Natur-debattører til politikerne: Lyt til forskerne i planlægningen af naturnationalparker

DEBAT: Det er glædeligt, at politikerne vil prioritere naturen højest i de kommende naturnationalparker. Skal de politiske mål nås, er det afgørende at inddrage førende biodiversitetsforskere i planlægningen, skriver repræsentanter for tre naturorganisationer.

Gennem mange år har biodiversitetsforskere påpeget, hvad naturen i Danmark mangler: plads, skriver tre naturorganisationer.Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anders Horsten, Stine Nüchel Tuxen og Rune Engelbreth Larsen
Hhv. medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Ornitologisk Forening, talskvinde for Verdens Skove og medlem af hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening

Det vakte stor glæde blandt de grønne foreninger, da regeringen og støttepartierne 19. juni kunne præsentere en politisk aftale, der markerer et nybrud i dansk naturforvaltning.

Som led i aftalen oprettes Danmarks to første naturnationalparter, henholdsvis ved Fussingø i Østjylland og i Gribskov i Nordsjælland.

Politikerne er ikke i tvivl om, hvad formålet med de nye naturnationalparker er:

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

"Vi har brug for mere sammenhængende naturarealer, hvor naturen kan udvikle sig på sine egne præmisser," udtalte miljøminister Lea Wermelin (S) ved den lejlighed.

"Nu starter vi på Danmarks to første naturnationalparker, hvor biodiversitet og vild natur er i højsædet. Her bliver plads til store græssende dyr, vilde blomster og insekter," fulgte partifælle Mette Gjerskov op.

Vi bliver, for første gang i generationer, gæster i den lille del af det danske landskab, som nu reserveres til naturen.
Anders Horsten, Stine Nüchel Tuxen og Rune Engelbreth Larsen
Hhv. medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Ornitologisk Forening, talskvinde for Verdens Skove og medlem af hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening

Det ligger altså i kortene, at der skal skabes plads til den vilde natur, herunder store planteædere, i de nye naturnationalparker. Og dette skal ikke ske i afvejning mod andre hensyn - det skal være højeste prioritet.

Dét er noget helt nyt i dansk naturforvaltning. For aldrig før har politikerne prioriteret sammenhængende arealer alene til natur og biodiversitet, og de to parker er endda bare de to første i rækken, må man forstå.

Det politiske mål er således 15 naturnationalparker på samlet set 60.000 hektar.

Inddrag den nyeste viden
Vi betræder altså ny jord i dansk naturforvaltning med de kommende naturnationalparker.

Skal det lykkes, er det derfor helt centralt, at projekterne kommer til at bygge på den bedst tilgængelige viden.

Den viden findes allerede, så vi forventer og opfordrer til, at politikerne nu inddrager og lytter til de biodiversitetsforskere, som gennem mange år gentagne gange har påpeget, hvad naturen i Danmark mangler: Plads, både i areal og plads til at rumme naturlige processer som ild, stormfald, oversvømmelser og påvirkninger fra store planteædere.

Herved skaber vi de bedste rammer for en mere artsrig og robust natur og har de bedste chancer for at vende den triste udvikling, vi har set de sidste mange år.

Derfor er det også meget positivt, at skovrider Jens Bjerregaard i Berlingske 6. august er ambitiøs og parat til natur med store dyr – om end det er vigtigt ikke kun at begynde med intensiveret hjortegræsning.

Det har vi allerede erfaringer med, og de har vist, at hjorte ikke er tilstrækkeligt.

Forskerne har da også understreget vigtigheden af et bredere udvalg af store planteædere, da de enkelte dyr har forskellige funktioner i naturen.

Som minimum bør en kommende naturnationalpark i Gribskov derfor inkludere vildtlevende heste og kreaturer.

Herefter må en faglig analyse fra forskerne vurdere, om der skal suppleres med andre dyr som for eksempel vildsvin og elg.

Læs også

Jægere til Verdens Skove: Indhegnede reservater er ikke natur

Debat

Privilegier må opgives
Når biodiversitetsforskere gennem de sidste 10-15 år har peget på ovenstående som medicinen, hvordan kan det så være, at vi først nu så småt går i gang med at udvikle kuren?

Vi tror, at årsagen skal findes hos os mennesker.

De mange af os, der til daglig færdes i eller lever af naturen, og som gennem årene har været vant til, at vi har indrettet naturen efter vores behov. Skal vi opfylde politikernes mål om at bremse tabet af biodiversitet, så skal vi afgive plads til en vild natur på egne præmisser.

Heraf følger naturligt, at vi kan blive nødt til at afgive nogle af de privilegier, vi har været vant til.

Vi kan ikke længere fælde gamle træer i naturnationalparkerne for at udnytte dem til biomasse eller tømmer. De er nu forbeholdt spætter, svampe, insekter og de mange andre organismer, som er helt afhængige af gamle og døde træer.

Det er også slut med at producere lækre bøffer og sød honning, ligesom det heller ikke bør være muligt at gå på jagt i naturnationalparkerne.

Og så er vi nødt til at vænne os til, at der skal gå store flokke af planteædere rundt i naturområderne. Det har de gjort gennem hundredetusinder af år, og uden dem kommer vi til at mangle den variation og dynamik, som vores vilde arter er tilpasset.

Vi bliver, for første gang i generationer, gæster i den lille del af det danske landskab, som nu reserveres til naturen.

Plads til oplevelser
Det er ligeledes vigtigt at sikre de bedst mulige forhold for at opleve den nye og vilde danske natur, for al erfaring viser, at vild natur er et stort trækplaster for både danskerne og turisterne.

Derfor skal der også fortsat være veje og stier i områderne, ligesom der kan laves udsigtstårne, boardwalks og arrangeres ture.

Men det må nødvendigvis ske på naturens præmisser efter forskernes anvisninger, og ikke omvendt, som vi ellers er vant til.

Til gengæld får vi en natur, der er så dynamisk og varieret, at der bliver plads til den lange række af sjældne dyr og planter, som vi er ved at miste.

Og en natur som bliver enestående spændende at færdes i for os mennesker, fordi vi nu omsider får mulighed for at begejstres, undres og overraskes over, hvor fantastisk en utæmmet og levende natur på dansk grund kan være.

Og mon så ikke vi hurtigt glemmer, at det kostede lidt på privilegierne at komme dertil? Det tro vi på!

Politik har aldrig været vigtigere