Professor: Landbruget taler usandt om overimplementering

DEBAT: Det er usandt, når landbruget igen og igen påstår, at Danmark overimplementerer Vandrammedirektivet i forbindelse med næringsstoftilførsler til havet, lyder det fra Stiig Markager, professor ved Aarhus Universitet.

Placeholder image
Danmark overimplementerer ikke Vandrammedirektivet i forbindelse med næringsstoftilførsler til havet, lyder det fra Stiig Markager, professor ved Aarhus Universitet. Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Stiig Markager
Professor ved Aarhus Universitet

Omkring 95 procent af vores fjorde lever ikke op til Vandrammedirektivet, og Danmark lever dermed ikke op til sine forpligtigelser, og man kan følgelig ikke tale om overimplementering.

Stiig Markager, Professor ved Aarhus Universitet

Omkring 95 procent af danske fjorde lever ikke op til målsætningen om ’God økologisk tilstand’.

Fakta
Er landbruget udfordret af stramme miljøregler?

Altinget: miljø har spurgt et nyt hold af debattører: Er den danske miljøregulering alt for stram sammenlignet med vores nabolande? Skader det landbrugets konkurrenceevne? Og er der tale om overimplementering af EU-reglerne?

Deltag i debatten!
Send dit indlæg til andersen@altinget.dk

Det er derfor usandt, når landbruget igen og igen fremfører det synspunkt, at Danmark overimplementerer Vandrammedirektivet, hvad angår næringsstoftilførsler til havet. Det er også uklogt, da det afsporer den nødvendige dialog om, hvordan Danmark løser sit største miljøproblem.

Danmark har tiltrådt EU’s Vandrammedirektiv og dermed forpligtet sig til at tilvejebringe ’God økologisk tilstand’ (GØT) i alt naturligt overfladevand.

For fjorde og kystnære områder er det defineret som ålegræs ud til 74 procent af historiske dybdegrænser målt omkring år 1900. Endvidere skal indholdet af alger i vandet være under fastlagte grænseværdier. Omkring 95 procent af vores fjorde lever ikke op til Vandrammedirektivet, og Danmark lever dermed ikke op til sine forpligtigelser, og man kan følgelig ikke tale om overimplementering.

Vi kan ikke vente til 2027
GØT skulle være opnået i 2015, hvilket altså ikke er sket. På trods af en betydelig indsats er Danmark ikke i mål, hvilket kan forklares ved et meget dårligt udgangspunkt og den træghed, der er indbygget i marine-systemer.

Kort fortalt ophobes næringsstoffer i mudder på bunden af fjordene, og det tager omkring otte år, fra man reducerer næringsstofkoncentrationen i åvandet til en ny ligevægt er etableret. Derefter tager det yderligere 10-20 år for ålegræs at reetablere sig. Vi ser derfor nu de positive effekter af de reduktioner i udledninger, som blev gennemført fra 1985 og frem til cirka 2003. Siden 2003 har tilførslerne været næsten konstante.

På den baggrund er det indlysende, at det haster med nødvendige tiltag for at opnå GØT i 2021 eller 2027, som er de næste frister. Venter man til 2027 med at implementere de virkemidler, som skal til for at opnå de nødvendige reduktioner, planlægger man således med ikke at overholde Vandrammedirektivet.

Fødevareministerens begrundelse er, at det sker for ’ikke at kvæle dansk landbrug’ – økonomisk forstås. Her er det afgørende, om man kan opnå udsættelse på grund af økonomiske forhold? Så vil alle lande vel forsøge det, og den oprindelige frist på 2015 bliver meningsløs.

Forudsætningen for at opnå GØT i marine-områder er en reduktion af kvælstofudledningerne med 26 procent fra de nuværende 57.000 til omkring 42.000 tons kvælstof pr. år. Dette er beregnet med to forskellige metoder af henholdsvis DHI og Aarhus Universitet og udgør det faglige grundlag for 2. generation af Vandområdeplaner, som skulle være vedtaget om en måned. Opgaven er dog uforandret at finde virkemidler, som hurtigst muligt, og i hvert fald inden for planperioden frem til 2021, kan sikre disse reduktioner.

Formål er ikke lige vilkår for landbrug
Grundtanken i Vandrammedirektivet er, at man skal nå frem til GØT. Vandrammedirektivets mål er dermed ikke lige vilkår for for eksempel landbrug mellem lande, men at opnå en god miljøtilstand. Det betyder, at rammebetingelserne for en aktivitet som landbrug bliver forskellige fra land til land. Er landet omgiver af sårbare havområder, som Danmark, så må der være strammere rammer.

På den baggrund er det meningsløst at henvise til for eksempel et lavt proteinindhold i kornet, som et resultat af overimplementering. Det er korrekt, at den generelle reguleringsform, som man anvender i dag, er et problem, men løsningen er målrettede virkemidler og tilpasninger af landbrugsareal og valg af kornsorter til naturens rammer, således at udledningerne af kvælstof til hver enkel fjord ikke overstiger det acceptable for at opnå GØT.

En dansk fjord med udbredt ålegræs og uden ’mudder’ på bunden er et robust økosystem. Når vi har opnået denne tilstand igen, og den er stabil, er der antagelig et vist økologisk råderum, som tillader højere udledninger af kvælstof.

Det er muligt, fordi ålegræs binder og omsætter næringsstoffer uden negative miljøkonsekvenser. Det må derfor være i alles, og ikke mindst landbrugets, interesse at komme derhen hurtigst muligt.

På den baggrund er det irrationelt at tale om overimplementering. En konstruktiv dialog om målrettede virkemidler – fra mark til fjord – må være den bedste og mest fornuftige vej frem.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser