S om naturudspil: ”Vi har brug for, at det går hurtigt”

Det er bestemt ikke småproblemer, som landets største parti har sat sig for at løse.

Naturdelen af Socialdemokratiets grønne udspil, der blev præsenteret for nylig, skal sikre, at udtryk som ”biodiversitetskrisen” og ”den sjette massedød” i fremtiden tages ud af det faste vokabularium hos landets miljøpolitikere.

Men for nuværende skal netop det – naturkrisen – tages langt mere alvorligt end hidtil, lyder det fra Socialdemokratiets miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen. Så det går op for befolkningen, hvor stort problemet er.

”Jeg tror, de fleste danskere har forstået omfanget og udfordringerne ved klimakrisen. Men biodiversitetskrisen er ikke lige så tydelig på danskernes radar,” siger han og fortsætter:

Vi har brug for, at det går hurtigt. For 40 procent af de truede arter knytter sig til skovene.

Christian Rabjerg Madsen (S)
Miljøordfører

”Og det er et problem, for det er en ekstremt alvorlig krise, som risikerer at ændre vores landskab og dyreliv og derfor også vores eget liv. Og så er det uigenkaldeligt.”

Særligt to elementer er helt centrale i partiets plan for at give naturen ekstra liv, fastslår Christian Rabjerg Madsen. Det ene handler om at etablere 15 vilde naturparker. De skal alle være på mindst 50 kvadratkilometer. Og i alt er forventningen, at de 15 parker tilsammen vil fylde omkring 600 kvadratkilometer.

”Det svarer til samme areal som Bornholm,” siger Christian Rabjerg Madsen.

Så er der det andet element: Urørt skov. 75.000 hektar skal været målet i fremtiden. 55.000 hektar på statens arealer, hvilket er 32.700 hektar oven i det, regeringen har planer om med naturpakken fra 2016. De sidste 20.000 er i private skove, hvilket betyder en ekstraindsats på 14.000 hektar.

Selvfølgelig koster det noget
Socialdemokratiet har ikke sat dato på nogen af de to centrale forslag. Og det fremgår heller ikke, hvor mange penge partiet har planer om at bruge.

Altinget har spurgt om prisen på urørt skov i Miljø- og Fødevareministeriet. Her er svaret, at S-udspillet for statens skove vil koste 65 millioner kroner om året i tabt indtjening fra skovdrift. Og skal staten ud at købe 20.000 hektar skov for derefter at lægge den urørt, er der en engangsudgift på fire milliarder kroner.

”Jeg skal ikke kunne sige, om regeringens bud er det rigtige. Men jeg kan forholde mig til, at ministeriet tidligere har oplyst, at staten har et provenu om året på 50 millioner for skovhugst,” siger Christian Rabjerg Madsen og fortsætter:

”Selvfølgelig koster det noget. Det er åbenlyst.”

Han er nu ikke så bekymret for, om partiet kan finde de penge, der skal til. Socialdemokratiet opererer nemlig i sin plan med indtægter fra afgifter på plastikposer og vandflasker.

”Naturdelen er finansieret af de her afgifter,” siger Christian Rabjerg Madsen.

Men det har I heller ikke sat et præcist beløb på. Hvorfor ikke?

”Det bliver simpelthen for useriøst at sætte specifikke tal på, før vi for alvor har fået kigget på, hvad tingene koster,” siger Christian Rabjerg Madsen.

Men kan man ikke frygte, at det ender med en lidt let løsning, når I ikke har forpligtet jer til et bestemt beløb?

”Altså. Vi køber årligt 100 millioner liter flaskevand, og danskerne bruger omkring 460 millioner bæreposer om året. Selv med en begrænset afgiftsstigning på de her produkter, vil det give et ganske betydeligt provenu,” siger Christian Rabjerg Madsen og fortsætter:

”Det viser, at vi mener det alvorligt.”

Så hurtigt som muligt
Skal man forstå det sådan, at alt, I henter på de her afgifter, skal gå til naturgenopretning?

”Det er intentionen. Afgifterne skal ikke være pengemaskiner for staten. De skal bruges til at finansiere miljøet. Men igen. Det vil være useriøst, hvis jeg siger, at det skal ske en-til-en,” siger Christian Rabjerg Madsen.

Tempoet er også et spørgsmål, der trænger sig på. Der står ikke noget om, hvornår Socialdemokratiet har tænkt sig, at dyre- og plantelivet kan nyde godt af de 15 nye naturparker.

”Det har vi så hurtigt som overhovedet muligt,” siger Christian Rabjerg Madsen og uddyber:

”Det er min ambition, at det vil tage en kortere årrække at etablere de her parker.”

Hvad vil det sige? Inden for fem år?

”Inden for fem år bør være realistisk. Det skal gøres så hurtigt som overhovedet muligt.”

Som nævnt skriver S heller ikke, hvor hurtigt det skal gå med udlæg af de 75.000 hektar urørt skov. Og svaret her minder til forveksling om tempoet for de 15 naturparker.

”Vi har brug for, at det går hurtigt. For 40 procent af de truede arter knytter sig til skovene,” siger Christian Rabjerg Madsen og fortsætter:

”Det, der handler om statslig skov, bør kunne udlægges så hurtigt, som det kan udpeges. Det vil sige over en kortere årrække. Det kan man gøre relativt hurtigt.”

Private arealer er vanskeligere
Christian Rabjerg Madsen understreger, at han vil have urørt skov og kun urørt skov på de 75.000 hektar. Ikke noget med biodiversitetsskov eller naturnær skovdrift, hvor det fortsat er muligt med en vis form for hugst. I blå bloks naturpakke bliver nogle af arealerne eksempelvis udlagt som biodiversitetsskov, og de arealer lægger S-ordføreren umiddelbart op til at konvertere til urørt skov.

Christian Rabjerg Madsen fortæller, at målet om de 75.000 hektar ikke er grebet ud af det blå. Han henviser til, at en række af landets førende forskere i 2016 anbefalede, at der udlægges mindst 75.000 hektar for at stoppe tabet af biodiversitet.

Fordelingen mellem privat og statslig skov er dog noget anderledes, end hvad Socialdemokratiet lægger op til: Forskerne pegede dengang på, at langt størstedelen bør ligge i de private skove.

Som nævnt koster det ifølge Miljø- og Fødevareministeriet fire milliarder kroner at udlægge 20.000 hektar privat urørt skov. Det er en engangsudgift ved, at staten opkøber arealerne.

Christian Rabjerg Madsen er ikke helt overbevist af regeringens beregninger, der dog alligevel meget godt illustrerer, at det er noget sværere at udstede løfter for de private arealer.

”Løsningen med at købe arealerne er finansielt umulig. Og det er grunden til, at det ikke er den løsning, vi peger på. Vores løsning er at bruge den produktionsskov, staten har tilbage, og så bytte den med privat skov. Og man kan jo også lave forskellige modeller, der gør det attraktivt for private skovejere at lægge arealer urørt,” siger Christian Rabjerg Madsen og fortsætter:

”Jeg vil tillade mig den luksus at sige, at vi har en række veje og metoder, der kan få os til målet med de sidste 20.000 hektar. Men det er vanskeligere, og derfor er jeg mindre skarp på, hvor hurtigt vi kan realisere det.”