Nordsjællandsk nationalpark vokser

VOKSEVÆRK: 83 nye lodsejere har tilsluttet sig Nationalpark Kongernes Nordsjælland, der nu sendes i høring. Udvidelsen betyder, at parken bliver næsten fem procent større end planlagt.

Foto: Torben Christensen/Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Planerne for Danmarks andenstørste nationalpark udvides med 1.205 hektar og sendes nu i høring.

Det sker, efter at 83 nye lodsejere har besluttet at deltage i projektet.

Den nye nationalparks samlede areal bliver efter udvidelsen lige under fem procent større end hidtil planlagt.

Dokumentation

Nationalparkernes historie
I maj 2007 blev nationalparkloven vedtaget i Folketinget. I juni 2007 blev Thy Nationalpark udpeget af daværende miljøminister Connie Hedegaard (K). Den blev dermed den første til at se dagens lys i august i 2008.

I januar 2008 indgår daværende miljøminister Troels Lund Poulsen (V) et forlig, hvor man udpeger de resterende fire nationalparker. Bag forliget er Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Radikale, SF og Konservative.

Mols Bjerge åbnede i august 2009. Den store nationalpark ved Vadehavet blev indviet i oktober 2010. Endelig blev Skjoldungernes Land ved Roskilde åbnet i marts 2015 som den fjerde nationalpark.

Hver nationalpark modtager årligt 7,6 millioner kroner på finansloven, såfremt parken har en godkendt nationalparklov.

Historien om Kongernes Nordsjælland
Idéen om Kongernes Nordsjælland har rod tilbage i 2004, da daværende miljøminister Hans Christian Schmidt (V) satte gang i Pilotprojekt Kongernes Nordsjælland. Projektet blev fremlagt i 2005.

På det grundlag pegede forligskredsen på Nordsjælland som en mulig nationalpark.

Siden blev to lokale forslag afvist af forligskredsen. Forslagene mødte modstand fra de lodsejere, der fik indlemmet sine arealer i planen, og det resulterede i afvisningen fra politikerne.

I december 2012 blev forligskredsen enig om at sætte arbejdet i gang igen. Men med større inddragelse af lodsejerne.

To år senere, i december 2014, afleverede en lokal styregruppe sit forslag til daværende miljøminister Kirsten Brosbøl (S). Styregruppen bestod af kommunerne Halsnæs, Hillerød, Gribskov, Fredensborg og Helsingør samt Nordsjællands Landboforening, Frederiksborg Amts Familielandbrug og Kongernes Nordsjællands Natur- og Lodsejerlaug.

Forslaget mødte kritik for at være usammenhængende, og Naturstyrelsen gav forslaget en hård naturfaglig vurdering.

Politikerne vedtog forslaget i august 2016.


Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00