Middelfart: Grøn omstilling kræver bedre rammevilkår

Af Agnete Damkjær (R)
Forkvinde, Miljø- og Energiudvalget, Middelfart Kommune

Regeringen vil fremlægge hovedparten af den længe ventede analyse af danske energiafgifter inden 1. april. Herligt. I den forbindelse vil det også være rart med et bud på et mere tidssvarende grundlag for energiplanlægningen i Danmark.

Velfærdssamfundet finansieres blandt andet af afgifter på energiområdet. Afgifter, der er helt ude af trit med virkeligheden. 

Virkeligheden er jo ikke længere, at dansk energipolitik alene skal baseres på energiformer, man kan sætte ild til. Den tidsalder forlader vi. Vi skal blive langt dygtigere til at indfase det, vi er verdenskendte for, nemlig vindenergi, i vores energisystem.

Udfordringen er, at vi betaler en langt højere afgift på grøn strøm end på de fossile brændsler, som vi ønsker at udfase. Samtidig så har vi en helt skæv energisparepolitik, der jagter dyre besparelser i grøn el og fjernvarme. 

Det skal ændres, så velfærdsstatens nuværende generationer og de fremtidige generationer kan få så godt et liv som muligt.

Udfordringen er, at vi betaler en langt højere afgift på grøn strøm end på de fossile brændsler, som vi ønsker at udfase. Samtidig så har vi en helt skæv energisparepolitik, der jagter dyre besparelser i grøn el og fjernvarme. 

Agnete Damkjær (R)
Forkvinde for Miljø- og Energiudvalget i Middelfart Kommune

Har viljen, men mangler redskaberne
De nuværende afgifter og rammevilkår er helt sorte for en kommune som Middelfart, hvor hele byrådet er enigt om at være grønne. Og byerne i Danmark og kommunerne i Danmark vil arbejde grønt. Vi ved, at vi har en chance for at redde klimaet og grundlaget for velfærden med grøn omstilling!

Når vi får rettet op på de skæve afgifter med handling på afgiftsanalysen, så skal vi også kigge på de strategiske energiplanlægningsmuligheder, vi reelt har i kommunerne. 

Kommunerne vil rigtig gerne, hvilket den nationale pulje for strategiske energiplanprojekter i kommunerne med al tydelighed har demonstreret.

Fredag, langt ud på eftermiddagen inden efterårsferien 2015, blev erfaringer fra strategiske energiplanprojekter fremlagt hos Kommunernes Landsforening. Der fik alle virkelig øjnene op for behovet for at finde muligheder og værktøjer for at fremme anvendelsen af bl.a. den grønne el i vores energisystemer. Og alle så viljen hos kommunerne til at yde en indsats!

Værktøjerne kunne eksempelvis være i landsbyprojekter, hvor vi betragter varmepumpeteknologi på lige fod med anlæg baseret på fjernvarme eller gas. Vi bør således kunne lade flere forskellige teknologier indgå i den kommunale værktøjskasse for varmeplanlægning. 

Det kræver ændringer i rammevilkår.

Giv afgiftssystemet et eftersyn
Dertil savner vi også konkrete værktøjer, såsom en garantifond, til finansiering af analyser af projektforslag for kollektive anlæg i eksempelvis landsbyområder, hvad enten det er den ene eller den anden teknologi, der kommer i spil.

Min pointe er: Med en afgiftsanalyse vil det være klart, at der er en stor omstillingsopgave for finansiering af velfærdssamfundet. Samtidig er der en stor udfordring i at lave tidssvarende rammevilkår for en strategisk energiplanlægning. Den planlægning ser jeg gerne som en kommunal ”skal-opgave”, gerne i en form for energioplande, på fire til syv kommuner som anbefalet af Kommunernes Landsforening.

Det glade budskab er: Partnerskaber er i klarposition. Vi venter. Vi vil implementere grønne løsninger. Vi vil redde verden. 

Mit indtryk er, at alle lige fra Klimarådet til Det Økonomiske Råd, CEPOS og menneskene i Danmark er enige i, at afgiftsanalyse og revidering af rammevilkår er tiltrængt.

Giv denne blog et HEP, hvis du er enig i hovedbudskabet!