Debat

Peder Størup: Venstres kamp mod naturen er helt ude i skoven

I debatten om naturnationalparker har Venstre anført af transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) stillet sig på bagbenene. Men argumentationen indeholder fejl og vildledende oplysninger om naturens tilstand, skriver Peder Størup.

Rød hvepsebi, (Nomada integra) er rødlistet som kritisk truet.
Rød hvepsebi, (Nomada integra) er rødlistet som kritisk truet.Foto: Peder Størup, Skellerup, Silkeborg
Peder Størup
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der har på det seneste i forskellige medier været en del debatindlæg om natur, hvoraf nogle rummer en række faktuelle fejl eller vildledende oplysninger om Rødlisten og vores naturs tilstand. Bevæggrundene er forskellige, men bunder ofte i politiske, personlige eller økonomiske interesser.

Det er jo helt fair at have en personlig mening; men det er ikke fair eller ordentligt at miskreditere forskning eller forsøge at vildlede, fordreje og manipulere med data, så de passer til ens politisk agenda.

Venstre har for eksempel ført an via deres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen, der dog strammede sine udtalelser så meget, at Detektor allerede den 10. november 2021 lavede et fakta-tjek på påstande om Rødlisten, som eksperter vurderer er helt i skoven. Dette har dog ikke afholdt Venstre fra at fortsætte deres kampagne.

Dansk natur er meget presset

Det hævdes, at naturen ikke er truet! Det passer dog ikke. Indberetningerne til EU, Novana-overvågningen og den Danske Rødliste viser alle en dansk natur i en meget presset tilstand.

1844 arter er truede jævnfør Rødlisten, og derudover er 568 i kategorien næsten truet, da de er i fare for at ende som truede, hvis vi ikke reagerer på de trusler, de er udsat for. Stort set alle vores naturtyper er i en tilstand, hvor de "gradvis forringes". I forskerterm betyder det, at de er i ugunstig bevaringsstatus, når tilstanden indrapporteres til EU.

I Danmark er 386 arter vurderet uddøde, heraf er de 12 dagsommerfugle, og flere er desværre tæt på at følge efter.

Peder Størup
Indehaver, Naturbeskyttelse.dk

De få lyspunkter er, at for eksempel rovfugle, gæs og hjortevildt er i fremgang, hvilket kan tilskrives ændret jagt, og at det, de æder, findes i rigelige mængder på landmandens marker. Desværre er det en meget lille procentdel af vore vilde arter, der har landbrugsafgrøder som fødegrundlag. Stort set alle de andre arter har brug for hel eller halvvild natur for at trives.

Det er ikke overraskende, da de alle har deres oprindelse i vild natur, upåvirket af mennesker. Det afspejler rødlistetallene, som viser, at i de truede og næsten truede arter er der stadigvæk en målbar tilbagegang.

Når tallet ikke er steget markant, skyldes det ikke, at problemet er mindre, men at Danmark ved sidste opgørelse i 2010 allerede havde en meget høj andel af truede arter. Det, at man kan måle en fortsat tilbagegang på så kort tid, er i sig selv bekymrende.

For resten af de 1.638 rødliste-vurderede (DD) arter har man ikke data nok til videnskabelige konklusioner, hvilket i sig selv er problematisk, da det kan betyde, at vi mister arter, vi ikke var klar over var kritisk truede. I Danmark er 386 arter vurderet uddøde, heraf er de 12 dagsommerfugle, og flere er desværre tæt på at følge efter.

Trods flere arter mindskes diversiteten 

Det hævdes, at der kommer flere arter til landet, end der forsvinder! Det er korrekt, men de arter, der kommer til, er generelt vidt udbredte og almindelige arter i Europa, mens de arter, der forsvinder, er specialiserede arter, som har brug for vild natur, og derfor går de tilbage i takt med, at deres levesteder forsvinder eller forringes.

Det svarer til, at Statens Museum for Kunst skiftede deres fineste kunstsamling ud med billeder fra Ikea med et argument om, at det måtte være uproblematisk, da det ville give en større samling.

Peder Størup
Indehaver, Naturbeskyttelse.dk

Det svarer til, at Statens Museum for Kunst skiftede deres fineste kunstsamling ud med billeder fra Ikea med et argument om, at det måtte være uproblematisk, da det ville give en større samling.

Misforholdet opstår også ved, at det er meget let at registrere en ny art i landet, da der reelt kun skal én registrering til, for at listen forøges. Modsat vil der ofte gå årtier uden nye fund af eksisterende arter, før de føjes til listen over uddøde eller truede arter.

Forskerne er ekstremt tilbageholdende med at erklære en art for uddød, da der jo kan gemme sig en bestand. Det er som at finde en nål i en høstak eller at lede efter en nål, som ikke længere findes. Virkeligheden er, at når arterne kommer i kategorien som uddød, er det ofte med stor forsinkelse.

Det skyldes, at de pågældende arter kan have været truede eller uddøde i et eller flere årtier, da angivelsen af deres udbredelse er baseret på fund, der rækker adskillige årtier bagud. Når arterne rammer de mest truede kategorier, kan det derfor være meget svært at rette op på udviklingen.

Naturen skal sættes fri

Faktum er, at solid forskning viser, at naturens fundament er voldsomt forvitret, ligesom forskning dokumenterer, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Det bør ingen tvivle på, uanset hvor i debatten man står.

Der er behov for at sætte bredt ind lige fra de små naturlommer i landbrugslandet til de store private og offentlige naturarealer.

Peder Størup
Indehaver, Naturbeskyttelse.dk

Og ingen bør tvivle på, at naturen har brug for langt bedre beskyttelse og langt mere plads både med hensyn til kvalitet og areal, og at det er særlig vigtigt at sætte ind der, hvor arterne allerede lever.

Kvalitet opnås for eksempel ved at få vandet og de store planteædere tilbage, og areal opnås ved at stoppe forstlig hugst og udtage landbrugsjord, så der kan skabes sammenhæng mellem opsplittede naturarealer.

Det sikrer nye levesteder og naturarealerne en størrelse, så de truede bestande bliver mere robuste overfor negative klimatiske og menneskeskabte påvirkninger. 

Der er behov for at sætte bredt ind lige fra de små naturlommer i landbrugslandet til de store private og offentlige naturarealer. Arterne kender ikke til matrikelskel eller ejerskab; de er der, hvor vi giver dem lov til at være.

Det helt store problem lige nu er, at indsatsen er voldsomt underfinansieret. Regeringen siger alt det rigtige, men er ikke i nærheden af at have afsat midler, der kan gøre en reel forskel.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peder Størup

Indehaver, Naturbeskyttelse.dk

Kristian Pihl Lorentzen

Stedfortrædende MF (V) for Mads Fuglede (16/4-24), næstformand for Færdselssikkerhedskommissionen, major
videregående officersuddannelse (Forsvarsakademiet og Hærens Officersskole 1990)

0:000:00