Red Orangutangen: Naturen taber til forbruget

Af Bue Bejer Heckmann
Projektmedarbejder i Red Orangutangen

For nylig kunne vi fejre, at vi er syv milliarder mennesker i verden, et tal, der forventes øget til ni milliarder inden 2050. 

Dertil kommer, at vi bliver rigere og rigere, og tilsammen sætter disse to dynamikker resten af jordens arters overlevelse under pres. 

I løbet af de sidste 40 år er halvdelen af 10.000 repræsentativt udvalgte arter blevet halveret. 

Skovens menneske, orangutangen, er for mange blevet symbolet på denne tilbagegang. I løbet af de sidste 100 år, er bestanden af orangutanger gået tilbage med op mod 90 procent.

Denne udvikling rejser nogle grundlæggende spørgsmål om, hvordan vi skal indrette vores verden, både på den korte og den lange bane. 

Det er gode nyheder, at en række EU-direktiver i år har gjort det lovpligtigt at oplyse om brug af palmeolie i varedeklarationen og begrænset brugen af palmeolie i bio-brændsel.

Bue Bejer Heckmann
Projektmedarbejder i Red Orangutangen

Hvordan skal jorden kunne brødføde så mange mennesker? Kan vi bevare vores nuværende levestandarder? Og ikke mindst, kan vi opnå ovenstående ting og samtidig bevare naturen, som vi kender den i dag?

Dyrene forsvinder med regnskoven
I hele Indonesien er 17 procent af verdens arter repræsenteret, til trods for at Indonesien kun dækker lidt over én procent af verdens landområder. 

Størstedelen af disse arter lever i Borneos regnskove, der er udsat for et voldsomt afskovningspres.

Alene i det seneste årti er et regnskovsområde på størrelse med halvdelen af England blevet ryddet, og i 2012 blev der ryddet 840.000 hektar regnskov, hvilket var mere end det dobbelte af den hidtidige verdensetter, Brasilien. 

Hvad værre er, at en dugfrisk rapport estimerer, at Borneo inden 2030 vil miste yderligere 22 millioner hektar regnskov. Et område der er cirka fem gange større end Danmark.

Dette sker, til trods for at det i 2013 lykkedes den danske organisation Red Orangutangen at sikre, at et delvist ødelagt tørveområde, på størrelse med Fyn, blev fredet. 

Området er hjem for cirka 3.000 vilde orangutanger og et væld af andre sjældne arter.

Vores forbrug er skovens største trussel
Størstedelen af skovrydningen skyldes menneskelig indblanding og især verdens stærkt stigende forbrug af palmeolie og tømmer. 

Indonesien producerer 50 procent af verdens palmeolie og det er således den største faktor i Borneos skovrydning. 

Palmeolien er en vigtig ingrediens i cirka en tredjedel af alle supermarkedernes produkter, såsom sæbe, kiks, pålæg og is, som både du og jeg lægger i indkøbskurven.

Den globale efterspørgsel på palmeolie forventes at blive fordoblet frem mod 2020, og derfor vil Indonesien udvide deres palmeolieproduktion fra de nuværende otte millioner hektarer til 12 millioner hektarer i 2020, eller fra knap to gange Danmarks størrelse til tre gange Danmarks størrelse. 

Løsningen er en fælles bevidsthed
Desværre er løsningen ikke at forbyde palmeolieproduktionen, da andre vegetabilske olier kræver større arealer for at producere den samme mængde olie. 

Derfor er det i stedet vigtigt, at vi som forbrugere støtter op om miljøcertificeringsordninger for palmeolieproduktion, som RSPO. En sådan ordning, er, selvom den ikke er perfekt, det første skridt på vej mod at skabe en bæredygtig produktion, der sikrer, at vi kan forbruge uden at ødelægge naturen.

Derfor er det gode nyheder, at en række EU-direktiver i år har gjort det lovpligtigt at oplyse om brug af palmeolie i varedeklarationen og begrænset brugen af palmeolie i bio-brændsel. 

Disse tiltag er med til at gøre det lettere for os forbrugere at undgå palmeolie, der skader miljøet og orangutangerne.

Kun ved en fælles indsats kan vi være med til at skabe en fremtid, der ikke blot sikrer, at Indonesien får skabt bedre levevilkår for landets indbyggere, men også inkluderer en fremtid for vores fjerne slægtninge i Borneos trækroner.