planteavl i dag hænger på. Men kommissionen ved også godt, at sprøjtegiften i stigende grad møder modstand blandt forskere, og ikke mindst er modstanden blandt EU’s borgere massiv og voksende.

Glyphosat er kommet i modvind
Det ses af sidste sommers – noget overraskende – beslutning om kun at give glyphosat en foreløbig forlængelse af godkendelse på 18 måneder mod ellers normale godkendelser på ti og femten år.

Vi greb muligheden, og i løbet af foråret 2017 lykkedes det for en række europæiske miljøorganisationer at samle 1,3 millioner underskrifter mod glyphosat. Det er sket i regi af et såkaldt europæisk borgerinitiativ, European Citizens Initiative. (ECI). Underskrifterne lægger yderligere pres på kommissionen, der nu skal tage spørgsmålet op politisk. Den behøver ikke at rette sig efter vores krav, men den skal gøre noget. Det er en del af de demokratiske spilleregler.

Og det er vigtigt, at vi nu får debatten og træffer de rigtige beslutninger. Vigtigt fordi glyphosat er det mest brugte ukrudtsmiddel i verden, og vigtigt fordi glyphosat er den mest betydningsfulde krog, som den intensive konventionelle planteavl hænger på.

Diskussionen om et eventuelt forbud mod glyphosat kan meget vel være skæringspunktet for det konventionelle landbrug.

Rikke Lundsgaard
Landbrugspolitisk seniorrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening

Glyphosat gør det muligt at drive landbrug uden sædskifte – det vil sige, landmanden kan dyrke den samme afgrøde år efter år efter år. Det er et problem, fordi det ikke giver plads til andet end for eksempel hvede i landskabet. Det er et problem, fordi man skal bruge flere sprøjtemidler og mere gødning, jo mere ensidigt man dyrker sine marker, mens et varieret sædskifte i sig selv giver mere liv på markerne.

Miljøstyrelsen er blinde over for sædskifte
Det faktum er desværre en fuldstændig blind vinkel for Miljøstyrelsen, når den godkender sprøjtegift i Danmark, og styrelsen advarer tværtimod imod et glyphosat-forbud. Det er, som de siger, et af de mindst giftige midler, som landbruget har lov til at sprøjte med. Til det siger vi, at godkendelsen i Danmark alene ser på, om et middel siver ned til grundvandet eller findes i alarmerende mængder i vores mad. Det bliver slet ikke vurderet, hvad der sker på overfladen af jorden, og at et middel som Roundup simpelthen fjerner al plantevækst der, hvor det bliver brugt.

Det vil sige, at det mikroliv, der hører til planterne, de insekter, der fouragerer på planterne, og de fugle, der lever af de pågældende insekter, bliver presset mere og mere ud af det intensivt dyrkede danske landbrugsland. Det sker i sådan en grad, at vi i øjeblikket er vidne til en langsom kollaps af de økologiske balancer ude i det åbne land. Så selvom vi heldigvis er sluppet for de allerværste sprøjtegifte, bladan, DDT og alt det andet skidt, der var giftigt – også for mennesker – i små doser, så er vi i stedet ude for en langsom erosion af vores fælles naturværdier. Og fordi glyphosat eller Roundup bliver brugt på så stor en del af de danske landbrugsarealer, så er effekten af Roundup ødelæggende – i ordets helt bogstavelige betydning.

Sprøjtegift modner kornet unaturligt
I Danmark sprøjtes glyphosat blandt andet ud på kornmarkerne inden høst. Det sker for at sprøjte eventuelt ukrudt væk og især for at sikre, at alt kornet er modent – eller tørt, når man skal høste. Glyphosat visner de grønne plantedele og er dermed med til at sikre en nemmere høst for landmanden. I de år, hvor høsten er våd, skal man ofte kunne så næste års afgrøde ganske få dage efter høst. Og det kan kun lade sig gøre ved brug af glyphosat. Sprøjtegiften bliver også i stor stil brugt til at ”rydde op”. Enhver, der kører rundt i landet om efteråret, kan se de gule marker, hvor landmanden har været ude med glyphosat, som bliver sprøjtet i stubmarken for at få planteresterne til at forsvinde.

Andre miljøorganisationer inddrager også risikoen for kræft ved brug af glyphosat. Det er alvorligt nok, men uanset om glyphosat indebærer en risiko for kræft eller ej, så ønsker i hvert fald Danmarks Naturfredningsforening glyphosat hen, hvor peberet gror.

Hvis vi fik glyphosat forbudt eller i det mindste fik begrænset forbruget, så ville det konventionelle landbrug skulle finde på andre løsninger. Man skulle (gen)indføre et varieret sædskifte, og man skulle bruge andre strategier til at bekæmpe sit ukrudt.

Det er fantastisk, at så mange mennesker har støttet vores underskriftsindsamling. Det er modigt, at de europæiske politikere har stået op imod et stort pres fra en stærk industri. Det er også påfaldende, at denne bevidsthed om sprøjtegift og den stigende modstand mere og mere ligner den skepsis, de fleste europæiske forbrugere har over for gensplejsning i forbindelse med landbrugsproduktionen. Vi vil bare ikke ha’ den. Og den samme kategoriske afvisning er måske på vej, når det drejer sig om pesticiderne.

Skæringspunktet er nu
Diskussionen om et eventuelt forbud mod glyphosat kan meget vel være skæringspunktet for det konventionelle landbrug.

Flere og flere køber økologisk og ønsker mere autonomi, når det gælder den mad, vi spiser eller giver vores børn. Vi vil ganske enkelt ikke finde os i, at der bliver brugt sprøjtegift på den mad, vi køber, eller at den mad, vi køber, samtidig ødelægger vores natur. Og det er ikke kun forbrugerne eller borgerne, der stiller sig kritisk an. To interessante studier fra henholdsvis FN og Frankrig påviser, at den økonomiske effekt af brugen af sprøjtegift er meget mindre, end industrien selv påstår.

Nu sættes diskussionen i gang, men vi får nok ikke et forbud mod glyphosat. Men mindre kan også gøre det til en start.

I Danmarks Naturfredningsforening vil vi være meget glade for et forbud mod brug i private haver og på offentlige arealer, men især for et forbud mod brug af glyphosat før høst. Det vil skære mere end 25 procent af det samlede danske forbrug af glyphosatforbud væk.

Vi kan desværre nok ikke regne med hjælp fra den meget landbrugsvenlige danske regering. Men så må vi sætte vores lid til de lande og de parlamentarikere, der kan se, at det i det lange løb ikke kan svare sig at blive ved med at sprøjte vores natur væk.