Professor: Forsimplet debat om miljøregler

DEBAT: Landbruget hævder, at der sker overimplementering af EU's miljøregler, mens andre hævder det modsatte. Debatten er imidlertid alt for unuanceret, skriver Helle Tegner Anker, professor i miljøret ved Københavns Universitet.

Helle Tegner Anker
Professor i miljøret ved Københavns Universitet

Det fyger med påstande om overimplementering eller det modsatte i forhold til vandrammedirektivet og landbrugets miljøregulering.

Landbruget hævder, at der sker overimplementering, mens andre hævder det modsatte. Debatten er imidlertid alt for unuanceret.

Om der foreligger overimplementering eller ej, afhænger i realiteten af en grundig juridisk vurdering af de enkelte direktivforpligtelser. Der kan derfor i nogle situationer være tale om overimplementering af vandrammedirektivet, mens der i andre situationer ikke er tale om overimplementering.

Vandrammedirektivet rummer nemlig en række forskellige direktivforpligtelser, som hver især skal gennemføres i national lovgivning og forvaltning. Den centrale forpligtelse i vandrammedirektivet handler om målopfyldelse – det vil sige, at der som udgangspunkt skal sikres en god tilstand i alle vandområder i 2015. En sådan direktivforpligtelse rummer en række delelementer, som hver for sig må haves for øje, når man taler om overimplementering (eller underimplementering for den sags skyld).

Forskellige vandområder  
For det første er der spørgsmålet om afgrænsning og inddeling af vandområder, for eksempel hvilke vandforekomster inddrages, og hvordan de inddeles.

For det andet er der spørgsmålet om fastsættelse af miljømål for de enkelte vandområder – her har direktivets undtagelsesbestemmelser betydning. Eksempelvis kan det hævdes, at en manglende udnyttelse af undtagelsesbestemmelserne er udtryk for overimplementering, i det omfang betingelserne for anvendelse af undtagelsesbestemmelsen er opfyldt. EU-Domstolens indskrænkende fortolkning af undtagelsesbestemmelser må dog haves for øje – en undtagelsesbestemmelse kan ikke få karakter af en hovedregel.

For det tredje er der spørgsmålet om fastsættelse af den indsats, der er nødvendig til opfyldelse af miljømålene. Her stiller vandrammedirektivet krav om både grundlæggende og supplerende foranstaltninger – sidstnævnte skal iværksættes, når de grundlæggende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at nå miljømålene. Det er i forhold til indsatsen, at miljøkravene til landbruget kommer ind i billedet. Om de gældende miljøkrav til landbruget er nødvendige for at sikre god tilstand i vandområderne, er afgørende for, om der foreligger overimplementering eller ej.

Overimplementering eller ej
En påstand om, at der ikke foreligger overimplementering, fordi det overordnede mål om god tilstand i alle vandområder ikke er opfyldt, giver imidlertid ikke megen mening. Vandrammedirektivets krav om målopfyldelse afhænger af, om de fastsatte miljømål for de enkelte vandområder er opfyldt. Situationen kan derfor meget vel være den, at der foreligger målopfyldelse for nogle vandområder, men ikke for andre.

Det betyder samtidig, at den indsats, der skal iværksættes for at sikre målopfyldelse, nødvendigvis må tilpasses de enkelte vandområder. Det kan derfor ikke afvises, at den generelle miljøregulering af landbruget, for eksempel de generelle (og evt. reducerede) gødskningsnormer er udtryk for en overimplementering i forhold til vandområder, hvor der ikke er behov for at reducere kvælstoftilførslen fra arealerne yderligere.

Pointen er, at vandrammedirektivet forudsætter en differentieret eller målrettet regulering, hvor indsatsen er tilpasset de enkelte vandområders miljømål og indsatsbehov. En sådan differentieret eller målrettet regulering kan for eksempel bestå i en kombination af differentierede gødskningsnormer og supplerende foranstaltninger, såsom ekstensiv drift, vådområder, marine virkemidler med videre.

Forrige artikel DN: Regeringen går imod danskernes miljøønsker DN: Regeringen går imod danskernes miljøønsker Næste artikel Kjer: Vi skal gå forrest i kampen mod farlig kemi i EU Kjer: Vi skal gå forrest i kampen mod farlig kemi i EU
  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Tak for en god artikel.

    Jeg er helt enig i professor Helle Tegner Ankers betragtninger.

    Og når hun konkluderer: ”Pointen er, at vandrammedirektivet forudsætter en differentieret eller målrettet regulering, hvor indsatsen er tilpasset de enkelte vandområders miljømål og indsatsbehov”, siger hun implicit, at det er forkert og i virkeligheden uden mening, når en professor fra DCE, Aarhus Universitet, her i Altinget den 3. december skrev: ”Forudsætningen for at opnå GØT (god økologisk tilstand) i marine områder er en reduktion af kvælstofudledningerne med 26 procent fra de nuværende 57.000 til omkring 42.000 tons kvælstof pr. år.”
    Helle Tegner Anker er bare for pæn til at sige det direkte. Ligesom hun naturligvis ikke tager stilling til mange andre uhyrligheder i samme artikel, som ligger uden for det EU-retlige område.

  • Anmeld

    Hans-Erik Jensen

    Lettere sagt end gjort...

    Det lyder jo umiddelbart meget besnærende med en "differentieret og målrettet" regulering af landbruget. Problemet er bare et dette vil kræve et langt større datagrundlag og langt mere overvågning og kontrol, end budgetterne for de kommunale miljøforvaltninger og de statslige natur- og miljøstyrelser hidtil har muliggjort
    Desuden mangler man også helt at høre hvordan landbruget forestiller sig at fordele "miljøbyrden" på de enkelte landmænd, da nogen jo vil blive ramt hårdt, mens andre måske vil kunne få friere tøjler med en målrettet regulering.
    Men måske forestiller man sig, i vanlig stil, at de der kan øge produktionen blot kan stikke fortjenesten i lommen, men de der må reducere skal "kompenseres" af skatteborgerne ??

  • Anmeld

    Christian Ege, Det Økologiske Råd

    Overimplementering - hvad er spørgsmålet?

    Helle Tegner Anker skriver, at det ikke giver mening at sige, at der ikke er overimplementering, fordi der er vandområder, som ikke lever op til vandrammedirektivets (VRDs) krav om god økologisk kvalitet. Jeg mener heller ikke der er nogen som har argumenteret på denne måde. Spørgsmålet handler i stedet om skismaet mellem implementering af VRD og af direktiver som drejer sig om virkemidler til reduktion af miljøbelastningen. Landbruget og Venstre hævder f.eks. at det er overimplementering, når man kræver lavere kvælstoftildeling, efterafgrøder og randzoner, som der ikke stilles krav om i f.eks. Tyskland. Men her ser de bort fra, at Danmark har sårbare kystområder og et langt mere intensivt husdyrbrug end andre EU-lande. Derfor vil vi underimplementere vandrammedirektivet, hvis vi kun stiller de lavest mulige krav i forhold til virkemidlerne. Så opnår vi nemlig ikke den krævede gode økologiske kvalitet

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Implementeringsfantasier

    Christian Ege er tæt på at drible helt af banen med dette indlæg.
    Når han skriver: "Derfor vil vi underimplementere vandrammedirektivet, hvis vi kun stiller de lavest mulige krav i forhold til virkemidlerne", er det naturligvis ikke korrekt.
    - Og når han fortsætter: "Så opnår vi nemlig ikke den krævede gode økologiske kvalitet", så er det en påstand uden dokumentation. Alene af den grund at "den krævede gode økologiske kvalitet" i den danske kontekst er et rent subjektivt begreb.

  • Anmeld

    Ulf Lindow

    Spændende artikel, men det er hammersvært at læse skriften - grå skrift duer ikke

    Kære Altinget

    Ku' I ikke se at få ændret den utydelige, grå skrift til 'sort på hvidt'? Det er endnu værre her i kommentarrubrikken. Den grå skrift giver for svag kontrast til os over 60. Jeg har skrevet det mange. mange gange. Ændr skriftens farve!
    Vi halvgamle vil gerne inkluderes :-)

    Vh Ulf

  • Anmeld

    Bo K.Stephensen

    Overimplementering

    Kunne der måske også finde en underimplementering sted ?. Det bliver jo aldrig nævnt, men at nærmest hele vandrammedirektivet og de virkemidler man har taget i brug virker da temmelig usandsynligt.
    I DK ser man langt mere på vandrammedirektivet end habitatdirektivet´, det kan godt give en del panderynker, for firkantet sagt så skal det første fjerne kvælstof imens det sidste skal øge eller forbedre biodiversiteten arternes levevilkår. Men ingen overhovedet diskutere habitatdirektivets og dets åbenlyse mangler, imens vandrammedirektivet næsten dagligt er til debat. Der er nogle som ikke vil denne biodiversitet i politiske sammenhænge.