Peder Størup: Kvælstofudledning fører til permanent artstab på land

DEBAT: Næringsstofforurening er alvorlig i vandmiljøet, men medfører ofte en uoprettelig skade og permanent artstab på land. Derfor skal vi bruge flere midler på at beskytte naturen på land, så vi stopper artstabet, skriver Peder Størup, Naturbeskyttelse.dk. 

Af Peder Størup 
Naturbeskyttelse.dk

Forskerne har via tusindvis af konkrete målinger i to vandløb konstateret en øget kvælstofudledning på 10 procent, siden Landbrugspakken blev indført.

Stigningen kommer i det første år, hvor Landbrugspakkens lempelser har haft fuld effekt. Det vil sige i dyrkningsåret 2017/18. Den efterfølgende debat, kan læses her. 

En øget kvælstofudledning er ikke kun bekymrende i forhold til vandmiljøet, men i høj grad også for naturen på land.

Næringsstofforurening kan medføre artstab
Der er stadigvæk den uløste problemstilling, at de naturområder, der ligger før vandmiljøet, modtager næringsstofferne først - det vil kort sagt sige, at overdrevet på skrænten, vældet ved foden, enge og mosen udsættes for næringsstofferne, før de når og kan måles i vandmiljøet. 

Næringsstofforurening er alvorlig i vandmiljøet, men endnu mere alvorlig, når den rammer naturen på land, da den ikke "bare" løber ud i havmiljøet, men akkumuleres. 

Dertil kommer, at forsvinder arterne som følge af selv en kort næringsforurening, så medfører det ofte en uoprettelig skade og et permanent artstab.

Mange af de truede landbaserede arter er meget lidt mobile og stiller ekstremt store krav til deres levesteder, så selv en mindre ændring i grundvilkårene kan være fatale. 

Denne problemstilling var uløst før landbrugspakken, og den er ikke blevet mindre, efter landbrugspakken er vedtaget. Så når forskerne dokumenterer, at flere næringsstoffer når vandmiljøet, så må det forventes, at der allerede nu er sket en mere permanent skade på den landbaserede natur.

Tendens til at glemme naturen på land
Der er et meget stort behov for en styrket beskyttelse af §3 naturområderne og artsrig skov mod næringsstofforureningen, prioriteret fra den ende af, hvor de mest sjældne arter lever.

En sådan beskyttelse kan, hvis der også tænkes mere plads til arterne ind, sikre en mere helhedsorienteret beskyttelse mod forurening af både vand- og landmiljø. 

I den nuværende forvaltning er der en tendens til at glemme naturen på land, når næringsstofforureningen skal løses.

Kort sagt, så kan man løse næringsstofforureningen i vandmiljøet, uden at det gavner arterne på land.

Hvis man i højere grad tager udgangspunkt i arterne på land, kan man i mange tilfælde sikre langt flere arter knyttet til både våd og tør natur. 

Artstabet skal stoppes
Man skal huske på, at falder regnen på et naturareal, så er det rent, når det når vandmiljøet, men falder det på jord i omdrift, eksempelvis med efterafgrøder, så er det kun lidt renere, og kun så længe der etableres efterafgrøder.

Bruges eksempelvis midlerne, der er afsat til efterafgrøder i stedet på permanente tiltag, så får man også en permanent akkumulerende effekt, også økonomisk.

Og gør man det der, hvor arterne har behov for mere beskyttelse, så begynder vi for alvor at kunne flytte noget på den store klinge.

At beskytte og genoprette naturen på private arealer, om det er skov eller de lysåbne områder, våde eller tørre, er afgørende, hvis det skal lykkes at stoppe artstabet, lokalt og nationalt.

Forrige artikel Dansk Miljøteknologi: Affaldsteknologien har overhalet lovgivningen Dansk Miljøteknologi: Affaldsteknologien har overhalet lovgivningen Næste artikel Cyklistforbundet: National cykelpulje vil mindske forurening i byer Cyklistforbundet: National cykelpulje vil mindske forurening i byer