Rune Engelbreth: Det er vrøvl at påstå, at forskningen ikke taler for urørt skov

KLUMME: Man behøver ikke læse mange forskerrapporter for at konstatere, at det er det pure vrøvl, når der sås tvivl ved den forskningsmæssige baggrund for, at urørt skov fremmer biodiversiteten, skriver Rune Engelbreth.

Vi får hele tiden mere viden om skovnaturen, og heldigvis pensioneres gamle misforståelser – men det er ikke alle, der er lige trygge ved, at tiderne skifter.

Med jævne mellemrum tordner en pensioneret skovhugger stadig imod urørt skov ud fra rent holdningsbaserede fordomme fra forrige årtusind.

I mange år var det tidligere vicedirektør i Naturstyrelsen Anders Erik Billeschou, som påstod, at stribevis af enige forskere tager fuldstændig fejl – ja, endog begår "videnskabeligt makværk" – når de entydigt fastslår, at flere og større skovarealer skal fritages fra skovhugst, hvis skovnaturen ikke skal forarmes yderligere.

I dag er det forhenværende skovrider Lars Toksvig, der bærer salige Billeschous kævle videre og vist gerne vil ophøje fortidens gamle fake news til nutidens sakrale skriftsteder.

Ifølge Toksvig bliver der således udlagt alt for megen urørt skov i Danmark: "Der gås med både seler og livrem i ekstrem grad." Hans argument er kort: Store forstfader Billeschou har selv skrevet, at "det videnskabelige grundlag for denne konklusion er mangelfuldt." Amen.

For selvfølgelig ved to af fortidens skovhuggere mere om, hvad der bedst fremmer naturens vilkår i skoven, end stribevis af nutidens forskere, der ikke har hugget skoven, men derimod har forsket i skovnaturen, ikke sandt?

Toksvig viger end ikke tilbage fra Billeschous taktik, når det handler om at beklikke forskernes videnskabelighed – de er nemlig drevet af "stort ideologisk engagement".

Her gik vi ellers og troede, at forskerne for eksempel besvarer spørgsmål om, hvorvidt og hvorfor skovarter og levesteder fortrænges af motorsave – men så er de bare skinbarlige ideologer!

Vi kan så spekulere lidt over, hvilken ideologi Toksvig forestiller sig, der er tale om? Måske socialisme? Og dog … Det socialistiske samfund fremmes vist ikke specielt af urørt skov?

Liberalisme? Her ville en ideologisk vinkel måske give lidt mening. Ud fra et liberalistisk ståsted kan det vel anskues som problematisk, at staten driver tømmerproduktion i konkurrence med private skovdyrkere.

Er det den konspirationsteori, som Toksvig har fået færten af? I så fald er forskerne en gruppe skabsliberalister, der kun tænker ideologisk, og som frækt lyver i artikler og til pressen – altså lige indtil den skarpe Toksvig afslørede deres bluffnummer …

Godaw mand økseskaft.

Bemærk, at det er EKS-skovridere, som føler sig kaldet til at miskreditere en meget klar forskerkonsensus om sammenhængen mellem biodiversitet og betydeligt mere urørt skov.

Under udpegningen af urørt skov har Naturstyrelsen nemlig i dag arbejdet tæt sammen med de selvsamme forskere, som Toksvig beskylder for "ideologisk tænkning".

Måske skulle han overveje, om hans kontrafaktuelle mistænkeliggørelse er andet end en dialog- og naturforarmende vedligeholdelse af gamle grøfter?

Lad os derfor forlade Toksvigs konspirationsteori og kigge lidt på kendsgerningerne:

Regeringen har besluttet at udlægge 10.000 hektar urørt statskov, hvilket som antydet betyder, at man holder op med at fælde træerne og ikke længere udnytter de pågældende skovarealer som tømmermarker, men i højere grad lader skovnaturen selv råde.

Der vil fortsat være helt almindelig offentlig adgang til de pågældende skovarealer, men de får altså natur som formål i stedet for tømmerproduktion.

Det er et meget positivt skridt set fra et biodiversitetsperspektiv, men det er langtfra tilstrækkeligt, hvis vi vil standse forarmelsen af trængte levesteder og truede skovarter.

Selv med den nuværende plan når vi i 2025 kun op på cirka 17.000 hektar urørt skov og i 2065 på cirka 20.000 hektar urørt skov.

Det svarer til, at godt tre procent af Danmarks nuværende skovareal bliver skov på naturens betingelser – om halvtreds år. Altimens små 97 procent af Danmarks skove forbliver produktionsskov.

Realiteten er, at det er alt, alt for lidt natur, hvor skoven får lov til at være skov i stedet for at være juletræs-, planke- og flisfabrik.

Ifølge forskere skal vi minimum op på 75.000 hektar urørt skov, altså cirka 13 procent af det danske skovareal, hvis ikke skovnaturens forarmelse skal fortsætte.

Det er et anslået minimumsareal under forudsætning af den mest optimale udpegning af de for naturen vigtigste danske skove.

Men uanset hvor præcist man prøver at fastslå et minimum – og med alle de forbehold, dette indebærer – er der i hvert fald ingen som helst tvivl om, at vi er LANGT fra et urørt skovareal, der standser naturforamelsen i Danmarks skove.

Tre pointer er således helt evidente:

1) Man behøver ikke læse mange forskerrapporter og -artikler for at konstatere, at det er pure vrøvl, når der sås tvivl ved den forskningsmæssige baggrund for urørt skov som en afgørende vej til at fremme skovens biodiversitet:

Modsat urørt skov indebærer produktionsskov afvanding, tilplantning, hugst og opdyrkning, der fører til tab af naturlige levesteder, hvilket ifølge forskere er den største trussel mod skovenes biodiversitet (Ejrnæs m.fl. 2011).

Urørt skov med græssende dyr er klart det bedste virkemiddel til at gavne flest forskellige skovarter (Johannsen m.fl. 2013).

Urørt skov er langt, langt rigere på dødt ved end produktionsskov – altså døde træer og træ i forskellig grad af nedbrydning.

Og op imod en tredjedel af alle svampe og dyr i skovene er afhængige af gamle træer og dødt ved, og over halvdelen af billearterne i nordeuropæiske løvskove er f.eks. tilknyttet dødt ved (Bruun m.fl. 2012).

Antallet af fuglearter og tætheden af fugle forøges med en øget andel af dødt ved (Forslund 2003). I en sammenlignende undersøgelse lå fugletætheden i kulturskov for eksempel kun på mellem en tredjedel og fjerdedel af niveauet i urørte skove (Møller 1997).

I Strødam Naturreservat i Gribskov har der stort set ikke været skovdrift i 60-70 år, og her lever i dag en af Danmarks største tætheder af ynglende skovfugle (Meltofte m.fl. 2016).

Urørt skov giver simpelthen den største sikkerhed for arternes bevarelse på langt sigt (Petersen m.fl. 2016).

2) Vi skal derfor have betydeligt mere urørt skov udpeget i de skove, der har tilbageværende naturværdier, hvis vi ønsker at standse artstabet i den danske skovnatur.

3) Og selv om vi engang skulle få tilstrækkeligt skovnatur på skovens præmisser til at standse naturforarmelsen, vil vi stadig have have langt, langt større produktionsskovsarealer end naturskovsarealer.

Vi kan altså sagtens fortsætte med at levere dansk tømmer og samtidig passe meget bedre på skovnaturen end i dag.

Det korte af det lange er, at det er glimrende med yderligere 10.000 hektar urørt statsskov, som regeringen har besluttet, men desværre langtfra nok til at standse forarmelsen af dansk skovnatur.

Kilder
Ejrnæs, R., Wiberg-Larsen, P., Holm, T.E., Josefson, A., Strandberg, B., Nygaard, B., Andersen, L.W., Winding, A., Termansen, M., Hansen, M.D.D., Søndergaard, M., Hansen, A.S., Lundsteen, S., Baattrup-Pedersen, A., Kristensen, E., Krogh, P.H., Simonsen, V., Hasler, B. & Levin, G. 2011: Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler (Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet)

Bruun, H.H. & Heilmann-Clausen, J. 2012: »Hvordan sikrer vi skovenes biodiversitet?« (i Meltofte, H. (red.): Danmarks Natur frem mod 2020 – om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed, s. 35-39; Det Grønne Kontaktudvalg)

Forslund, M. 2003: Fågelfaunan i olika skogsmiljöer – en studie på beståndsnivå (Rapport nr. 2, Skogsstyrelsens förlag)

Meltofte, H., Hansen, B.G., Rigét, F. & Dabelsteen, T. 2016: »Ynglefuglene i Strødamreservatet i Nordsjælland 1986-2014 med en diskussion af danske skovfugles trivsel« (Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift nr. 110, s.73-111)

Møller, P.F. 1997: Biologisk mangfoldighed i dansk naturskov. En sammenligning mellem østdanske natur- og kulturskove (WWF Verdensnaturfonden, Danmarks og Grønlands Geo-logiske Undersøgelse Rapport 1997/41).

Petersen, A.H. m.fl. 2016: Bevarelsen af biodiversiteten i de danske skove(Center for Makroøkologi, Energi & Klima, Kbh. Universitet)

...

Rune Engelbreth Larsen er forfatter, foredragsholder og fotograf med fokus på den danske natur. Han er medlem af Etisk Råd og hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Lone Andersen: Der bygges broer på Naturmødet Lone Andersen: Der bygges broer på Naturmødet Næste artikel Steen Gade: Regeringen er medskaber af naturens nedtur Steen Gade: Regeringen er medskaber af naturens nedtur
  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Verden har andre værdier end biodiversitet

    Rune Engelbreths enøjede march for biodiversiteten er ikke vanskelig at forstå. Noget andet er, om holdningen er lidt fanatisk.

    Jeg kender mange, der sætter større pris på at færdes i en velplejet skov end i en urørt skov med væltede træer og ufremkommelige områder.

    Løsningen kunne være lidt af et ene og lidt af det andet. Der vel ikke mening i, at udrydde kulturskovbruget for at vende tilbage til "Adam og Eva".
    Der skal være plads til mere end enøjet biodiversitetsmaksimering.

    Det er unødvendigt at hænge fagfolk ud, fordi man ikke er enig med dem og kan finde nogle forskere, der mener et eller andet.

    Det er nødvendigt at forstå, at al kulturdyrkning fra altankasse eller prydhave til fødevareproduktion og skovbrug per definition er en begrænsning af biodiversiteten - ligesom sygdomsbehandling kan være det - eller et almindeligt brusebad.

  • Anmeld

    Rune Engelbreth Larsen · Forfatter

    Præcis derfor skal vi passe på biodiversiteten

    Ja, mennesker har andre værdier end biodiversitet. Og én af grundene til, at vi lever i verdenshistoriens største biodiversitetskrise, er, at vi er meget ringe til at give plads fra os til de øvrige arter. Derfor skal der gøres en hurtig og kvalificeret indsats, hvis vi ønsker at vende udviklingen, også nationalt. Og javel, nogen elsker at færdes i en artsfattig nåletræsplantage – og hvad så? De plantager er der jo spandevis af og vil vedblive at være det, også hvis vi f.eks. lader skovnaturen råde på beskedne 15-20 procent af skovarealet.

    Der skal være plads til mere natur, og det kan godt lade sig gøre at øge den plads, selv om vi okkuperer hovedparten af pladsen til andre formål.

    Men skulle vi ikke også lige huske på udgangspunktet her? Du skriver, at det er »unødvendigt at hænge fagfolk ud« ... Ja, og jeg kan selvfølgelig kun læse det, som at du kritiserer Toksvig for at gøre netop dette. Han patroniserer lige stribevis af forskere, skønt de jo i kraft af deres uddannelse og faglighed selvfølgelig ved betydeligt mere end han om lige netop – biodiversitet.

    Det handler således ikke om, at man »kan finde nogle forskere, der mener et eller andet« – der er altovervældende konsensus blandt forskere om, at skovnaturen har behov for meget mere urørt skov, hvis vi skal standse tabet af arter og levesteder.

  • Anmeld

    Bina Seff

    'Velplejet'

    Hvis det velplejede er så vigtigt, kan man jo holde sig til parkerne.

  • Anmeld

    Poul Hansen

    Der mangler urørt skov

    Enig i at der skal være meget mere urørt skov.
    citat: "Urørt skov med græssende dyr er klart det bedste virkemiddel til at gavne flest forskellige skovarter".
    Jeg ved ikke, hvor vidt forskningsrapporterne taler om urørt skov med (indhegnede) græssende dyr som bedre end urørt skov med dyr, der opholder sig i skoven naturligt.
    Man skal under alle omstændigheder huske, at indhegninger også hegner for dele af den vilde fauna, så er der pludselig ikke så meget vild natur over det, i hvert fald ikke hvis det bliver halvstore eller permanente indhegninger.

    Ved man i det hele taget, hvordan et stor område, der gradvist springer i skov, og som desværre mangler vilde bisoner og urokser men huser krondyr og andre hjorte, og evt. vildsvin, vil udvikle sig?
    Hvis området er stort, og dets midte dermed ikke har grønne marker lige i nærheden, og der heller ikke slås områder som skal vedblive at have lav urte/græs vegetation, kunne man forestille sig, a der ville opstå pletter her og dér, der afgræsses af hjorte, samt at græsningstrykket automatisk bliver relativt kraftigt og i varierende grad - for i et område med nye friske spirer og skud vil det kræve et vist græsningstryk at opretholde vegetationstypen , og hvis der bliver færre af den slags områder, vil de resterende blive benyttet endnu mere af de dyr der finder føde der.
    Hele området behøver ikke udlægges til skov på en gang, det vil måske være godt, at der den allerførste tid er nogle steder der slås, så man ikke risikerer at det hele ikke starter med at være tæt og kraftig vegetation.

    Hermed ikke sagt, at der ikke er brug for forskellige typer planteædere til at pleje naturen, og hvorfor ikke give nogle af vores husdyr mulighed for at græsse i skoven en gang i mellem.

  • Anmeld

    Christoffer Bugge Harder · Mikrobiolog

    Oplysning til folk af Poul Vejby-Sørensens slags......

    Når man som du gennem et langt liv har levet af at finde det opportunt at mene lige netop det, som højstbydende nu har villet betale dig for, kan det selvfølgelig være svært at forstå. Men der findes faktisk folk, der ikke nøjes med at mene ting og leje deres titel ud til at give det et skær af autoritet, men som rent faktisk undersøger kendsgerninger og naturvidenskabelige forhold fra virkelighedens verden, OG som efterfølgende offentliggør det i videnskabelige tidsskrifter, hvor der er krav om dokumentation - i modsætning til, når du skriver endnu et læserbev med dine rutinemæssige løgnehistorier om, hvordan iltsvind skam slet ikke har noget med landbrugets kvælstofudledninger at skaffe, at det er fosfor, der er skyld i alt iltsvind, og at blågrønalger er den væsentligste kilde til kvælstof ogsåvidre.

    Så forskning handler ikke om at finde nogen, der "mener et eller andet", men om, hvad man kan eftervise med konkrete fakta og undersøgelser. Og de viser i dette spørgsmål, som Rune skriver, at der er henved 3-4 gange så mange fugle og vedboende svampe i naturskove som Strødam, Draved, Kristianssæde eller Suserup ifht. forstligt drevne skove. Det er ikke en "mening", men en empirisk kendsgerning, og det er ikke noget, man kan være "enig" eller "uenig" i. Hvis man vil anfægte dette på et sagligt grundlag, må man ud og vise, at alle undersøgelserne tager fejl, og at der er i virkeligheden er lige så mange fugle/svampe i forstskove.

    Det gør Lars Toksvig ikke, og det gjorde Billeschou heller ikke - de erklærede blot, at de ikke troede på datagrundlaget. Dette hedder rettelig "benægtelse", og det har intet med forskning eller seriøs debat at skaffe.

    Det er naturligvis en ærlig sag at være ligeglad med, om der er lidt plads til vores mest truede fugle, planter, biller og svampe eller ej. Ligesom det ville være en ærlig sag at erklære, at man synes, at der er så afgørende for ens egen lønningscheck at skaffe plads til endnu et par millioner svin, at man helt ærligt er ligeglad med nogle døde fjorde og vandløb. Men du og Lars Toksvig er jo - trods alt - ikke dummere end, at I godt ved, at slige synspunkter nok er svære at sælge i den offentlige debat - og det er selvfølgelig derfor, at I i stedet vælger at bruge alt krudtet på at lyve om det faktuelle grundlag.

    Hvis vi ellers skal bruge 2 minutter på at forholde os til det konkrete i dit lille opgylp: Konkret vil vi med de aktuelle forslag om 10.000 hektar naturskov stadig have 97% "velplejet" skov og blot 3% naturskov, så selv en mand med dine begrænsede forudsætninger kan forhåbentlig godt indse, at det ikke ligefrem er en "udryddelse af kulturskovbruget" - hvis du lige skal prøve at være ærlig i bare 5 minutter? Og hvis vi for hjernegymnastikkens skyld antog, at du ikke bare bullshittede, når du siger, at "løsningen er lidt af det ene og lidt af det andet", synes du så i ramme alvor, at 3% naturskov/97% produktionsskov passer godt på din officielle ambition? Selv med det ambitiøse forslag om 75.000 ha vil det stadig blot være 13% naturskov og 87% produktionsskov. Er det "enøjet biodiversitetsmaksimering"?

    Blot som en lille morsom parallel var præcis 87% af Sydafrikas areal under apartheidstyret reserveret til de 5 mio. hvide, mens de 23 mio. sorte måtte tage til takke med de sidste 13%. Hvis du nu havde solgt din titel til Pieter Botha snarere end til Bæredygtigt Landbrug dengang, kunne du i stedet have siddet og skrevet bekymrede læserbreve om, hvordan der var andre værdier i livet end at skaffe plads til alle mulige underlige sorte mennesker, at du kendte mange, der satte pris på at spadsere rundt i hyggelige rene hvide parker, og at det var enøjet og fanatisk sådan at spilde hele 13% af landarealet på at ville tillade de sorte at kunne boltre sig på Så meget plads. Hvem ved, måske havde det endda givet bedre? :D

    Og hvis konfrontationen med for meget rigtig natur gør det svært for dig at samle tankerne til at brygge tilstrækkeligt overbevisende nye løgnehistorier sammen for Bæredygtigt Landbrug, mon ikke du så stadig kan finde en velplejet park at gå tur i i de resterende 87/97%?

  • Anmeld

    Helge Rasmussen · Maskinpasser

    Lad dog skovriderne

    koncentrere sig om det de er bedst til:
    At vride sko.

  • Anmeld

    Michael Larsen

    Urørt skov er mørk og artsfattig

    Er det den fantastiske naturrigdom i skovene anno 1900 eller måske anno 1850 man vil genskabe ? Hvor meget urørt skov var der dengang ? Man behøver vist ikke være skovhistoriker for at vide at arealet af urørt skov dengang var tæt på 0. Hvad der derimod var masser af, var ekstensivt drevet skov. Ikke så meget målt på hugst, for dengang fulgte man stort set de samme principper for hugst som man gør i dag, men i høj grad på dræning o.lign. Det er den viden der ligger i baghovedet på skovfolkene, når de kritiserer urørt skov, samtidig med at de også kender resultatet af urørt skov i både Suserup og Dalby Söderskog, nemlig en mørk og artsfattig skov.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Ukrudt, skadedyr og disses bekæmpelse af hensyn til biodiversiteten i "urørte" skove.

    Det er en ulykke af dimensioner, om det skulle vise sig, at pesticider, syntetiske kemikalier og anden traditionel udviklet ny teknologi mod forventning ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig fødevareproduktion - og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, miljøteknologi, social retfærdighed og grøn omstilling med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen, biodiversiteten, folkesundheden, dyrevelfærden denne verdens fattigste mennesker, samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.

    Det synes som om, at økologer nu om dage fuldstændig har glemt, at bekæmpelse af ukrudt og skadedyr primært er en gestus man viser naturens vilde planter og dyr samtidig med, at man bestræber sig på at producere hverken mere eller mindre end nødvendigt, for at alle kan opleve, at de besidder et tilstrækkeligt overskud til at betragte naturen som en uudtømmelig kilde til underen og dyb fascination, frem for at se denne som en trussel mod sig selv eller sin familie.

  • Anmeld

    Christoffer Bugge Harder · Mikrobiolog

    Det rene sludder, Michael Larsen...

    Det undrer mig hvergang, hvordan man kan henvise til 100vis af undersøgelser, hvor man iskoldt konkret kan vise, at der er 3-4 gange så mange arter af svampe, biller eller fugle i Strødam, Suserup eller Draved som i forstligt drevne skove, og så er der alligevel alle mulige underlige små mænd, der bare vedbliver med at gentage, at "urørt skov er mørk og artsfattig" - ingen argumenter, ingen henvisninger og intet faktuelt, bare en henvisning til en uspecificeret "erfaring". Det er rent, purt og vaskeægte sludder: Urørt, blandet skov med masser af eg, ask, birk, poppel, vindfælder, unge, gamle og døde træer ind mellem hinanden er væsentligt mindre mørk end en bøgeskovssøjlehal - og prøv at lede efter træbukke, egetunger, fedtporesvampe, spætter eller hulduer i en "træmærk" med symmetriske rækker af 100% lige gamle bøgetræer plantet med 1 meters afstand og fortæl mig, hvor mange af dem du finder der ifht. i Suserup, Draved eller Strødam, og kom så tilbage..

    Hvis forstfolkene oprigtigt har det indtryk (og ikke bare bullshitter for at beskytte deres arbejdspladser) , så skyldes det det helt enkle forhold, at de alligevel ikke kender en fjerdedel af de fugle, biller eller svampe, og at de derfor slet ingen relevant erfaring har, der er værd at høre på i debatten her.

  • Anmeld

    Bo K. Stephensen

    Skoven

    Ja, det er i høj grad brug for mere urørt skov. Men alle forfalder til de statslige arealer, man bør sætte ind der, hvor der er akutte behov, det er altså i de private gammelskove. Det overser man gang på gang.
    Så brandmandens lov er sat ud af spillet, når pilen peger i retning af de private skove.
    Den største trussel imod den danske biodiversitet er flisproduktionen i disse private gammelskove, men de færreste har opdaget dette.
    Så biodiversitetskrisen vil fortsætte.

  • Anmeld

    Flemming Bo Petersen · Chefkonsulent

    Grim retorik kære Rune - du skal lære at arbejde med din vrede

    At bruge ord som det rene vås og andre nedladende bemærkninger om andres fagligheder i denne debat er hverken passende eller hensigtsmæssigt, hvis vi skal videre og bruge vores fælles viden og kræfter på at opnå øget biodiversitet i skovene.
    Det er helt rigtigt, at der er mange rapporter, der udfra et ønske om biodiversitet foretrækker urørt skov frem for intensiv produktionsskov. Det er der vel ikke noget bemærkelsesværdigt ved. Selve humlen i spørgsmålet om urørt skov kunne også være om det virkelig kan være sådan, at man opnår det ypperste natur ved at vende ryggen til og om man virkelig gør skade på biodiversiteten, hvis man fælder et træ (og sælger det). Det er mildt sagt et noget forsimplet billede af virkeligheden som i visse tilfælde er direkte forkert. Det får ihvertfald enkelte skovfolk til at se rødt.
    Enhver der har arbejdet med drift af skov er klar over, at man i mange tilfælde (i en del typer skov) kan have brug for at hjælpe naturen på vej, hvis man skal komme fra den skov vi har i dag til den type skov, der rummer de naturværdier og den biodiversitet, som vi allesammen ønsker mere af. Så længe man har den biologiske mangfoldighed for øje, så vil en målrettet indsats (typisk i begrænset omfang) i de fleste tilfælde være bedre end ingenting at gøre. Når forskerne gang på gang kommer til en anden konklusion, så er det jo nok fordi man mangler fantasi til at overveje, hvad man kan gøre (af positive tiltag) andet end at lade være med at gøre noget som helst. Forskerne vælger samtidig at sammenligne den urørte skov med et alternativ, der er så målrettet produktion, at det overhovedet ikke eller i det mindste ikke i tilstrækkelig grad sørger for tilstrækkeligt med dødt ved eller nok vådområder. Det kan også være produktionsarealer uden fleretageret struktur eller variation i det hele taget. Det er nemlig alle disse enkeltelementer - især det døde ved og gerne som stående træer og ikke det urørte i sig selv, der er nøglen til øget biodiversitet. Det ved både biologer og skovfolk.
    At se skovdrift som et enten eller (fuld skrue med produktionen eller urørt) er (for nu at bruge Runes eget ord) det rene vås. Skoven er forskellig og nuanceret og hver type kræver sin egen vej for at blive mere biologisk mangfoldig. Forskellige forstkandidater bliver frustrerede over biologernes frontalangrab på skovfolkenes meget brede faglighed. Derfor formår flere forstkandidater ikke at formidle deres lødige forstlige argumenter til Rune og andre uden at kamme over i vrede. I stedet kommer de til at fremstå som forstokkede skovslagtere i en blodrus efter at fælde alt der rager op i skoven. Det handler ikke kun om at forstfolk er dårlige til at udtrykke sig, men i mindst lige så høj grad om, at Rune og mange biologer er ganske ringe til at lytte - og savner evnen til give sig tid til at prøve at forstå, hvad Toksvig m. fl. forsøger at fortælle. Når man fravælger at forsøge at forstå modpartens argumenter, så er det svært at få en fornuftig dialog.
    Der er mange veje til biodiversitet - fundamentalisme og konfrontatorisk nedladenhed er bare ikke de bedste at tage. Derfor må der lyttes og tonen må blive bedre.
    Når alt dette er nævnt, så er der selvfølgelig brug for at en del af skovene står urørt, hvis det giver mening, og endnu flere områder, hvor skovene hjælpes på vej og hvor træerne får lov til at blive gamle og forfalde. Her savner jeg en aktiv beslutning om, at det skal være på eget ansvar at færdes i skovene, så man ikke som skovejer bliver tvunget til at fælde de gamle smukke træer (risikotræer) blot fordi der er døde grene, som kunne falde ned i en skovgæst. Det er trist, at hensynet til skovgæsterne er med til at begrænse muligheden for at lade de store træer stå og dø i fred og falde omkuld, når tiden er kommet - uanset hvor de er i skoven. Afslutningvis vil jeg gerne pege på at skovfolk og biologer jo burde være venner. De deler interessen for skovene og uanset hvad eller hvem der har gjort det svært at tale sammen i denne sag, så er det ikke for sent at genvinde respekten for hinandens fagligheder og fjerne os fra den tone som Rune og også mange andre benytter i debatten om urørt skov.
    En klog mand har engang sagt til mig, at hvis man er nødt til at tale grimt når man argumenterer, så skal man overveje, om det er fordi man har svært ved at overbevise sig selv om lødigheden af sine synspunkter.