Overblik: Det skriver vismændene om kvælstof

RAPPORT: Klima- og kvælstofreguleringen af landbruget bør tænkes sammen, lyder det blandt andet fra vismændene i ny rapport. Få overblik her.

”Det er særligt relevant for Danmark at undersøge, om der er uforholdsmæssigt store omkostninger nogle steder, da der er en høj andel intensive landbrug, og da kysterne er særligt følsomme over for kvælstofpåvirkninger,” skriver vismændene i årets miljøøkonomiske rapport.
”Det er særligt relevant for Danmark at undersøge, om der er uforholdsmæssigt store omkostninger nogle steder, da der er en høj andel intensive landbrug, og da kysterne er særligt følsomme over for kvælstofpåvirkninger,” skriver vismændene i årets miljøøkonomiske rapport.
Hjalte T. H. KragesteenMorten Øyen

Vores centrale analyse viser, at landbruget ikke får meromkostninger ved en afgift på drivhusgasser, hvis kvælstof reduceres i overensstemmelse med EU’s Vandrammedirektiv.

Lars Gårn Hansen
Miljøøkonomisk vismand

Der er i den grad fokus på landbruget i årets miljøøkonomiske vismandsrapport. Hovedbudskabet er, at den kommende klimaindsats i ikke-kvotesektoren vil være billigst i landbruget, og at vejen til målet er en afgift på landbrugets udledning af CO2.

Men vismændene berører også kvælstofregulering i rapporten.

Vismændene slår nemlig fast, at reguleringen af kvælstof bør ses i tæt relation til reguleringen af landbrugets CO2-udledning. Sammenhængen er stor, lyder det fra miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen. 

Dokumentation

Det anbefaler vismændene

Frem mod 2030 skal Danmark reducere udslippet i ikke-kvotesektoren med 2,5 millioner ton såkaldte CO2-ækvivalenter. Det vil sige en mængde drivhusgasser, der svarer til klimapåvirkningen fra 2,5 millioner ton CO2.

Den bedste måde at gøre det på i forhold til samfundsøkonomien er ved at hente 37 procent af reduktionerne i landbruget og ved at lade personbilerne gå fri. Ifølge vismændenes beregninger vil det give et samfundsøkonomisk plus på 0,4 milliarder kroner om året frem mod 2030.

I det mest givtige eksempel foreslår vismændene at hente 14 procent af reduktionerne gennem kvoter, mens de resterende 49 procent hører under ’øvrige’. Det er områder som opvarmning af boliger og den del af erhvervet, der er i ikke-kvotesektoren.

Landbrug
Den bedst mulige løsning er i vismændenes øjne at indføre afgifter på de dele af landbruget, der udleder drivhusgasser, nemlig dyrehold, kunstgødning og dyrkning af forskellige afgrøder. Det skal ske sammen med rabatter for bedrifter, der indfører de rigtige rutiner og teknologier.

Selvom reduktioner i landbruget er et økonomisk plus for samfundet, vil afgifterne i sagens natur koste landbruget penge. De penge kan man eventuelt betale tilbage til landmændene, så længe det sker ud fra beregninger fra før, afgifterne blev indført. Det skal sikre, at man ikke mister effekterne af afgifterne.

Personbiler
Det er relativt dyrt at reducere udledningen fra personbiler. Derfor bør der ikke lægges yderligere afgifter på dem. Politikerne bør omvendt reducere og ændre de afgifter, der allerede er, så bilejere i højere grad skal betale for de ting, der sviner og koster i form af støj og ulykker.

Her tænker vismændene især på, når bilerne er på vejene, og foreslår derfor afgifter på kørsel og brændstof. Derfor vil de have erstattet registrerings- og ejerafgifter med en kilometerafgift. Selvom de også anbefaler en brændstofafgift, foreslår de faktisk den nuværende sænket, fordi den er for høj i forhold til påvirkningen.

Kvoter
Overordnet set er en ensartet CO2-afgift den mest effektive måde at opnå reduktioner. Sådan en har man i EU’s kvotesystem, som Danmark bør arbejde for at få gjort mere effektivt.

En aftale fra november har ændret i den måde, overflødige kvoter bliver pillet ud af kvotesystemet. Det gør, at der nu også kommer en langsigtet effekt af tiltag, der reducerer efterspørgslen på kvoter. Til gengæld bliver effekten af nationale kvoteannulleringer mindre.

Kvoteannulleringer er noget, der typisk overvejes i ambitiøse lande. Derfor bør Danmark have det med i baghovedet, når klimapolitikken laves i fremtiden.


Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00