Ny departementschef lover reel åbenhed

INTERVIEW: Miljøministeriets nye departementschef, Henrik Studsgaard, har erfaring med både praksis og paragraffer – og så ved han, hvad åbenhed betyder for interesseorganisationer.

"Jeg kan godt lide store udfordringer, og jeg kan lide at være med til at føre an i, hvordan vi løser de udfordringer," siger Henrik Studsgaard, Miljøministeriets nye departementschef.
"Jeg kan godt lide store udfordringer, og jeg kan lide at være med til at føre an i, hvordan vi løser de udfordringer," siger Henrik Studsgaard, Miljøministeriets nye departementschef. Foto: Claus Bjøn Larsen
Anders Jerking

Langt de fleste af Slotsholmens departementschefer er mænd, som enten er uddannede økonomer, jurister eller fra statskundskab. Miljøministeriets nye departementschef, 49-årige Henrik Studsgaard, er som jurist ingen undtagelse.

Og dog.

Studsgaard er nemlig ikke bare jurist. Han er også uddannet skov- og landskabsingeniør. Og den baggage tager han med ind i chefkontoret.

”Jeg har været privilegeret at kunne tage flere uddannelser, som giver mig forskellige indgangsvinkler til, hvordan man kan se på tingene,” siger han og fortsætter:

”Jeg har hele min rygsæk med mig. Jeg håber, at det betyder, at jeg på den ene side kan lave en god akademisk analyse af problemerne og løsningerne. Og på den anden side også kan være praktisk orienteret,” siger han med henvisning til, at Skov- og Landskabsingeniøruddannelsen veksler mellem teori og praksis.

Jeg kan sagtens – også som gammel foreningsmand – forstå, at man har en meget stor lyst til at blive hørt så tidligt som muligt

Henrik Studsgaard
Departementschef

Og selv om meget politik og lovgivning handler om penge og paragraffer, er den praktiske virkelighed god at have blik for, mener den nyudnævnte departementschef.

”Meget politik handler jo også om, hvordan tingene virker i praksis. Vi drøftede for nogle år siden genbrugspladser. Det kan man gå til akademisk, men det er jo også et praktisk spørgsmål om, hvordan det fungerer ude på genbrugspladserne. Det er vigtigt også at have blik for de praktiske implikationer,” siger Studsgaard.

Grøn omstilling
Som departementschef har Studsgaard to overordnede opgaver. For det første skal han hjælpe miljøministeren med at udfolde den grønne del af regeringsgrundlaget. Det handler i høj grad om den grønne omstilling af samfundet, hvor miljøpolitikken – også den globale – skal tilrettelægges, så man både kan have vækst og velstand og passe bedre på jordens ressourcer.

”Det er en stor udfordring. Der foregår et paradigmeskift i disse år, hvor vi i højere grad skal evne at sammentænke miljøpolitikken med erhvervspolitikken og den økonomiske politik og i det hele taget samarbejde med andre for at få politikken gennemført,” siger Henrik Studsgaard.

Den anden store opgave er den administrative ledelse af et ministerium i en tid, hvor der langt fra er udsigt til flere økonomiske ressourcer.

”Det stiller nye krav til den offentlige sektor. Vi skal kunne levere mere for mindre, og det kræver, at vi er åbne for at nytænke de måder, som vi gør tingene på,” siger han og fortsætter:

”Det er to store opgaver. Jeg kan godt lide store udfordringer, og jeg kan lide at være med til at føre an i, hvordan vi løser de udfordringer.”

Foreningsmandens erfaringer
Henrik Studsgaard har været konstitueret departementschef siden december, men blev formelt udnævnt i sidste uge. Siden 2004 har han beklædt forskellige chefstillinger i ministeriets departement. Men cv'et tæller også et job som først fuldmægtig og siden direktør i Dansk Skovforening.

Hvad betyder det, at du har arbejdet i en forening, som er en af mange aktører, som ministeriet arbejder sammen med?

”I Skovforeningen var min opgave at påvirke det parlamentariske system i forhold til skovejernes synspunkter. Det betyder, at jeg har et indblik i, hvad der er vigtigt for interesseorganisationerne,” siger han.

Han peger på, at han som direktør i Skovforeningen oplevede, hvor afgørende det var for organisationerne at blive inddraget og lyttet til.

”Det er utroligt vigtigt, at vi som ministerium er åbne og lydhøre. For det første er der jo en kæmpe kompetence ude i verden med folk, der virkelig ved, hvad det handler om. For det andet skal den politik, vi laver, også virke i virkeligheden. Derfor er det vigtigt så tidligt som muligt at tage højde for omverdenens indvendinger,” siger han og fortsætter:

”Endelig giver inddragelsen en forankring. Det har stor betydning, om man som organisation bliver præsenteret for en færdig bekendtgørelse, eller om man har haft en diskussion, hvor der er lyttet til synspunkterne, inden det politiske regnebræt er blevet gjort op. At have set den proces udefra er en vigtig erfaring.”

Projekt åbenhed
Netop erfaringerne med inddragelse og lydhørhed får Studsgaard brug for. Miljøministeriet indledte i efteråret 2012 projektet ”Aktiv miljødialog – åbent ministerium”, som skal åbne ministeriet mere for omverdenen. Som en del af projektet har analysebureauet Operate undersøgt, hvordan 43 forskellige samarbejdspartnere vurderer ministeriet.

Rapporten konkluderer på plussiden, at ministeriet opfattes som professionelt, tilgængeligt og imødekommende. Ligeledes mener de adspurgte, at Miljøministeriet i løbet af de seneste 3-4 år er blevet bedre til at gå i dialog med omverdenen. På minussiden viser analysen, at ministeriet har problemer med rettidigheden, for eksempel omkring høringsfrister, og at aktørerne ønsker, at ministeriet skal være med opsøgende og følge bedre op på de input, som ministeriet får.

Henrik Studsgaard glæder sig over, at analysen viser, at ministeriet allerede er blevet bedre til at involvere omverdenen.

”På en skala fra 1-5, hvor fem er bedst, ligger vi på 3,7. Det er OK, men der er naturligvis plads til forbedringer,” siger han og fortsætter:

”Og så noterer jeg, at vi kan forbedre den proaktive involvering. Det er vigtigt, at interessenterne oplever, at det, som de spiller ind med, bliver taget alvorligt. Det skal ikke forveksles med, at alle rundt om bordet kan få ret, for politik er jo også, at der skal træffes nogle valg. Men det er vigtigt, at vi er åbne omkring vores afvejninger, og får dem kommunikeret på en forståelig måde.”

Kan du forstå kritikken i analysen?

”Jeg kan sagtens – også som gammel foreningsmand – forstå, at man har en meget stor lyst til at blive hørt så tidligt som muligt,” siger han og fortsætter:

”Jeg tror også, at der er en udvikling i samfundet og på Slotsholmen i retning af, vi skal blive bedre til at involvere vores interessenter på et tidligt tidspunkt. Det bliver også nemmere for os selv, fordi vi hurtigere får nogle synspunkter og en viden i spil, som vi ellers først ville få på et senere tidspunkt.”

Men spørgsmålet er, om åbenheden fører til, at man træffer anderledes beslutninger. Hvis ikke, så er det vel bare åbenhed for åbenhedens skyld?

”Det er klart, at det skal ikke være en pseudo-åbenhed. Når jeg taler om åbenhed - både i forhold til interessenter og internt – så er det reel åbenhed. Hvis man diskuterer, hvad man skal gøre, så nytter det ikke noget, at den med flest stjerner på skuldrene allerede har besluttet sig for, hvordan det skal løses. Det kommer der ikke noget godt ud af. Man må lytte, for der er jo ofte nogen, som ved mere end en selv,” siger han og fortsætter:

”Det med det alvidende ministerium, det tror jeg ikke på.”

Forandring af organisationer
Miljøministeriet har i siden kommunalreformen været igennem flere store organisations-ændringer. 

Henrik Studsgaard har det seneste år været direktør i den tidligere Kort- og Matrikelstyrelse, som nu hedder Geodatastyrelsen. Her har han stået spidsen for en større organisationsændring. Men Studsgaard varsler ikke store omvæltninger i ministeriet.

”Det er næsten en naturlov, at når der træder en ny chef ind, så skal der ske forandringer i organisationen. Men det er ikke min overbevisning. Det nytter ikke, at man laver alting om hele tiden, for så kan man ikke lave andet end at lave alting om. Lige nu skal vi have fokus på de store opgaver, som ligger på vores bord, og på at få de store forandringer i organisationen, som allerede er besluttet, til at fungere rigtig godt,” siger han og fortsætter:

”Men det at udvikle en organisation er en vedvarende øvelse, som man aldrig bliver færdig med. Vi skal hele tiden have blik for, om vi har det rigtige set up til at løse opgaverne, men hvad der skal til i Miljøministeriet, der vil jeg afholde mig fra at svare på på nuværende tidspunkt.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Studsgaard

Kommunaldirektør, Furesø Kommune, fhv. departementschef, Miljøministeriet og afdelingschef, Folketinget
cand.jur. (Københavns Uni. 1995), HD i finansiering og kreditvæsen, CBS

0:000:00