Regeringen sender millionbeløb efter naturen

NATUR: Regeringen sætter 80 millioner af over fire år til en ny naturpulje, som skal bruges til at indfri kommende naturmål. Danmarks Naturfredningsforening er skuffet over beløbets størrelse og kritiserer Konservatives indsats på det grønne område.

Regeringen vil oprette en ny naturpulje.

Det fremgår af regeringens forslag til finansloven for 2018.

Pengene skal bruges til at nå de nye naturmål, som er varslet i regeringsgrundlaget.

”Med de her midler signalerer vi, at vi går i gang med det samme. Så vi kan komme ud og lave de første naturprojekter,” siger Mette Abildgaard, der er politisk ordfører for regeringspartiet Konservative.

Regeringen lægger op til at bruge 17 millioner kroner i 2018 og 21 millioner kroner om året fra 2019-2021. Den grønne naturpulje for 2020 og 2030 skal sikre et rigt og varieret dyre- og planteliv, lyder det i finanslovforslaget.

Naturmål
Det spiller dermed sammen med regeringsgrundlagets mål om, at der skal opstilles naturmål for netop 2020 og 2030. De konkrete mål er ikke helt på plads, men Mette Abildgaard håber, at der kan samles et bredt flertal i Folketinget.

I dag har man et overordnet mål om at stoppe naturens tilbagegang, men de nye naturmål skal sikre mere specifikke delmål. Det sker med inspiration fra Sverige, fortæller Mette Abildgaard.

”Det kunne være mål for, hvor meget urørt skov vi skal have. Det kunne også være mål for, hvordan vores enge eller overdrev skal have det,” siger hun.

Hun går efter, at så mange penge som muligt bliver brugt til konkrete projekter, men hun påpeger, at der måske er brug for at afsætte penge til mere viden også.

Ikke nok
Udtrykket ”substantielt løft” bliver heftigt diskuteret i disse dage, og spørgsmålet er, om 80 millioner kroner over fire år egentlig er et stort løft af naturindsatsen. Mette Abildgaard medgiver, at det ikke umiddelbart får træerne til at vokse ind i himlen.

”Naturen har været en høj prioritet for Konservative i forhold til de midler, vi har kunnet disponere over. Men jeg er helt med på, at det ikke er nok til at indfri naturmålene. Det er min ambition, at der kommer flere midler på de kommende finanslove,” siger hun og fortsætter:

”Men man skal huske, at det ligger oven i det, vi har besluttet i naturpakken. Vi kommer ikke til at skære ned på andre indsatser.”

Udover den nye naturpulje bliver der også afsat fire millioner kroner til at forbedre den nuværende naturkanon.

”Jeg kunne godt tænke mig, at der bliver oprettet en pulje, hvor skoler og børnehaver kan søge penge til at komme ud og opleve naturen. Så flere danskere kommer ud og bruger naturen aktivt,” siger Mette Abildgaard.

DN ser symbolpolitik
Danmarks Naturfredningsforening (DN) er imidlertid ikke imponeret, selvom man naturligvis er glad for, at der kommer penge til naturen. Præsident Ella Maria Bisschop-Larsen peger på, at regeringen har et råderum på 23 milliarder kroner.

”Og derfor er det skuffende, at der stort set ikke kommer penge til at standse naturens tilbagegang. 80 millioner over fire år batter ikke noget. Det er symbolpolitik,” siger hun og fortsætter:

”Det er som om, man stadig ikke har forstået alvoren. At vi er nødt til at passe på naturen.”

Mette Abildgaard siger, at hun vil kæmpe videre for flere penge fremadrettet?

”Det er jeg med på. Men jeg synes ikke, at man kan være et grønt parti, hvis man får så lidt igennem, når man går i regering. Jeg er ikke i tvivl om, at Mette Abildgaard kæmper alt, hvad hun kan. Men jeg er ikke sikker på, at Konservative som parti kæmper. For så ville der komme mere ud af det,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Forrige artikel COWI-rapport slår al tvivl væk: Miljøstyrelsen har styr på grundvandet COWI-rapport slår al tvivl væk: Miljøstyrelsen har styr på grundvandet Næste artikel Finanslov: Det vil regeringen på miljøområdet Finanslov: Det vil regeringen på miljøområdet
Centrale miljørapporter er igen forsinkede

Centrale miljørapporter er igen forsinkede

NOVANA: Rapporterne, der blandt andet opgør udledningen af kvælstof til vandmiljøet, kommer først til februar, oplyser Miljøstyrelsen. Der har været udfordringer med gødningsdata, lyder forklaringen.