Rune Engelbreth: Historisk rødt naturudspil er en gave til ny miljøminister

Knap havde Jakob Ellemann-Jensen sat sig i stolen som ny miljø- og fødevareminister, før han justerede kursen fra sin forgænger, Esben Lunde Larsen. Ministerstolen kunne ellers også have været en komfortabel hængekøje, når man tager i betragtning, at regeringen har udlagt 10.000 hektar urørt statsskov – 40 gange mere, end den forrige regering foreslog.

Det er noget af en naturgave, hvor skovnaturen fremadrettet får lov til at udvikle sig på naturligere præmisser uden at blive amputeret af motorsave.

Men skal man tro udmeldingerne fra den nye miljøminister, ser han ikke ud til at ville smide sig i hængekøjen og spille død frem til næste folketingsvalg. Fremover skal "det grønne" således højere på dagsordenen, og ministerens fokus vil afspejle, at "miljø" kommer før "fødevarer" i ministertitlen. Desuden er han såre begejstret for vildskov og vil sågar satse på oplysning frem for frygt i forhold til ulven.

Måske er der ligefrem håb om, at Danmark også får en NATURminister, selv om dét ikke fremgår af titlen …?

Det var ellers uden forvarsel og out of the blue, at Esben Lunde Larsen pludselig blev sat på bænken – men mon ikke det hænger sammen med, at Socialdemokratiet og SF få dage forinden lancerede det, der meget vel kan blive danmarkshistoriens største og mest visionære naturpolitiske udspil?

Der er med andre ord lagt op til en politisk dyst på de grønne parametre mellem blå og rød blok, og i dét spil er naturen for en gangs skyld også blevet et centralt omdrejningspunkt på linje med andre grønne domæner som miljø, økologi og klima.

Værsgo, naturminister Jakob Elleman-Jensen! Her er altså noget konkret at tage fat på – på tværs af partier og interesser.

Rune Engelbreth

Både den nuværende regering og dens udfordrere i Socialdemokratiet og SF opruster på de grønne dagsordener, men få havde vel kunnet forestille sig, at dette også ville indebære en naturpolitisk satsning af så historisk rækkevidde, som S/SF har fremlagt.

De to partier vil forøge arealet med urørt skov til 75.000 hektar. Det er SYV-OTTE gange så meget som i dag og cirka fire gange så meget, som vi langsomt vil nå op på med den nuværende regerings naturpakke fra 2016. For de 10.000 hektar urørt skov, der er undervejs fra regeringen, skal jo desværre først "indfases", det vil sige, at der skal hugges løs og naturværdierne dermed forarmes i en længere årrække, før skoven får lov til at være natur.

Og S/SF er ikke færdig med at skrive danmarkshistorie med målet om de 75.000 hektar urørt skov. Socialdemokratiet har konkretiseret udspillet yderligere i planen ‘Danmark skal igen være grøn stormagt’, der meget passende blev offentliggjort et døgns tid efter Jakob Elleman-Jensens overtagelse af Miljø- og Fødevareministeriet.

Ud over langt mere naturskov vil Socialdemokratiet oprette 15 naturreservater med vildere natur på sammenlagt 60.000 hektar – svarende til hele Bornholms areal. Det vil sige meget mere natur, hvor naturen kan udvikle sig SOM natur, blandt andet ved at udsætte vildheste og elge, der vil gavne den skrigende mangel på helårsgræssende dyr i dansk natur.

Dertil kommer blandt andet "forbud mod sprøjtning og gødskning på §3-arealer", en "langsigtet strategisk plan for, hvordan vi tager vare på de rødlistede arter i Danmark", "forbud mod sandsugning i Øresund", "forbud mod bomtrawls-fiskeri i Skagerrak", "flere stenrev i kystnære områder", "bedre mulighed for jordfordeling" og "mere fredet natur". For en gangs skyld er der tænkt i en samlet og stor sammenhæng på en lang række naturpolitiske felter.

I Danmark er vi ellers vant til, at naturpolitik er fem-ti skridt tilbage og ét lejlighedsvist skridt frem. Natur og biodiversitet er nemlig under så massivt pres, at arter uddør, og levesteder forarmes hurtigere end nogensinde tidligere. Og i den internationale naturpolitiske liga hører Danmark indiskutabelt til i bunden af bunden målt på befolkningens viden om biodiversitet OG den politiske vilje til at prioritere natur. Bunden af bunden.

Men det kan ændre sig.

Med lange mellemrum kommer der af og til et politisk udspil, der lige giver et par marginale åndehuller og begrænser den nedadgående naturspiral en lille smule – og når den slags sker, plejer naturpolitiske NGO’er, forskere og formidlere høfligt at anerkende "et skridt i rigtig retning" … Man vil jo gerne være konstruktiv og optimistisk. Men sandheden er, at natur og biodiversitet stadig tordner nedad, fordi der har manglet en omfattende national indsats.

Meget, meget sjældent sker der noget, der virkelig kan gøre en bemærkelsesværdig forskel. S/SF tager således ikke blot "et skridt i rigtig retning" – de lancerer simpelthen en visionær naturplan, der præsenterer et realiserbart syvmileskridt til gavn for natur og biodiversitet!

Naturligvis er der stadig nogle væsentlige hvis-og-såfremt’er …

1) Hvis og såfremt der kan sikres et politisk flertal.

2) Hvis og såfremt det ikke bliver en skuffeplan.

3) Hvis og såfremt planen implementeres over en KORT årrække på maksimum 3-5 år – og altså ikke skal "indfases" over mange år, alt imens naturværdier plyndres, og mens arter og levesteder forringes (som det er tilfældet med regeringens nuværende plan for urørt statsskov). Lad os derfor håbe, at den nye miljøminister slår til og siger ja tak til gaven. Hurtigt.

Udspillet fra S/SF er tænkt på offentlige arealer (bortset fra urørt privatskov, der skal byttes med anden statsskov). Dermed er her en enestående mulighed for at gøre MEGET for naturen UDEN de traditionelle konflikter mellem landbrugsinteresser og naturhensyn. HER er med andre ord chancEN for at skabe en grøn naturzone uden hverken rødt eller blåt partipolitisk patent, men simpelthen sikre en fælles naturarv og en fælles oplevelsesglæde.

Langt, langt, langt hovedparten af Danmarks træproduktion vil fortsætte – men vi kan tage hul på en mere selvforvaltende og omkostningseffektiv natur på vildere og naturligere præmisser med mere vildskov og en stribe vildere naturreservater. Og faktisk ER der jo allerede en politisk udvikling i gang de seneste år, hvor partier og andre aktører på tværs af blokkene har slået til lyd for mere vild dansk natur.

Det gælder ikke blot forslag til meget mere urørt skov og vildere natur fra Alternativet og Enhedslisten, men også fra blå side i Folketingssalen – prøv bare at huske efter:

Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har selv opfordret "til at udtage 20 procent af de danske statsejede skove inklusive dele af kommunernes og Forsvarets skovarealer til initiativer, der vil sikre optimale forudsætninger for at øge biodiversiteten med henblik på at undgå yderligere tab af Danmarks biodiversitet. 20 pct. af Danmarks statsejede skove svarer til ca. 25.000 ha." (Beslutningsforslag, 27.3.2015).

Ja, men 20 procent af både statens og kommunernes skove svarer til endnu mere!

Konservative gik yderligere i grøn front: "Vi har selv stillet forslag om at udtage 50.000 hektar statsejet skov til urørt skov, og vi har et forslag om penge til genopretning af noget natur i kommunerne." (Altinget.dk, 23.10.2015).

Det kom de ikke igennem med dengang, men blå partier kan altså være meget mere ambitiøse, end den førte politik i dag lader ane – også på andre naturpolitiske felter.

Lyt blot til Liberal Alliances miljøordfører Carsten Bach: "Jeg er meget opsat på, at de statslige naturområder skal indeholde fri natur med vilde, sjældne og unikke arter." Han understreger, at "en vildere, selvforvaltende natur" også giver store naturoplevelser for befolkningen (Altinget.dk, 4.10.2017). Og: "Vi ønsker os støtte til at sikre mere fri og vild natur på statens arealer". (Altinget.dk, 18.4.2018). Ligesom S/SF!

Landbrug & Fødevarer er også med på den:

"Vi mangler store sammenhængende naturområder med mere eller mindre fri dynamik," skrev viceformand Lone Andersen for nylig og mindede os om potentialet for konsensus på tværs af landbrugsinteresser og naturhensyn: "For et år siden på naturmødet i Hirtshals var der fra mange af deltagerne en bred opbakning til, at det vil give rigtig god mening at se nærmere på, hvordan staten kan gå forrest med at udlægge store sammenhængende naturområder på de arealer, vi alle sammen ejer. Det offentlige ejer flere hundrede tusinde hektar, og flere steder vil der være potentiale for at kunne udlægge endog meget store større sammenhængende områder til gavn for biodiversiteten." (Altinget.dk, 30.4.2018).

Værsgo, naturminister Jakob Elleman-Jensen! Her er altså noget konkret at tage fat på – på tværs af partier og interesser.

Men det haster. For husk på, at naturen aldrig nogensinde har været så trængt som i dag. Aldrig. Derfor går det ikke, at én regering lancerer noget godt på naturfronten, hvis en efterfølgende regering bare annullerer det hele. Trængte levesteder og truede arter skal kunne udvikles dynamisk og frit over tid uden skelen til skiftende regeringers øvrige kampe.

Tværpolitisk samarbejde er alfa og omega, og derfor kunne du, Jakob Ellemann-Jensen, bygge naturbro mellem blokkene ved at realisere udspillet fra S/SF, gerne med endnu flere tiltag – for glem ikke, at naturen faktisk kan gavnes for få og små midler. S/SF har allerede foreslået en plastikafgift som glimrende finansiering, men mon ikke også private naturfonde kunne overtales til at spæde til de i forvejen beskedne etableringsomkostninger? Jeg tror det.

Partierne har rykket sig markant i naturdebatten i de senere år. Men vi mangler det store skridt i handling: ikke mindst virkeliggørelsen af en række større sammenhængende naturarealer med vildskov og åbne vidder. Naturligere, vildere og meget mere oplevelsesrige.

Hvem mon bliver danmarkshistoriens første naturminister, der rykker hele vejen?

...

Rune Engelbreth Larsen er forfatter, foredragsholder og fotograf med fokus på den danske natur. Han er medlem af Etisk Råd og hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.