Debat

Peder Størup: Red naturen gennem beskeden forhøjelse af personskat

DEBAT: Vi er hastigt på vej til at blive generationen, der med åbne øjne lod natur gå tabt og arter uddø. For at vende udviklingen skal en naturgenopretningsskat indføres, skriver Peder Størup.

Statsministeren bør tage initiativ til en finansiering over personskatten på 0,3 procent, der sikrer naturen en stabil indsats, skriver Peder Størup. (Foto: Niels Christian Villmann/Ritzau Scanpix)<br>
Statsministeren bør tage initiativ til en finansiering over personskatten på 0,3 procent, der sikrer naturen en stabil indsats, skriver Peder Størup. (Foto: Niels Christian Villmann/Ritzau Scanpix)
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peder Størup
Naturbeskyttelse.dk 

Kære statsminister Mette Frederiksen (S):

Vores vilde arter har mere end nogensinde brug for dig og dit ministerhold. Endnu en indrapportering til EU viser, at naturens tilstand endnu engang er forværret.

Nu er 95 procent af naturtyperne og 57 procent af de undersøgte arter i ugunstig bevaringsstatus. Jeg tror ikke, at jeg overdriver, hvis jeg hævder, at vi er på den anden side af 100 rapporter, der fortæller en lang og sørgelig historie om et artstab uden historisk sidestykke. 

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Og jeg tør desværre også godt garantere, at vi snart rammer 100 procent ugunstig bevaringsstatus, hvis vi ikke handler. 

Vi er hastigt på vej til at blive generationen, der med åbne øjne lod natur gå tabt og arter uddø nationalt og for nogles vedkommende endda globalt. Det sker på vores vagt.

For at sikre folkelig opbakning er det væsentligt, at skatteyderne ikke er i tvivl om, at naturgenopretningsbidraget udelukkende går til at sikre Danmarks plante- og dyrearters beskyttelse.

Peder Størup
Naturbeskyttelse.dk

Naturen savner stabilitet
Det positive er dog, at det kan lade sig gøre at stoppe artstabet, og at vi for relativt små midler, set i forhold til det, som vi ellers bruger penge på, kan give naturen noget af det tabte land tilbage.

Det er på ingen måde en uoverskuelig opgave, men udelukkende et spørgsmål om politisk vilje.

Du har om nogen magten til at omsætte den politiske vilje til handling, og som du sagde i Aftenshowet 8. januar 2019: "Der er kun en vej at gå, og det er at begynde at genoprette natur, og vi har behov for mere vild natur."

Så enkelt kan det siges. Naturen har brug for stabilitet - og ikke som nu, hvor beskyttelsen og naturindsatsen enten er fraværende eller skifter for hver gang, at en ny regering kommer til. 

Så uanset hvordan vi vender og drejer det, er tabet tæt forbundet med fraværet af midler, der kan sikre naturen beskyttelse. Det er altafgørende, at "beskyttelsespengene" skaffes, hvis udviklingen skal vendes. 

Som noget nyt i dansk naturbeskyttelse foreslås der derfor en finansieringsmodel i form af et naturgenopretningsbidrag, som kan trække en del af beskyttelsen fri af de årlige finanslovsforhandlinger og sikre naturen en stabil og langsigtet genopretning og beskyttelse.

Bidrag skal levere en ekstra indsats
Med en meget beskeden stigning i personbeskatningen på cirka 0,3 procent kan naturen sikres minimum to milliarder kroner årligt. 

Et beløb, der kan reducere tabet af biodiversitet betydeligt og give danskerne store naturoplevelser tilbage indenfor en relativ kort årrække. 

Det er dog afgørende, at beløbet, som naturskatten bidrager med, bruges til at levere en ekstra indsats. Det er også afgørende, at pengene bruges rigtigt, og at der sættes ind fra den ende af, hvor behovet for beskyttelse er størst.

Mere end 2.000 danske arter er truet i større eller mindre grad. Lige nu hænger arter som rødlig perlemorsommerfugl, orkidèen langakset trådspore og kirkeuglen eksempelvis i med det yderste – de er akut udrydningstruet.

For at sikre folkelig opbakning er det væsentligt, at skatteyderne ikke er i tvivl om, at naturgenopretningsbidraget udelukkende går til at sikre Danmarks plante- og dyrearters beskyttelse. 

Naturgenopretningsbidraget bør derfor fremgå tydeligt på årsopgørelsen fra Skat, så der skabes stolthed og direkte ejerskab til beskyttelsen af naturen i befolkningen. 

For at gøre det transparent udarbejdes der en årlig opgørelse over naturens tilstand, hvordan pengene er brugt, og hvilke arealer der er sikret genopretning og beskyttelse.

Arterne taber i finanslovsforhandlingerne
Men hvorfor er det rimeligt at hæve personskatten for at redde naturen fremfor alt mulig andet, der mangler midler?

Det er vores forbrug og pladskrav, der presser naturen og arterne væk, og der er kun os til at ændre på det. Vi har for længst passeret "behovet" for at ødelægge natur for at opretholde en høj velstand. 

Vi har nået et teknologisk og økonomiske niveau, hvor vi kunstigt kan erstatte mange af arternes nyttefunktioner. 

Selvfølgelig leverer naturen en lang række goder og oplevelser, men reelt bliver naturens nytteværdi mindre og mindre, i takt med at den teknologiske udvikling tager til.

Det er en af grundene til, at arterne ofte taber, når der prioriteres økonomisk i finanslovsforhandlingerne.

Så sat på spidsen er naturen og arterne i den reelt det eneste, som vi mennesker kan gøre noget for, uden at det er relateret direkte til os og vores behov.

Alt andet, som vi bruger skattekroner på, er forbundet med noget, som vi har brug for – om det er kunst, militær, sundhed, ulandsbistand eller uddannelse. 

Naturbeskyttelse bliver til gengæld mere og mere et spørgsmål, om vi synes, der skal være plads til naturen og dens artsrigdom – altså et moralsk og etisk spørgsmål – der så igen kommer til at dreje sig om, ja, os mennesker.

Et etisk og moralsk spørgsmål
Med et lidt omskrevet citat er vi nået dertil, hvor vi ikke længere bør spørge om, hvad naturen kan gøre for os, men om hvad vi kan gøre for naturen.

En finansiering over personskatten på 0,3 procent vil kunne sikre naturen en stabil indsats, som er uafhængig af partifarve og politiske uoverensstemmelser. Til sammenligning svarer kirkeskattens cirka 0,9 procent til 6,6 milliarder kroner.

De to milliarder kroner kan også sættes i forhold til, at personbeskatningen er på over 500 milliarder kroner årligt, og at de samlede skatter er på cirka 1.000 milliarder kroner.

Der er altså tale om et meget beskedent beløb i forhold til den nuværende beskatning, men et beløb, der kan få en afgørende betydning for arternes overlevelse.

Uanset politisk farve er jeg faktisk ret sikker på, at de fleste er klar til at investere mere i naturen og dens artsrigdom. 

På trods af at de vilde arters direkte økonomiske nytteværdi for os mennesker er faldende, er der dog ingen tvivl om, at investeringer i deres levesteder vil have en væsentlig samfundsmæssig værdi, da natur ikke belaster miljøet, men tværtimod reducerer miljøbelastningen. 

Vigtigt med bred og langsigtet politisk aftale
Det gælder eksempelvis i forhold til beskyttelse af drikkevandet mod pesticider og nitrat, mindre næringsstofforurening af søer, åer og hav, reduceret Co2-udslip fra markdrift, opsparing af Co2 i nye og gamle naturområder, reducerede oversvømmelser og turisme for bare at nævne nogle af de goder, der kommer af mere natur. 

Man kan selvfølgelig heller ikke se bort fra, at den positive indvirkning naturen har på vores fysiske og mentale helbred. 

Man kan som nævnt også vælge at finansiere den ekstra naturbeskyttelse via finansloven. 

Men så har vi den årlige armlægning, hvor naturen erfaringsmæssig taber til snævre politiske og økonomiske interesser.

Ved at beskytte naturen via personskatten påvirkes virksomhedernes konkurrenceevne overfor udlandet kun i meget begrænset omfang.

Optimalt indgås der en bred og langsigtet politisk aftale, så indsatsen og finansieringen forbliver stabil.

Landet, der gav naturen plads
En naturgenopretningsskat vil ikke kun nationalt, men også globalt være en helt ny tilgang til naturen. 

Vi kan som et lille, rigt og demokratisk land let omstille os og vise vejen.

Vi er kendt som en grøn nation, hvilket blev betonet på klimatopmødet i FN, da du repræsenterede os, Mette Frederiksen. 

Måske kan vi også blive kendt som landet, der gav naturen plads, og måske endda blive landet, der startede noget op, som kan få global betydning for hele verdens natur. 

Det ville være et stærkt ambitiøst dansk bidrag til de "nye globale naturmål", der skal forhandles på plads i Kunming (Kina) til næste efterår.

Vi er klar til at investere massivt i at stoppe de klimaforandringer, der truer os og vores velstand, men er vi også klar til at beskytte den artsrigdom, som vi truer?

Jeg håber, at du som statsminister er klar til at spørge dig selv og dit ministerhold om, hvad du og din regering kan gøre for vores natur.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peder Størup

Indehaver, Naturbeskyttelse.dk

0:000:00