Debat

Paneldebat: Hvad skal prioriteres i det nye folketingsår?

DEBAT: Et nyt hold af debattører sætter fokus på, hvad der skal på den miljøpolitiske dagsorden i det kommende folketingsår. Mød panelet her.

Et nyt debatpanel sætter fokus på, hvad der skal prioriteres i det nye folketingsår.
Et nyt debatpanel sætter fokus på, hvad der skal prioriteres i det nye folketingsår.Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Folketingspolitikerne er så småt ved at vende tilbage fra sommerferie, og finanslovsforhandlinger og et nyt folketingsår nærmer sig.

Altinget: miljø benytter anledningen og spørger et nyt hold af debattører: Hvilke miljøpolitiske områder skal prioriteres i det nye år?

Mød panelet her.

Jakob Lamm Zeuthen
Miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv. Jakob Lamm Zeuthen er ansvarlig for miljøindsatsen i Dansk Erhverv. Han sidder bl.a. i det danske Miljømærkenævn.

DE: Kommunale genbrugsbutikker gør mere skade end gavn

 

Henrik Beha Pedersen
Miljøbiolog med speciale i kemikaliers cocktaileffekter og kemikalieregulering. Den røde tråd i Henriks arbejde er miljøet, senest i form af dannelsen af den danske internationalt orienterede ngo, Plastic Change, der blandt andet med forskning, undervisningsmateriale og forbrugerkampagner sætter fokus på den kraftigt voksende plastikforurening i verden.

 

Karin Klitgaard
Miljøpolitisk chef i DI. Karin Klitgaard har arbejdet med miljø, strategi og EU siden 1997 i forskellige stillinger i Miljøministeriet og siden 2009 i DI. Hun er uddannet cand.scient.adm. fra Roskilde Universitet.

 

Christian Ege
Sekretariatsleder i Det Økologiske Råd. Han har tidligere arbejdet i Miljøstyrelsen og Casa. Christian Ege er medlem af Det Miljøøkonomiske Råd og Det Nationale Bioøkonomi-panel. Han er uddannet cand.tech.soc.

 

Maria Reumert (EL)
Miljø- og landbrugsordfører. Maria Reumert Gjerding har været medlem af Folketinget siden valget i juni 2015. Hun er uddannet cand.scient. i miljøplanlægning og internationale udviklingsstudier ved RUC.

 

Carsten Bach (LA)
Miljøordfører. Carsten Bach har været medlem af Folketinget siden valget i juni. Han er tidligere fagchef og afdelingsleder i Dansk Miljørådgivning A/S. Carsten Bach er uddannet cand.scient. i anvendt kvartærgeologi fra Aarhus Universitet.

 

Du kan også deltage i debatten. Send dit indlæg til [email protected]

 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00