Regeringen fastholder skrappe luft-krav

AMMONIAK: Regeringen holder fast i strenge krav til ammoniakreduktion fra landbruget, som ikke har grund til at bekymre sig, lyder det fra miljøminister Kirsten Brosbøl. Landbruget og Venstre raser, mens venstrefløjen glæder sig.

Landbruget raser over, at regeringen fastholder ammoniak-krav.<br>
Landbruget raser over, at regeringen fastholder ammoniak-krav.
Foto: Colourbox
Hjalte T. H. Kragesteen

Når ministeren ikke vil arbejde for at reducere målet, så skriver hun under på en ny stak fyresedler til slagteriarbejderne.

Henrik Høegh (V)
Miljøordfører

Målet om at reducere ammoniakudledningen med 24 procent bliver ikke et problem for landbruget. Og derfor holder regeringen fast i målet.

Det er meldingen fra miljøminister Kirsten Brosbøl (S), efter at forskere på Københavns Universitet og Aarhus Universitet har vurderet konsekvenserne ved forslaget.

"Vi kan sikre danskerne renere luft - uden at stille nogen nye krav til landbruget. Regeringen lægger stor vægt på at forene gode vækstforhold for fødevareerhvervet med høj miljøbeskyttelse, og det kan lade sig gøre i forbindelse med ammoniak," siger Kirsten Brosbøl i en pressemeddelelse.

0:000:00