Radikale vil have videnscenter om PFAS på finansloven

Regeringen mangler handlekraft på PFAS. Det mener Radikale Venstre, der vil afsætte 10 millioner på finansloven til et uvildigt videnscenter. Det skal indsamle og generere ny viden om PFAS, som kan være grundlag for politisk handling. SF og K er positivt stemt overfor ideen.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Julie Schønning

Der mangler både politisk handling og viden om forureningskilder, spredningsveje og mulige sundheds- og miljøeffekter fra flourstofferne PFAS.

Det mener Radikale Venstres miljøordfører, Zenia Stampe, der vil afsætte 10 millioner kroner på finansloven til at oprette et uvildigt videnscenter om PFAS.

”Der er en masse ubesvarede spørgsmål, og derfor skal videnscenteret både samle viden på tværs af myndigheder, forskere og andre lande og generere ny viden på området. Den viden skal jo så danne grundlag for politisk handling,” lyder det. 

Vi vil allerhelst have en handlingsplan for PFAS, fordi den har vi jo ventet længe på

Zenia Stampe
Miljøordfører, Radikale Venstre

0:000:00