Rune Engelbreth: Vil Friluftsrådet obstruere regeringens naturpolitiske gennembrud?

KOMMENTAR: Det såkaldte ”forståelsespapir” mellem S, R, SF og EL kan være grundstenen til den mest ambitiøse naturpolitik nogensinde herhjemme. Men Friluftrådet har bizart nok forsøgt at obstruere det, skriver Rune Engelbreth.

Regeringsgrundlaget – eller rettere ‘forståelsespapiret’ – der er udarbejdet af Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten, rummer et stort potentiale for den mest ambitiøse og mest tiltrængte naturpolitik nogen sinde herhjemme.

Hvis den implementeres fagligt fornuftigt.

Hvem havde for et tiår siden – ja, blot for et par år siden – forestillet sig, at der i en grundaftale for en dansk regering kunne læses følgende på den naturpolitiske front: "Der er brug for mere urørt skov og flere sammenhængende naturområder, hvor naturen får plads til at udbrede sig på mere naturlige præmisser end i dag. En biodiversitetspakke skal give biodiversiteten bedre vilkår i Danmark. Planen skal indeholde klare målsætninger for, hvor meget af Danmarks areal, der skal disponeres til natur som naturzoner (inklusiv urørt skov og naturnationalparker), samt konkrete initiativer, der skal sikre, at målsætningerne nås."

Hvis den socialdemokratiske regering følger den naturpolitiske plan, der er præsenteret i samarbejde med SF før valget, taler vi om:

1) 75.000 hektar urørt skov, hvilket er mere end en tredobling af det, der i dag er planlagt.

2) 15 store naturnationalparker på sammenlagt ca. 60.000 hektar, det vil sige store naturprojekter, hvor naturen får lov til at udfolde sig vildere og mere dynamisk i kontrast de eksisterende uambitiøse nationalpark-rammer (deraf navnet: NATURnationalparker).

3) En længe tiltrængt naturzone, der vanskeligt kan forstås som andet end en helt ny zone i planloven ved siden af byzonen og landzonen, hvor det er naturens præmisser frem for produktionsinteresser, der får førsteprioritet (inkluderende de kommende arealer med urørt skov og vildere natur generelt), selvfølgelig med fuld offentlig adgang.

Bizart nok er lignende grundtanker i dette altafgørende naturpolitiske gennembrud allerede få dage efter folketingsvalget lynhurtigt forsøgt obstrueret af Friluftsrådet, der åbenbart atter har besluttet sig for at agere som landets uofficielle Anti-Naturråd.

Hvem husker ikke, hvordan Friluftsrådet stillede sig på betonens side i kampen om naturen på Amager Fælled, før baglandet fik organisationens top til at ændre signaler? Men både før og siden har Friluftsrådets top været en arg og absurd modstander af vildere natur.

Tænk også på Friluftsrådets forrige formand Lars Mortensen, der opponerede imod Naturpakken i 2017: "En naturpakke bør altså ikke alene forholde sig til biodiversitets- og naturbeskyttelsesformål, men må nødvendigvis også forholde sig til, hvad det er for en natur, flertallet af danskerne ønsker sig" (Altinget.dk, 27.9.2017) – hvoriblandt han fremhævede kondiløb og hundelufteri, selv om folk valfarter big time til naturprojekter med f.eks. vildheste, elge og bisoner.

Friluftsrådet ville altså ikke bare arbejde for en eventuel ’friluftspakke’, men ligefrem udvande en specifik NATURpakke. Og nu gentager mønsteret sig under Friluftsrådets nye formand, Niels-Christian Levin Hansen, der teatralsk "hejser det røde advarselsflag" imod 13 naturorganisationers anbefalinger af vildere natur til gavn for biodiversiteten (Altinget.dk, 21.6.2019). Til trods for at vi ikke just oplever en friluftskrise, men i den grad en historisk grel naturkrise, som f.eks. biolog Anne Drøgemüller Lund har påpeget over for Friluftsrådet.

Ifølge Friluftsrådets formand vil man ganske vist hjertens gerne "øge artsrigdommen på statens arealer" – men åbenbart ikke, hvis det inkluderer dét, som stribevis af danske forskere gør opmærksom på: Mere selvbærende natur på store arealer, hvor græssende nøglearter sikrer en dynamisk og varieret natur.

Men i stedet for at lytte til anbefalinger fra de fageksperter, der ved mest om naturens ve og vel, vil Friluftsrådet selv kloge sig på naturfaglighed og evidens.

Derfor vender toppen i Frilutsrådet sig imod fagligheden bag 13 NATURpolitiske organisationer i fællesforummet Det Grønne Kontaktudvalg, der i et nyt notat netop slår til lyd for mere selvforvaltende natur på de præmisser, som forskningen har anbefalet. 13 naturorganisationer, der bl.a. tæller Danmarks Naturfredningsforening, Verdensnaturfonden, Dansk Ornitologisk Forening, Greenpeace og Verdens Skove med en samlet medlemsskare på over en kvart million medlemmer.

Friluftsrådet har ikke alene til gode at konsultere landets toneangivende biodiversitetsforskere, men at erkende, at vi er rykket ind i det 21. århundrede, hvor vildere natur også for længst er blevet et stærkt trækplaster for friluftsliv på grund af de fantastiske oplevelsesværdier. Rådet har med andre ord atter indskrevet sig som naturens modspiller – i kontrast til fire partiers naturpolitiske ramme for den nye regering.

Det samme har seniorrådgiver Jesper Bak fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, der i Altinget den 26. juni forsøger at underkende fagligheden bag de 13 organisationer:

Indledningsvis skriver han, at de 13 naturorganisationer mener, "at forvaltningen af store områder skal baseres på 'rewilding'", hvilket han straks undsiger – men når begreber slynges ud uden at besværliggøre sig med at forklare substansen, eroderes sagligheden bag fagligheden. Det er lige så fikst, som det er uredeligt, for så er Bak lykkeligt fri for at tage notits af det konkrete indhold.

Hvad ER det, organisationerne skriver? At der skal udsættes mange flere græssende dyr uden tilskudsfodring i større naturområder hele året, så vi ikke behøver at pleje og forvalte i samme grad som i dag, men i højere grad kan lade nøglearter og naturlige processer skabe en mere dynamisk natur på naturligere præmisser. Herom er der en høj grad af faglig konsensus.

På baggrund af seniorrådgiverens vildledende etikette-tænkning slutter han alligevel ud i det blå: "Forslaget skal styrke varetagelsen af de biodiversitetsmæssige interesser og lægger sig ifølge Rune Engelbreth Larsen, medlem af hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening, tæt op ad de videnskabelige anbefalinger til naturdrift. Det er imidlertid en sandhed med meget store modifikationer."

Nej, det er faktisk ikke "en sandhed med meget store modifikationer", men derimod en nøgtern vurdering. Naturorganisationerne lægger sig faktuelt tæt op ad biodiversitetsforskningens videnskabelige anbefalinger af mere selvforvaltende natur.

Lad mig blandt masser af referencer nøjes med at henvise til en rapport fra 2018, der sammenfatter fællesanbefalingerne fra en vifte af forskere, bl.a. forstkandidat Peter Friis Møller fra Institut for Geovidenskab på Københavns Universitet, Jacob Heilmann-Clausen, der er lektor ved Statens Naturhistoriske Museum, professor Carsten Rahbek, der er leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet, lektor Hans Henrik Bruun fra Biologisk Institut på Københavns Universitet og seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet – ubestrideligt en stærkt faglig og toneangivende bredde og dybde.

Her er f.eks. nogle af fællesanbefalingerne om mere selvforvaltende skovnatur: "Vi anbefaler, at indfasning og forvaltning af urørt skov tager sigte på etablering af selvbærende systemer i stor skala (…) Ved selvbærende systemer forstås i denne sammenhæng systemer, som ikke har behov for aktiv forvaltning for at levere en positiv effekt i forhold til de nationale forpligtigelser for bevarelse af biodiversitet. (...) Vi anbefaler, at der overalt arbejdes med helårsgræsning uden tilskudsfodring, således at der udvikles et naturligt græsningstryk primært baseret på den tilgængelige fødemængde og de naturlige årstids- og klimabestemte variationer i denne (...) fx kvæg, heste, bison, elg, krondyr, dådyr, vildsvin og bæver, dvs. dyr, der er ude hele året og ikke sættes på stald. Hegning vurderes i de fleste tilfælde at være en forudsætning for at kunne opnå en naturlig funktion af græsning, fordi dyrkede marker oftest ligger i tæt nærhed af skoven."

Dette er grundpointer, som de 13 naturorganisationer er helt på linje med, hvorfor man afgjort lægger sig tæt op af forskningens videnskabelige anbefalinger. Punktum.

Og det dækkes i øvrigt fint ind af overordnede naturpolitiske linjer i partiernes aftalepapir, der bl.a. vil give naturen mere "plads til at udbrede sig på mere naturlige præmisser."

Det afgørende er selvfølgelig nu, at aftalepapirets naturpolitiske ramme udfyldes i overensstemmelse med førende biodiversitetsforskeres faglighed snarere end debat-indspark, og at implementeringen finder sted i løbet af én valgperiode frem for at trække i langdrag. De 55.000 hektar urørt skov, som S/SF har foreslået i statsskovene, kan f.eks. være en realitet med et totalstop for al skovdrift i løbet af 3-4 års forberedelse, når der er mulighed for rene biodiversitetstiltag efterfølgende.

Vildere natur i stor-skala bør ikke alene kunne finde fodslag hos de fire partier og Alternativet, men også i blå blok. I det mindste hvis tidligere miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensens (V) natur-visioner stadig tegner linjen i Venstre, og hvis udmeldinger fra Liberal Alliances tidligere miljøordfører Carsten Bach stadig står til troende.

Jakob Ellemann-Jensen: "Vi har en målsætning om, at vi skal have mere natur, større natur og vildere natur" (Aarhus Stiftstidende, 12.4.2019). Netop.

Carsten Bach: "Kan vi ikke gøre det lidt bedre! Hvorfor skal fri, vild natur og biodiversitet ikke have førsteprioritet på statens arealer?" (Twitter, 22.1.2019). Præcis.

Dertil kommer Mette Abildgaard, der stadig er miljøordfører for De Konservative, og som bl.a. på Naturmødet i Hirtshals i maj 2019 meldte stort ud om urørt statsskov (50.000 hektar), men også flere gange har understreget ambitionen om at være de grønneste af de blå.

Og selv om vi endog skulle få mange flere end den lille stribe vildere naturområder på sammenlagt 60.000 hektar, som S/SF har lagt op til, ville der stadig være talløse små naturarealer med behov for klassisk naturpleje. Der ville såmænd også stadig være talløse ensformige plantager og parker bag lineal-lige hække eller snorlige rækker af træer til tømmerproduktion.

Men med aftalepapirets løfte om natur-nationalparker og en naturzone får naturen også endelig nogle arealer, hvor biodiversitet og dynamisk natur har førsteret.

Derfor er seniorrådgiverens og Friluftsrådets røde advarselsflag ikke blot overflødigt, men også proportionsforladt og dybest set en accept af naturens forarmelse, der kendetegner det ganske danske land, hvor masser af arter bliver mere og mere trængte, og hvor mange allerede er uddøde.

Heldigvis tager flere og flere politiske partier denne udfordring alvorligt.

Der er også andre naturpolitiske lyspunkter i aftalepapiret: Den nye regering vil f.eks. også "undersøge muligheden for at forbyde sprøjtning og gødskning i beskyttede naturområder (§3-arealer). Det skal sikres, at den målrettede regulering fungerer, så udledningen af kvælstof nedbringes mærkbart. Regeringen vil fremlægge en plan for implementering og efterlevelse af EU’s vandrammedirektiv. Endvidere er det en prioritet at håndtere og rense de store generationsforureninger."

En stor mangel er dog, at man tilsyneladende helt har glemt, at en meget stor del af Danmarks natur er HAV. Her er virkelig et område, der også skriger på handling – ikke ‘kun’ klimahandling for at forhindre havet i at stige, men sandelig også naturhandling for at bremse naturforarmelsen UNDER overfladen.

Men overordnet kan vi konstatere, at den nye regering er sat i søen med et danmarkshistorisk ambitionsniveau for natur og biodiversitet. Det er altafgørende at handle meget hurtigt og fagligt gennemtænkt i overensstemmelse med det, der er konsensus om blandt landets førende biodiversitetsforskere, så længe vi vil biodiversitetskrisen til livs – hvilket en stor og ekstremt medlemsstærk gruppe af naturorganisationer også har tilkendegivet.

Altså skal vi i gang med implementeringen. Nu. Ingen uendelige syltekrukker. Ingen evigheds-planer, men konkrete og målbare tiltag år for år. Den galopperende naturforarmelse holder ingen pause, mens vi nøler og udvander tidens naturpolitiske momentum.

--------

Rune Engelbreth Larsen er forfatter, foredragsholder og fotograf med fokus på den danske natur. Han er medlem af Etisk Råd og hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening.

Forrige artikel Jacob Bjerregaard: Jorddelingsfond skal fremtidssikres Jacob Bjerregaard: Jorddelingsfond skal fremtidssikres Næste artikel Steen Gade: Grøn folkeoplysning er nøglen til den store omstilling Steen Gade: Grøn folkeoplysning er nøglen til den store omstilling
  • Anmeld

    Jesper Bak · Seniorrådgiver, AU/Bioscience

    Det er skrap kost at blive beskyltd for uredelighed

    DGK skriver i deres notat, at "Sammenhængende landskaber med både vedplanter og lysåben natur: skal efter DGK's mening udlægges efter principper for rewilding". Rewilding er et koncept, hvor selv fortalerne medgiver, at evidensen er begrænset (fx www.pnas.org/cgi/doi/10.1073/pnas.1521891113). Der findes derimod en del evidens for effekt af græsning. På hede er det generelle billede, at græsning ikke kan sikre dækning af dværgbuske (Biol. Cons. 142 (2009) 935–947)
    Den bekymring, jeg rejser er vedr. plejekrævende, lysåben natur, specielt hede. En dansk rapport vedr. skov kan ikke bruges som reference i den sammenhæng. Vi ved rigtigt meget om pleje af hede. En del er udmærket sammenfattet i Naturstyrelsens metodehåndbog vedr. pleje af heder og indlandsklitter. EU er på vej med en Habitat Action Plan for tør hede (4030), der er på samme linje.
    De fleste hilser nok mere natur og større mere sammenhængende naturområder velkommen. Men det må være muligt at diskutere videngrundlag, mål og konsekvenser på en ordentlig måde.
    En væsentlig del (typisk 30 – 40 %) af de områder, der foreslås 'rewildede', er habitat-hede. Habitatdirektivet vil også fremover være et væsentligt virkemiddel til sikring af biodiversitet på europæisk plan; og der er ikke i dag evidens for, at helårsgræsning alene kan sikre gunstig bevaringsstatus for indlandsheden.

  • Anmeld

    Niels Jørgen Langkilde · Direktør, Miljø og Medier

    Pas både på natir og mennesker

    Af Niels Jørgen Langkilde, fhv MF (Det konservative Folkeparti)
    Direktør Miljø og Medier
    Rio de Janeiro

    Der er udsigt til mere natur med de planer, der der lå hos den tidligere regering og med de planer, som er på vej med den ny regering. Det lover godt. Rigtig godt. Alle der ønsker mere natur og bedre miljø må glæde sig.

    Friluftrådet har i en sammenhæng jeg kun har fra Rune Engelbrecht Larsen peget på befolkningens ønsker til naturen. I et demokrati er det sådan set en fin pointe, at man sørger for at have befolkningen med sig - og ikke imod sig. Vi har ikke bruge for "gule veste" til at ødelægge mulighederne på naturområdet. Flere af Sv. Aukens initiativer blev netop stoppet, fordi de ikke var beskyttet af befolkningen og brede flertal. Lad den ny regering arbejde med brede flertal på natur-, klima- og miljøområdet, for her skal løsningerne gerne holde i mange år - helst i generationer.

    Vi har bestemt brug for flere områder med urørt natur, men vi har også brug for flere områder, hvor mennesker kan være i naturen.

    Jeg er for øjeblikket på vort kontor i Rio de Janeiro. En fantastisk by med masser af helt eller delvist genoprettede skove. Her hævder man, at ingen anden by har så mange skove, og det virker troværdigt, selv om jeg må tilstå, at jeg ikke har talt efter. Men der kommer stort set ingen mennesker i dem. Man tør det ikke. Her er faren for vilde dyr og vilde mennesker for stor. Også længere væk fra storbyen er risikoen betydelig. Om det er en jaguar, en slange eller myg, som tager livet af besøgende, er sådan set underordnet. Alle måder er uønskede. Hvad sker der i et sådant samfund? Folk flokkes på gaderne, i parkerne og på standene, når de skal være ude. Det kan bestemt være hyggeligt, og i kraft af de nærliggende skove, er der er bestemt stor fuglerigdom i parkerne, i søerne og på standene, men jeg må tilstå, at jeg glæder mig til at komme hjem til Fyn og gå en tur i skoven uden at skulle havde bevæbnet vagt med og uden at vogte hvert eneste skridt. Flåterne skal jeg nok passe på, men risikoen i de danske skove er begrænset, og det tillægger jeg en stor værdi. Det skal medtænkes, når man vil gøre naturen vildere. Koldfeber - eller malaria - og andet livsfarligt har vi bestemt ikke brug for. Generationer før os har også fjernet denne livsfare. Det skal vi ikke åbne for igen.

    Vi skal også passe på med genudsætningsprogrammer. Se f.eks. på Danmarks Naturfredningsforening fiasko med odderudsættelser på Sjælland. Det var mere dyremishandling, end det var naturgenopretning. Sådant skal vi undgå. Love, regler og internationale aftaler skal følges - også for truende og udsatte dyr. Hvis odderen har det godt, så skal den nok brede sig. Der er ikke behov for at speede den proces op med unødigvendige tab af de alt for få danske oddere.

    Vi har brug for meget mere skov til at samle CO2, til at beskytte grundvandet, til at øge biodiversiteten, til at være fri- og aktivitetssted for de stadigt flere byboere, men vi har også brug for flere produktionsskove, så vi f. eks. kan bygge mere i træ og derved nedsætte CO2-udslippet og bl.a. gavne naturen.

    Som tidligere aktiv i både Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening ser jeg ingen grund til ,at man fører krig mod hinanden og mistænker hinanden for det værste. Det er tid til samarbejde, og der er plads nok til både friluftsaktiviteter og urørte naturområder. Et godt samarbejde kan udbygge dette på bedste vis. Sammen med andre parter med interesser i det åben land skal nye planer udarbejdes til alles bedste.
    '

  • Anmeld

    Kjeld Hansen · Journalist og gårdejer

    Det grønne kontaktudvalg bliver misbrugt

    Hvor klogt er det lige at svine Friluftsrådets formand til i en ørkenlang tirade, hvis man gerne vil fremme konsensus blandt de grønne organisationer om en mere visionær miløpolitik? Og hvor ufint er det ikke at beskylde en anerkendt forsker som Jesper Bak for "uredelighed?", fordi han drister sig til at påpege fraværet af evidens bag de bombastiske krav om rewilding, som denne Rune Engelbreth fremfører på værste dogmatiske vis. Bortset fra at Engelbreth kan skrive solen sort og snakker enhver forsamling ihjel, så er han bare en selvlært naturpolemiker, der gerne nakker alle og enhver, der ikke klapper af hans tirader. Blandt de 13 naturorganisationer, der har præsteret et sagligt udspil til en ny naturpolitik, vækker han stigende irritation, når han poserer som talsmand for Det Grønne Kontaktudvalg. Det er han overhovedet ikke, og ingen med sund fornuft ville drømme om at udnævne ham til det.