Røde partier om Lunde-forslag: Savner dokumentation for mere natur

Rød blok har svært ved at se, hvordan det skal fremme naturen, at landbruget får mulighed for at pløje arealer op, der har ligget brak i mere end 15 år.

”Jeg savner dokumentation for, at hvis vi fjerner reglen, så vil rigtig mange landmænd begynde at lægge arealer om til natur,” sagde Enhedslistens miljøordfører, Maria Reumert Gjerding, fra Folketingets talerstol under behandling af et nyt lovforslag torsdag.

Reglen, som Maria Reumert Gjerding henviser til, handler om, at en landmand i dag kan miste retten til at genopdyrke et areal, der er lagt ud som naturareal, hvis det har ligget udyrket hen i 15 år. De blå partier aftalte med Naturpakken at fjerne tidsbegrænsningen, som man mener står i vejen for, at landbruget udlægger arealer til natur.

Men også Alternativet og Radikale var skeptiske under debatten i Folketinget. 

Hvorfor har landmænd følt sig nødsaget til at pløje arealer op, når der intet står om det i den gældende lovgivning?

Maria Reumert Gjerding
Landbrugs- og miljøordfører i Enhedslisten

”Vi har ikke brug for flere små halvkultur-arealer, som vi til enhver tid kan pløje op igen. Derfor kan Alternativet ikke støtte forslaget,” sagde Christian Poll, der på talerstolen blev efterfulgt af sin Radikale kollega, Ida Auken.

”Hvis jeg kan få mere klarhed over, om lovforslaget vil føre til mere natur og ikke mindre, så kan Radikale Venstre tage stilling,” sagde hun.

Grundlag kan være myte
Miljøminister Esben Lunde Larsen (V) peger på, at mange landmænd på grund af 15-års reglen føler sig presset til at genopdyrke arealer, de ellers ville have ladet stå som fri natur.

Men det pres er ikke baseret på virkelighed, mener Maria Reumert Gjerding (EL). Hun påpeger, at den nuværende lovgivning ikke hindrer landmændene i blot at genansøge om en forlængelse på nye 15 år ved den første periodes udløb. Hun kaldte det derfor "en myte", at landmændene oplever et pres til at genopdyrke arealer.

”Hvorfor har landmænd følt sig nødsaget til at pløje arealer op, når der intet står om det i gældende lovgivning?” spurgte hun under 1. behandlingen, inden hun svarer på sit eget spørgsmål:

"Vi har ansvar for at oplyse landmændene korrekt om, at de ikke behøver at pløje naturarealerne op, hvis bare de genansøger inden for de 15 år.”

Miljøminister vil pres til livs
Ministeren fastholdt, at man med lovændringen i højere grad kan undgå oppløjede arealer og vil få mere natur. Samtidig vil lovændringen være med til at afbureaukratisere landbruget.

”Det gør det lettere og mere attraktivt for landmændene at udlægge arealer til natur i en kortere eller længere periode,” sagde miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen fra Folketingets talerstol under 1. behandlingen.

Umiddelbart kan SF, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti tilslutte sig regeringens lovforslag. 

Organisationer siger ja tak
Lovforslaget har siden efteråret været til høring hos en række organisationer, der næsten enstemmigt er positive. Både Bæredygtigt Landbrug, Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer samt KL hilser med få indvendinger forslaget velkomment.

Det er ifølge høringsnotatet kun Danmarks Naturfredningsforening, der har afgivet et negativt stemt høringssvar. Naturfredningsforeningen mener, at ændringsforslaget kun vil være til skade for naturen, da den nuværende lovgivning sikrer mere kontinuitet i udviklingen af natur.

”Vi finder det helt uden for skiven, at ministeren sælger loven, som om den giver mere natur. I lovforslaget fremgår det ikke, hvor meget mere natur, der vil komme. Vi ser ikke lovforslaget som naturforbedrende, men som et carte blanche til at landbruget kan pløje naturen op, hvor det lige passer dem,” siger Therese Nissen, der er Natur- og Miljømedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening og står som afsender på foreningens høringssvar.