Rune Engelbreth: Alarmerende rapport om naturkrise listes ud under radaren

Miljøminister Lea Wermelin (S) er ganske vist lige så forbilledligt klar i mælet som daværende miljøminister Ida Auken, da hun i en pressemeddelelse udtaler:

"Den nedslående sandhed er, at naturen og de truede arter herhjemme ikke har fået det bedre siden 2013, hvor Danmark sidst gav en status til EU på, hvordan blandt andet vores heder, søer og moser har det. Det understreger, at vi står i en naturkrise, som vi er nødt til at handle på. Regeringen vil give naturen og miljøet et markant løft med blandt andet større sammenhængende naturarealer og mere urørt skov. Og så har det været vigtigt for mig, at vi med rapporteringen følger anbefalingerne fra Aarhus Universitet."

Men hvorfor tilføjer ministeriets embedsværk dernæst en kommentar, som udvander miljøministerens utvetydige opbakning til forskerne ved at skabe usikkerhed om Aarhus Universitets "metodevalg"?

Og hvorfor skyndsomt annoncere en vurdering af forskervurderingen: "Der er ganske stor forskel på de metoder, forskellige lande anvender. Miljø- og Fødevareministeriet vil iværksætte en nærmere analyse af de forskellige landes metodevalg med henblik på at sikre bedre sammenligning mellem lande i fremtiden."

Er budskabet, at naturen ville få det bedre af en anden metode til at vurdere tilstanden?

Og hvorfor har man ikke offentliggjort rapporten, der ligger til grund for vurderingen? Eller i det mindste et sammendrag, der er udarbejdet af forskerne? Hvordan ser det for eksempel ud i skovene, hvor den uvildige forsker-indrapportering jo stødte på embedsværkets benspænd både i 2007 og 2013? Det hører vi intet om i 2019.

Og hvad er vurderingen af de øvrige levesteder og forskellige arter? Det fremgår heller ikke med ét ord i ministeriets nyhed om rapporten fra 2019.

I lyset af de foregående problemer i 2007 og 2013 er det uheldigt, at der endnu en gang kan opstå tvivl om, hvorvidt mørkelygten er taget i brug for at holde nøgletal eller konkrete konklusioner ude af rampelyset.

I 2013 var de overordnede nøgletal, at 39 procent af de arter, der formelt er beskyttet af EU's habitatdirektiv, har "ugunstig bevaringsstatus", og det samme var tilfældet for hele 90 procent af de beskyttede naturtyper. Og som nævnt var den specifikke vurdering af Danmarks vigtigste skovnaturtyper, at hele 100 procent havde "stærkt ugunstig" bevaringsstatus.

Hvordan ser det ud i dag? Er det stadig lige præcis 39 procent af arterne og 90 procent af levestederne, der dumper? Det får vi ikke at vide, for rapporten er ikke offentliggjort. Vi får kun at vide, at naturen "ikke har fået det bedre" – men andre rapporter tyder på, at dette formentlig er en underdrivelse.

En meget relevant Novana-rapport fra 2017 sammenlignede for eksempel udviklingen i naturtypernes tilstande herhjemme over en tolvårig periode.

Bettina Nygaard, der er seniorrådgiver ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, udtalte ved den lejlighed: "Der er nogle alarmerende tendenser. For 11 ud af de 17 naturtyper, hvor vi har overvågningsdata fra perioden 2004 til 2015, er der tegn på en forværring af tilstanden." (Altinget, 27. januar 2017).

Hvis de "alarmerende tendenser", som forskere har konstateret i udviklingen fra 2004 til 2015, holder, er der grund til at frygte, at tilstanden af de vigtige naturtyper og arter fra 2013 til 2019 ikke blot er status quo, som ministeriets overskrift kunne antyde, men fortsat er under forværring.

Indkald derfor til et pressemøde, og lad os få rapporten at se. Og hvis teknikaliteter forhaler offentliggørelsen, så lad os få nøgletallene og forskernes sammenfatning med det samme. Vi står foran finanslovsforhandlinger, naturen har fået stærkt stigende politisk prioritering i en bred vifte af partier på tværs af blokkene, og miljøministeren skal formentlig til at overveje konkrete tiltag for at imødegå naturkrisen.

Derfor er det afgørende at kunne debattere og træffe beslutninger om de rette prioriteringer og indsatser for de kommende års naturpolitik på så oplyst et grundlag som muligt.

-----

Rune Engelbreth Larsen er forfatter, foredragsholder og fotograf med fokus på den danske natur. Han er medlem af Etisk Råd og hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening.