Debat

Offentlig miljødata vil spare samfundet for millioner

DEBAT: Et velfungerende databasesystem, for eksempel via Danmarks Miljøportal, vil spare samfundet for millioner af kroner og give bedre miljø, mener Preben Boock, FRI.
Anders Jerking
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Preben Boock
Chefkonsulent i Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Når borgere, rådgivere, virksomheder og myndigheder skal søge efter miljødata til f.eks. miljøgodkendelser af virksomheder, landbrug eller vejprojekter, søger de i Danmarks Miljøportal. Projekter af denne art skal tage hensyn til, at naturen og miljøet ikke lider overlast. Desværre er det i dag sådan, at adgangen til nogle af disse vigtige miljødata ikke er fuldt tilgængelige, fordi data ofte ligger i forskellige databaser med kompliceret og uens struktur.

Derfor finder Foreningen af Rådgivende Ingeniører det overordentligt glædeligt, at der nu lovgives i et enigt folketing om at gøre miljødatabaser frit tilgængelige. Det er allerede besluttet, at data som matrikelkort, topografiske kort, grundlæggende landkortdata og Danmarks højdemodel samt vandselskabernes data om kloakker bliver frit tilgængelige for både det offentlige, private og virksomheder.

Endvidere lover Aarhus Universitet, at der inden nytår bliver fri adgang til statens overfladevandsdata, en del af statens overvågningsprogram for natur og vandmiljø. Disse databaser er der i skrivende stund ikke ordentlig adgang til, som det igennem 25 år har kostet op mod 5 mia. kr. at indsamle.

Når data er frit tilgængeligt, vil det ikke bare betyde langt hurtigere og smidigere behandling af miljøgodkendelser. Herved sikres bedre og mere korrekt myndighedsbehandling, bedre grundlag for naturindsatsen og et bedre grundlag for de beregninger, som ligger bag den omkostningstunge klimatilpasning. Desuden vil miljøgodkendelser blive vurderet på et langt mere kvalificeret grundlag end tidligere, hvilket vil betyde færre klagesager, der forhåbentligt ikke efterfølgende skal behandles og afgøres på ny. FRI er overbevist om, at den hurtigere myndighedsbehandling også vil betyde hurtigere vækst for det danske samfund.

Fakta

BLAND DIG!
Deltag i debatten - send dit indlæg til [email protected]

 

 

Mindre bureaukrati 
Det giver sig selv, at hurtigere myndighedsgodkendelser også vil sætte byggeprojekter hurtigere i gang og virksomheder hurtige kan udvide eller etablere produktion. Lettere adgang til miljødata vil igen betyde færre forsinkelser og dertil hørende afskrivninger af investeringer og langt mindre risiko for, at projekter lukker ned, fordi myndighedsgodkendelserne trækker ud.

Med andre ord vil den nemmere adgang og bedre datagrundlag betyde mindre bureaukrati og heraf følgende omkostningseffektivitet. FRI har tidligere beregnet, at værdien af nem adgang til miljødata svarer til langt over 1 mia. kr. om året.

Desuden åbner fri adgang til miljødata også op for nye forretningsområder for det kommercielle rådgivermiljø. De får mulighed for at udvikle samt forvaltningsorienterede programmer, datamodeller og beregningsværktøjer for myndighedsbehandling klimatilpasninger og for vandplanlægning.

Derfor vil FRI gerne rose miljøminister Ida Auken for at have lyttet godt efter, da hun besøgte FRI's Energi-, Miljø- og Klimaudvalg her i foråret. Hendes forslag om at frigive miljødata vil ikke kun spare samfundet for millioner af kroner - det vil i høj grad også betyde bedre natur- og miljøbeskyttelse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Preben Boock

Projektleder, Hillerød Forsyning, fhv. chefkonsulent, FRI
cand.agro. (Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1980)

0:000:00