Rune Engelbreth: Alarmerende rapport om naturkrise listes ud under radaren

KOMMENTAR: I ly af dramaet i Venstre, som pressen i weekenden har dækket minut for minut, har Miljø- og Fødevareministeriet igen listet en forskerrapport ud, som konstaterer, at dansk natur fortsat er i krise, skriver Rune Engelbreth Larsen.

Endnu en forskerrapport er lige landet i bunken af forskerrapporter, der konstaterer, at dansk natur aldrig har haft det værre.

Men de grelle nyheder blev bekvemt listet ud under radaren en marginal fredagstime og ned i en skuffe på et kontor i embedsværket, alt imens den samlede danske verdenspresse minut for minut var opslugt af at afrapportere hver eneste mikrodetalje i Venstre-opgøret.

Alle partier kender det trick. Alle virksomheder, organisationer og embedsmænd kender det. Der er nogle lortenyheder, som man er tvunget til at dele før eller siden, men de risikerer at blive forsidenyt i pressen, stille folk til ansvar og indebære krav om handling. What to do?

Man sørger for at "offentliggøre" dem, når alle mikrofoner og tv-kameraer er opslugt af en helt anden medieorkan. Det hedder vist damage control på nudansk.

Hvert sjette år er danske myndigheder forpligtet af EU til at indrapportere, hvordan det går med at bevare en række af naturens udvalgte levesteder og arter, men det er en indrapportering, som tidligere har været omgærdet af en vis dramatik.

Embedsværket har ikke just været ivrig efter at acceptere den uvildige forskervurdering af den danske naturkrise i 2007 og 2013 – og i 2019 er det heller ikke overdreven iver, der kendetegner offentliggørelsen.

I 2007 konstaterede forskerne for eksempel, at de vigtigste naturtyper i Danmarks skove havde "ugunstig bevaringsstatus", hvilket myndigheder aktivt forsøgte at censurere. Da man imidlertid ikke kunne presse forskerne til at omskrive fakta, ændrede man bare selv vurderingen til "gunstig bevaringsstatus".

Det blev opdaget og fyldigt eksponeret i pressen, der dengang var vågen, og skandalen blev kendt som "skovsminkesagen".

I 2013 var den gal igen. EU-indrapporteringen fra forskerne lød, at den vigtigste skovnatur i Danmark var 100 procent "stærkt ugunstig", men nogle embedsmænd forsøgte i månedsvis at gennemtvinge en vurdering som "ukendt".

Også dengang var pressen vågen, og daværende miljøminister Ida Auken (dengang SF, nu R) valgte at gå imod embedsapparatet og insistere på at indrapportere den uvildige forskervurdering.

Nu er der gået seks år igen, og vi skriver som bekendt 2019. Nyheden om den seneste forskerindrapportering til EU listes denne gang ud under radaren, mens landets reportere har slået lejr foran Venstres topmøde på et spahotel i Brejning. Ministeriets overskrift, som ingen læser, lyder: "Dansk natur har ikke fået det bedre siden 2013."

Miljøminister Lea Wermelin (S) er ganske vist lige så forbilledligt klar i mælet som daværende miljøminister Ida Auken, da hun i en pressemeddelelse udtaler:

"Den nedslående sandhed er, at naturen og de truede arter herhjemme ikke har fået det bedre siden 2013, hvor Danmark sidst gav en status til EU på, hvordan blandt andet vores heder, søer og moser har det. Det understreger, at vi står i en naturkrise, som vi er nødt til at handle på. Regeringen vil give naturen og miljøet et markant løft med blandt andet større sammenhængende naturarealer og mere urørt skov. Og så har det været vigtigt for mig, at vi med rapporteringen følger anbefalingerne fra Aarhus Universitet."

Men hvorfor tilføjer ministeriets embedsværk dernæst en kommentar, som udvander miljøministerens utvetydige opbakning til forskerne ved at skabe usikkerhed om Aarhus Universitets "metodevalg"?

Og hvorfor skyndsomt annoncere en vurdering af forskervurderingen: "Der er ganske stor forskel på de metoder, forskellige lande anvender. Miljø- og Fødevareministeriet vil iværksætte en nærmere analyse af de forskellige landes metodevalg med henblik på at sikre bedre sammenligning mellem lande i fremtiden."

Er budskabet, at naturen ville få det bedre af en anden metode til at vurdere tilstanden?

Og hvorfor har man ikke offentliggjort rapporten, der ligger til grund for vurderingen? Eller i det mindste et sammendrag, der er udarbejdet af forskerne? Hvordan ser det for eksempel ud i skovene, hvor den uvildige forsker-indrapportering jo stødte på embedsværkets benspænd både i 2007 og 2013? Det hører vi intet om i 2019.

Og hvad er vurderingen af de øvrige levesteder og forskellige arter? Det fremgår heller ikke med ét ord i ministeriets nyhed om rapporten fra 2019.

I lyset af de foregående problemer i 2007 og 2013 er det uheldigt, at der endnu en gang kan opstå tvivl om, hvorvidt mørkelygten er taget i brug for at holde nøgletal eller konkrete konklusioner ude af rampelyset.

I 2013 var de overordnede nøgletal, at 39 procent af de arter, der formelt er beskyttet af EU's habitatdirektiv, har "ugunstig bevaringsstatus", og det samme var tilfældet for hele 90 procent af de beskyttede naturtyper. Og som nævnt var den specifikke vurdering af Danmarks vigtigste skovnaturtyper, at hele 100 procent havde "stærkt ugunstig" bevaringsstatus.

Hvordan ser det ud i dag? Er det stadig lige præcis 39 procent af arterne og 90 procent af levestederne, der dumper? Det får vi ikke at vide, for rapporten er ikke offentliggjort. Vi får kun at vide, at naturen "ikke har fået det bedre" – men andre rapporter tyder på, at dette formentlig er en underdrivelse.

En meget relevant Novana-rapport fra 2017 sammenlignede for eksempel udviklingen i naturtypernes tilstande herhjemme over en tolvårig periode.

Bettina Nygaard, der er seniorrådgiver ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, udtalte ved den lejlighed: "Der er nogle alarmerende tendenser. For 11 ud af de 17 naturtyper, hvor vi har overvågningsdata fra perioden 2004 til 2015, er der tegn på en forværring af tilstanden." (Altinget, 27. januar 2017).

Hvis de "alarmerende tendenser", som forskere har konstateret i udviklingen fra 2004 til 2015, holder, er der grund til at frygte, at tilstanden af de vigtige naturtyper og arter fra 2013 til 2019 ikke blot er status quo, som ministeriets overskrift kunne antyde, men fortsat er under forværring.

Indkald derfor til et pressemøde, og lad os få rapporten at se. Og hvis teknikaliteter forhaler offentliggørelsen, så lad os få nøgletallene og forskernes sammenfatning med det samme. Vi står foran finanslovsforhandlinger, naturen har fået stærkt stigende politisk prioritering i en bred vifte af partier på tværs af blokkene, og miljøministeren skal formentlig til at overveje konkrete tiltag for at imødegå naturkrisen.

Derfor er det afgørende at kunne debattere og træffe beslutninger om de rette prioriteringer og indsatser for de kommende års naturpolitik på så oplyst et grundlag som muligt.

-----

Rune Engelbreth Larsen er forfatter, foredragsholder og fotograf med fokus på den danske natur. Han er medlem af Etisk Råd og hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening.

Forrige artikel Steen Gade: Grøn folkeoplysning er nøglen til den store omstilling Steen Gade: Grøn folkeoplysning er nøglen til den store omstilling Næste artikel Rune Engelbreth: Miljøstyrelsens skønmaleri af naturen trænger til et servicetjek Rune Engelbreth: Miljøstyrelsens skønmaleri af naturen trænger til et servicetjek
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Fotosyntesebaseret produktion - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse denne og dens forventede ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten og vore efterkommeres fremtidsudsigter.

    Et samfund der forbyder brugen af kunstgødning, syntetiske pesticider og GMO til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske, er et samfund, der hverken interesserer sig for økologi, natur eller sine efterkommere og den fremtid det stiller dem i udsigt.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Traditionel udviklet ny teknologi - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse produktionen og dennes forventede ødelæggende konsekvenser for naturen og vore efterkommeres fremtidsudsigter.

    Det er en ulykke af dimensioner om pesticider, syntetiske kemikalier og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig produktion - og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, miljøteknologi, ekspansiv finanspolitik og social retfærdighed med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen, denne verdens fattigste mennesker samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.

  • Anmeld

    Michael Strangholt · Kommunikationskonsulent

    Til opklaring

    Præmissen for dette indlæg er ikke korrekt. Der findes endnu ikke den i indledningen omtalte rapport. Databasen over tilstand for tør natur og arter blev leveret via de danske myndigheder til EU ved deadline i fredags. Der er endnu ikke skrevet nogen faglig rapport, denne forventes at foreligge i løbet af en måneds tid, hvorefter den vil blive offentliggjort af DCE - Nationalt Center for miljø og Energi ved Aarhus Universitet.

  • Anmeld

    Rune Engelbreth Larsen · Forfatter og idéhistoriker

    Præmissen for indlægget er den rette

    Michael Strangholt skriver: »Præmissen for dette indlæg er ikke korrekt. Der findes endnu ikke den i indledningen omtalte rapport. Databasen over tilstand for tør natur og arter blev leveret via de danske myndigheder til EU ved deadline i fredags.«

    Præmissen for indlægget er nøjagtig den rette: Miljøstyrelsen har ikke offentliggjort ét ord fra de forskere eller ét nøgletal fra indrapporteringen. De burde selvfølgelig også offentliggøre selve rapporten, men hvis den ikke er klar, var der jo 1) ingen grund til at 'breake' nyheden en marginal fredagstime med alle kameraer rettet mod Løkkes cigaretrygning på en balkon – man kunne vente til der forelå en rapport. Eller også burde de som minimum 2) offentliggøre et sammendrag eller nøgletal.

    Derfor skriver jeg i indlægget: »Og hvis teknikaliteter forhaler offentliggørelsen, så lad os få nøgletallene og forskernes sammenfatning med det samme.«

    Derfor modsiger Helle Pilsgaard da også helt åbenlyst sig selv i et interview med Altinget efter mit indlæg, når hun siger: »Vi har ikke haft mulighed for at lave et overblik, inden vi meldte ud.«

    https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/miljoestyrelsen-om-naturkrise-vi-goer-det-rigtige

    Det er jo ganske indlysende ukorrekt, for senere melder hun ud i samme interview: »Vi kan eksempelvis se, at de ti skovnaturtyper alle er i den røde kategori.«

    Dét kunne man jo så sagtens have meldt ud. Og hun tilføjer: »Og sådan er det også for mange andre naturtyper. Det er ikke sådan, at nogle naturtyper eller arter ikke er grønne, men hovedindtrykket er, at vi har meget, der bliver karakteriseret som rødt.«

    HOVEDINDTRYKKET ER, AT VI HAR MEGET, DER BLIVER KARAKTERISERET SOM RØDT.

    Præmissen for indlægget er med andre ord korrekt. Embedsværket kunne godt have meldt konkreter ud og HAR et alarmerende overblik, der viser hvordan de overordnede tendenser er – men fravalgte at oplyse offentligheden om det.