Rune Engelbreth: Det er vrøvl at påstå, at forskningen ikke taler for urørt skov

Vi får hele tiden mere viden om skovnaturen, og heldigvis pensioneres gamle misforståelser – men det er ikke alle, der er lige trygge ved, at tiderne skifter.

Med jævne mellemrum tordner en pensioneret skovhugger stadig imod urørt skov ud fra rent holdningsbaserede fordomme fra forrige årtusind.

I mange år var det tidligere vicedirektør i Naturstyrelsen Anders Erik Billeschou, som påstod, at stribevis af enige forskere tager fuldstændig fejl – ja, endog begår "videnskabeligt makværk" – når de entydigt fastslår, at flere og større skovarealer skal fritages fra skovhugst, hvis skovnaturen ikke skal forarmes yderligere.

I dag er det forhenværende skovrider Lars Toksvig, der bærer salige Billeschous kævle videre og vist gerne vil ophøje fortidens gamle fake news til nutidens sakrale skriftsteder.

Er det den konspirationsteori, som Toksvig har fået færten af? I så fald er forskerne en gruppe skabsliberalister, der kun tænker ideologisk, og som frækt lyver i artikler og til pressen – altså lige indtil den skarpe Toksvig afslørede deres bluffnummer ...

Rune Engelbreth

Ifølge Toksvig bliver der således udlagt alt for megen urørt skov i Danmark: "Der gås med både seler og livrem i ekstrem grad." Hans argument er kort: Store forstfader Billeschou har selv skrevet, at "det videnskabelige grundlag for denne konklusion er mangelfuldt." Amen.

For selvfølgelig ved to af fortidens skovhuggere mere om, hvad der bedst fremmer naturens vilkår i skoven, end stribevis af nutidens forskere, der ikke har hugget skoven, men derimod har forsket i skovnaturen, ikke sandt?

Toksvig viger end ikke tilbage fra Billeschous taktik, når det handler om at beklikke forskernes videnskabelighed – de er nemlig drevet af "stort ideologisk engagement".

Her gik vi ellers og troede, at forskerne for eksempel besvarer spørgsmål om, hvorvidt og hvorfor skovarter og levesteder fortrænges af motorsave – men så er de bare skinbarlige ideologer!

Vi kan så spekulere lidt over, hvilken ideologi Toksvig forestiller sig, der er tale om? Måske socialisme? Og dog … Det socialistiske samfund fremmes vist ikke specielt af urørt skov?

Liberalisme? Her ville en ideologisk vinkel måske give lidt mening. Ud fra et liberalistisk ståsted kan det vel anskues som problematisk, at staten driver tømmerproduktion i konkurrence med private skovdyrkere.

Er det den konspirationsteori, som Toksvig har fået færten af? I så fald er forskerne en gruppe skabsliberalister, der kun tænker ideologisk, og som frækt lyver i artikler og til pressen – altså lige indtil den skarpe Toksvig afslørede deres bluffnummer …

Godaw mand økseskaft.

Bemærk, at det er EKS-skovridere, som føler sig kaldet til at miskreditere en meget klar forskerkonsensus om sammenhængen mellem biodiversitet og betydeligt mere urørt skov.

Under udpegningen af urørt skov har Naturstyrelsen nemlig i dag arbejdet tæt sammen med de selvsamme forskere, som Toksvig beskylder for "ideologisk tænkning".

Måske skulle han overveje, om hans kontrafaktuelle mistænkeliggørelse er andet end en dialog- og naturforarmende vedligeholdelse af gamle grøfter?

Lad os derfor forlade Toksvigs konspirationsteori og kigge lidt på kendsgerningerne:

Regeringen har besluttet at udlægge 10.000 hektar urørt statskov, hvilket som antydet betyder, at man holder op med at fælde træerne og ikke længere udnytter de pågældende skovarealer som tømmermarker, men i højere grad lader skovnaturen selv råde.

Der vil fortsat være helt almindelig offentlig adgang til de pågældende skovarealer, men de får altså natur som formål i stedet for tømmerproduktion.

Det er et meget positivt skridt set fra et biodiversitetsperspektiv, men det er langtfra tilstrækkeligt, hvis vi vil standse forarmelsen af trængte levesteder og truede skovarter.

Selv med den nuværende plan når vi i 2025 kun op på cirka 17.000 hektar urørt skov og i 2065 på cirka 20.000 hektar urørt skov.

Det svarer til, at godt tre procent af Danmarks nuværende skovareal bliver skov på naturens betingelser – om halvtreds år. Altimens små 97 procent af Danmarks skove forbliver produktionsskov.

Realiteten er, at det er alt, alt for lidt natur, hvor skoven får lov til at være skov i stedet for at være juletræs-, planke- og flisfabrik.

Ifølge forskere skal vi minimum op på 75.000 hektar urørt skov, altså cirka 13 procent af det danske skovareal, hvis ikke skovnaturens forarmelse skal fortsætte.

Det er et anslået minimumsareal under forudsætning af den mest optimale udpegning af de for naturen vigtigste danske skove.

Men uanset hvor præcist man prøver at fastslå et minimum – og med alle de forbehold, dette indebærer – er der i hvert fald ingen som helst tvivl om, at vi er LANGT fra et urørt skovareal, der standser naturforamelsen i Danmarks skove.

Tre pointer er således helt evidente:

1) Man behøver ikke læse mange forskerrapporter og -artikler for at konstatere, at det er pure vrøvl, når der sås tvivl ved den forskningsmæssige baggrund for urørt skov som en afgørende vej til at fremme skovens biodiversitet:

Modsat urørt skov indebærer produktionsskov afvanding, tilplantning, hugst og opdyrkning, der fører til tab af naturlige levesteder, hvilket ifølge forskere er den største trussel mod skovenes biodiversitet (Ejrnæs m.fl. 2011).

Urørt skov med græssende dyr er klart det bedste virkemiddel til at gavne flest forskellige skovarter (Johannsen m.fl. 2013).

Urørt skov er langt, langt rigere på dødt ved end produktionsskov – altså døde træer og træ i forskellig grad af nedbrydning.

Og op imod en tredjedel af alle svampe og dyr i skovene er afhængige af gamle træer og dødt ved, og over halvdelen af billearterne i nordeuropæiske løvskove er f.eks. tilknyttet dødt ved (Bruun m.fl. 2012).

Antallet af fuglearter og tætheden af fugle forøges med en øget andel af dødt ved (Forslund 2003). I en sammenlignende undersøgelse lå fugletætheden i kulturskov for eksempel kun på mellem en tredjedel og fjerdedel af niveauet i urørte skove (Møller 1997).

I Strødam Naturreservat i Gribskov har der stort set ikke været skovdrift i 60-70 år, og her lever i dag en af Danmarks største tætheder af ynglende skovfugle (Meltofte m.fl. 2016).

Urørt skov giver simpelthen den største sikkerhed for arternes bevarelse på langt sigt (Petersen m.fl. 2016).

2) Vi skal derfor have betydeligt mere urørt skov udpeget i de skove, der har tilbageværende naturværdier, hvis vi ønsker at standse artstabet i den danske skovnatur.

3) Og selv om vi engang skulle få tilstrækkeligt skovnatur på skovens præmisser til at standse naturforarmelsen, vil vi stadig have have langt, langt større produktionsskovsarealer end naturskovsarealer.

Vi kan altså sagtens fortsætte med at levere dansk tømmer og samtidig passe meget bedre på skovnaturen end i dag.

Det korte af det lange er, at det er glimrende med yderligere 10.000 hektar urørt statsskov, som regeringen har besluttet, men desværre langtfra nok til at standse forarmelsen af dansk skovnatur.

Kilder
Ejrnæs, R., Wiberg-Larsen, P., Holm, T.E., Josefson, A., Strandberg, B., Nygaard, B., Andersen, L.W., Winding, A., Termansen, M., Hansen, M.D.D., Søndergaard, M., Hansen, A.S., Lundsteen, S., Baattrup-Pedersen, A., Kristensen, E., Krogh, P.H., Simonsen, V., Hasler, B. & Levin, G. 2011: Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler (Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet)

Bruun, H.H. & Heilmann-Clausen, J. 2012: »Hvordan sikrer vi skovenes biodiversitet?« (i Meltofte, H. (red.): Danmarks Natur frem mod 2020 – om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed, s. 35-39; Det Grønne Kontaktudvalg)

Forslund, M. 2003: Fågelfaunan i olika skogsmiljöer – en studie på beståndsnivå (Rapport nr. 2, Skogsstyrelsens förlag)

Meltofte, H., Hansen, B.G., Rigét, F. & Dabelsteen, T. 2016: »Ynglefuglene i Strødamreservatet i Nordsjælland 1986-2014 med en diskussion af danske skovfugles trivsel« (Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift nr. 110, s.73-111)

Møller, P.F. 1997: Biologisk mangfoldighed i dansk naturskov. En sammenligning mellem østdanske natur- og kulturskove (WWF Verdensnaturfonden, Danmarks og Grønlands Geo-logiske Undersøgelse Rapport 1997/41).

Petersen, A.H. m.fl. 2016: Bevarelsen af biodiversiteten i de danske skove(Center for Makroøkologi, Energi & Klima, Kbh. Universitet)

...

Rune Engelbreth Larsen er forfatter, foredragsholder og fotograf med fokus på den danske natur. Han er medlem af Etisk Råd og hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.