Rune Engelbreth: Corona-pandemien og budskabet fra naturen

KOMMENTAR: Man kan desværre have sine tvivl, om bekæmpelsen af pandemien kan motivere til at sætte reelt og massivt ind mod natur- og biodiversitetskrisen på globalt plan, skriver Rune Engelbreth.

FN's miljøchef, danske Inger Andersen, påpegede for nyligt i The Guardian, at både klimakrisen og coronaviruspandemien er en "advarsel til menneskeheden fra naturen".

"Vores langsigtede respons må tackle tabet af biodiversitet og levesteder," opsummerer hun, fordi fragmentering af naturen og ublu overudnyttelse af ressourcerne har decimeret den vilde natur i en grad, der voldsomt øger kontakten til potentielle smittekilder og spredningen af sygdomme, som vi ellers kunne undgå ved at lade mere natur få lov til at være natur.

"Og som vi haster i retning af en verdenspopulation på 10 milliarder mennesker på denne planet, er vi nødt til at gå ind i fremtiden med naturen som vores stærkeste allierede."

Professor Andrew Cunningham ved Zoological Society of London sammenligner med erfaringerne fra udbruddet af sars, der var "et massivt wakeupcall", og som han troede ville forandre alting – men da det værste var ovre, var vi hastigt på vej tilbage til "business as usual". Det kan vi ikke blive ved med, fastslår han.

Det er ikke første gang, coronapandemien får forskere til at råbe vagt i gevær i forhold til vores overudnyttelse af naturen. I januar skrev David Quammen, der er forfatter til bogen 'Spillover: Animal Infections and the Next Human Pandemic', at selv om det hele begyndte i en flagermushule, er det udelukkende menneskelige aktiviteter, der er årsagen til pandemien. (New York Times, 28.1.2020)

I marts kunne vi tilsvarende læse i Scientific American, at "ødelagte habitater skaber de perfekte betingelser" for sådanne virusser, og at covid-19 muligvis "blot er begyndelsen". (Scientific American, 18.3.2020)

Det er problemstillinger, som fageksperter naturligvis kommer til at granske og få et meget mere præcist billede af fremover, i takt med at vi får mere viden om covid-19 og pandemiens udvikling.

Men at bekæmpelsen af denne og lignende pandemier skulle vise sig at blive en tungtvejende motivationsfaktor for at sætte reelt og massivt ind imod biodiversitetskrisen globalt og disponere mere areal til natur, kan man desværre have sine tvivl om.

Når kurven er fladet ud, risikerer andre udtalte eller uudtalte "fortællinger" at overtage dagsordenen, for eksempel frygten for at blive smittet "af naturen" – og først og fremmest det globale økonomiske setback, der er fulgt i kølvandet.

Det kan såmænd let motivere en hård acceleration af produktionstandhjulene, der endnu en gang ser stort på biodiversitetskrisen i en verden, som samtidig er meget, meget langt fra noget, der ligner en bæredygtig grøn omstilling.

Og mon ikke den motivationsfaktor har fat i de tunge globale beslutningstagere, uanset den igangværende pandemi? Det er jo ikke ligefrem de trængte levesteder og arter, der finansierer præsidenters valgkampagner og derigennem får realiseret deres ønsker til fremtidens politik.

Skal naturen løftes, kræver det et voksende krav blandt befolkningerne, krav, som rækker længere end til en grøn omstilling til bæredygtig produktion.

Hvorfor "længere"? Fordi naturen er så trængt, at det ikke er nok, at vi bliver motiveret af associationer til "smitte", "sygdom" og "pandemi", men at vi i mere radikal forstand tænker ud over os selv, ud over vores overforbrug og frygt.

At vi betragter naturen som en værdi i sig selv i stedet for noget, der står helt eller delvist i vejen for (eller skal overudnyttes for at sikre) fremskridt og forbrug.

Jeg tror ikke, at der er et entydigt budskab eller wakeupcall fra naturen, men jeg tror såmænd godt, at man kan formulere et budskab til enhver, der tænker og føler, at planetens øvrige 9.999.999 forskellige arter også bør kunne leve og bo på denne planet.

Men det budskab er faktisk nøjagtig det samme, hvad enten der er oliekrise, finanskrise eller klimakrise – og hvad enten der er coronakrise eller ej oveni: Giv naturen mere plads til at være natur på naturens egne præmisser, og genetablér så vidt muligt økosystemers naturlige processer, der kan vende afvikling til udvikling af forarmede levesteder.

-----

Rune Engelbreth Larsen er forfatter, foredragsholder og fotograf med fokus på den danske natur. Han er medlem af Etisk Råd og hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Forrige artikel Jesper Frost Rasmussen: Sidestil landbrugsvirksomheder med andre erhverv Jesper Frost Rasmussen: Sidestil landbrugsvirksomheder med andre erhverv Næste artikel Steen Gade: Klimabelastende tøjkøbere kan ikke længere leve lykkeligt uvidende Steen Gade: Klimabelastende tøjkøbere kan ikke længere leve lykkeligt uvidende
  • Anmeld

    Poul

    Kan der præciseres et par ting?

    Rune Engelbreths universelle budskab lyder: "Giv naturen mere plads til at være natur på naturens egne præmisser, og genetablér så vidt muligt økosystemers naturlige processer, der kan vende afvikling til udvikling af forarmede levesteder". Heri er der formentlig en ganske stor enighed.
    Men for at de runde erklæringer kan operationaliseres, skal de oversættes til noget mere konkret og fagligt:

    1) Om plads til naturen
    De politikere, der vil fordoble den økologiske produktion med kunstgreb og derved fremkalde et stærkt forøget arealbehov til fødevareproduktion, virker jo netop som fjender af naturen, fordi det øgede areal kun kan hentes her.
    Har Rune Engelbreth en kommentar til disse politikere?

    2) Om økosystemernes naturlige processer
    De danske vandplaner bygger netop IKKE på "økosystemernes naturlige processer". De bygger derimod på en teori om, at især kvælstof, der oftest er begrænsende næringsstof i fjorde og kystvande, skal reguleres ned. De omdiskuterede kvælstofmodeller angriber derfor udledningen af kvælstof, PÅ TRODS AF at det er fosfor fra især afløbssystemer med dårlig spildevandsrensning, der er årsag til denne kvælstofbegrænsning. Derfor er miljøindsatsen i direkte modstrid med økosystemets naturlige processer.
    Økosystemets naturlige processer tenderer nemlig mod balance mellem næringsstofferne. Miljøindsatsen modarbejder denne balance ved at begrænse det næringsstof, der "for lidt" af i stedet for det, der er for meget af.
    Miljøindsatsen er derfor blevet stærkt kritiseret af internationale forskere.
    Har Rune Engelbreth en kommentar hertil?