Nyt debatpanel om Esben Lundes naturpakke

DEBAT: Esben Lunde Larsen (V) har sparket forhandlingerne om naturpakken i gang. Et nyt hold af debattører vil i den kommende tid sætte fokus på, hvad pakken skal indeholde. Mød panelet her. 

Et debatpanel har den seneste måned sat fokus på regeringens kommende naturpakke.

Tirsdag morgen skød miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) gang i forhandlingerne med blå blok. Altinget starter derfor endnu en omgang debat, der har fokus på, hvad der skal ske med naturen i Danmark.

Mød det nye panel her.

Karen Hækkerup
Administrerende direktør for Landbrug & Fødevarer. Karen Hækkerup er tidligere medlem af Folketinget for Socialdemokraterne. Her var hun blandt andet minister for fødevare,- landbrug- og fiskeri. Hun er desuden tidligere justitsminister og social- og integrationsminister. Karen Hækkerup er uddannet cand.scient.pol.

Gitte Seeberg
Generalsekretær for WWF. Gitte Seeberg er tidligere medlem af Folketinget, hvor hun blandt andet var medstifter af daværende Ny Alliance. I løbet af sit politiske virke har hun været engageret på miliø- og udenrigsområdet og er tidligere medlem af Europa-Parlamentet. Gitte Seeberg er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet.

Ella Maria Bisschop-Larsen
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Ella Maria Bisschop-Larsen er tidligere sekretariatsleder for MiljøForum Fyn, som er et miljønetværk for såvel offentlige som private virksomheder og myndigheder. Hun er uddannet cand.scient. i biologi fra Københavns Universitet.

Claus Lind Christensen
Formand for Dansk Jægerforbund. Claus Lind Christensen er desuden formand for Nordisk Jægersamvirke og bestyrelsesformand i Jægernes Naturfond.

Hans Henrik Bruun
Lektor i økologi og evolution ved Biologisk Institut på Københavns Universitet. Han forsker i biologisk mangfoldighed og evidens-baseret naturforvaltning.

Simon Kollerup (S)
Miljø- og landbrugsordfører. Simon Kollerup har været medlem af Folketinget siden 2011. Han er tidligere pressechef for Socialdemokraterne i København og konsulent for København-borgmester Frank Jensen (S). Han er uddannet cand.scient.pol.

Christian Poll (ALT)
Miljø- og landbrugsordfører. Christian Poll har været medlem af Folketinget siden valget i juni 2015. Han er uddannet civilingeniør ved Danmarks Tekniske Universitet.

Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Miljø- og landbrugsordfører. Lisbeth Bech Poulsen har været medlem af Folketinget siden 2011. Hun er tidligere projektkoordinator, SEA, Aalborg Universitet og har en kandidatgrad i udvikling og internationale forhold fra Aalborg Universitet.

Jørn Pedersen (V)
Formand for Teknik- og Miljøudvalget, KL og borgmester i Kolding. Jørn Pedersen er uddannet inden for både retorik, voksenpædagogik, virksomhedsøkonomi, erhvervsret og med en diplomuddannelse i ledelse. Gennem tiden har han haft flere lederjob inden for detailhandlen. 

Forrige artikel DN: Naturen har ikke brug for landbrugspakke 2.0 DN: Naturen har ikke brug for landbrugspakke 2.0 Næste artikel DN: DF manipulerer om kystbyggeri DN: DF manipulerer om kystbyggeri
  • Anmeld

    Dirch Ehlers

    Til Debatpanelet, brug den nyeste videnskabelige dokumentation


    Altinget indlæg 28 april 2016

    Esben Lunde Larsen har startet indledende drøftelser om reduktion af kvælstof og fosfor udledning og har lanceret 252 naturplaner. Der er i disse ikke taget hensyn til, at nye videnskabelige undersøgelser viser, at vegetations højden falder ved afgræsning med gæs, dette får insektmængden til at falde og dette fører til reduktion i antallet af vadefugle (Vattenriket i fokus 2013:05 Gunnar Gunnarsson1, Rebecca Hessel1, och Richard Ottvall2 mars 2013). Biodiversiteten falder. Man har ikke i Danmark implementeret målemetoder af vegetations højde, insekttællinger og målt gæssenes betydning for afgræsningen og biodiversiteten. Gak til Sverrig og bliv vis. Afgræsning af gæs er helt anderledes voldsom sammenlignet med kreatur afgræsning. Der er ikke ensartede definitioner og målemetoder for engarealer i EU. Der er ikke danske undersøgelser om virkningen med afgræsning af gæs.
    Bestanden af bramgæs fordobles på 2-3 år. Bramgæssene er en stor transportør af kvælstof (N) og fosfor (P) fra land til vand. Dette er ødelæggende for mark og engarealer og for vandmiljøet i søer, åer og sund og bælt. Bramgæssene skal reguleres med alle midler. Se seneste videnskabelige dokumentation: Inland Waters Geese as vectors of nitrogen and phosphorus to freshwater systems Lisa Dessborn, Rebecca Hessel, and Johan Elmberg Division of Natural Sciences, Kristianstad University, Kristianstad, Sweden * Corresponding author: lisa.dessborn@hkr.se Received 2 June 2015; accepted 7 January 2016; published 27 January 2016.

    https://www.fba.org.uk/journals/index.php/IW.

    Når landmanden spreder gødning om foråret kommer der vækst i afgrøden. Millionvis af bramgæs spiser den spirende afgrøde. Bramgåsen har afføring hvert 2 3/4 minut og en stor del af afføringen lander i søer, åer og sund og bælt til skade for landmanden, engen, miljøet og biodiversiteten! Mange tons kvælstof og fosfor transporteres på denne måde af gæssene fra land til vand. Dertil kommer nyt review som belyser gæssenes indflydelse på miljøet: Fox, Elmberg, Tombre, Hessel 2016_Biological Reviews_Goose grazing. Tony Fox, Aarhus universitet må kunne kontaktes herom.

    Naturstyrelsen har i modstrid med national og international lov om luftfart ikke efterkommet Københavns Lufthavn A/S ønske om at adgang til at regulere gæs på Amager og Saltholm se: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/59246 og CK547.pdf til stor skade for flysikkerheden og ansvars pådragende.

    https://www.youtube.com/watch?v=InznKeB8a-g

    https://www.youtube.com/watch?v=P_G_SrSR5ow

    https://www.youtube.com/watch?v=zQuhPK3VT9I

    Iøvrigt henvises til møde afholdt i Naturstyrelsen om emnerne den 11. april 2016 (se korrigeret referat).

    Naturstyrelsens indlæg er hvad enten det er planer, vejledninger, notater eller vurderinger eller lignende ikke videnskabelige dokumenter, som for eksempel doktordisputatser, phd afhandlinger eller artikler. De er partsindlæg, spørg bare UdValgene for Videnskabelig Uredelighed (UVVU).
    Det har jeg gjort vedrørende en konsekvens høring om Saltholm i 2014, og fik det svar at konsekvens vurderingen ikke var et videnskabeligt dokument. Jeg kunne ikke forstå at hensynet til flyvesikkerheden ikke blev nævnt eller behandlet i høringen! Prøv at søg på Naturstyrelsen om antallet af videnskabelige dokumenter og vejledninger etc!