Debat

S: Er det hele virkelig planlovens skyld?

DEBAT: Planloven må ikke blive en bremseklods for udvikling, som regeringens planlagte liberalisering ellers vil føre til. Det mener erhvervsordfører Kirsten Brosbøl (S).

<span>En rendyrket liberalisering af planloven vil suge livet ud af vores landsbyer, føre til butiksdød i bymidterne og spolere vores uberørte kyster – det gavner hverken borgerne, erhvervene, turisterne eller naturen.<b>&nbsp;</b>Det skriver erhvervsordfører Kirsten Brosbøl (S).</span>
En rendyrket liberalisering af planloven vil suge livet ud af vores landsbyer, føre til butiksdød i bymidterne og spolere vores uberørte kyster – det gavner hverken borgerne, erhvervene, turisterne eller naturen. Det skriver erhvervsordfører Kirsten Brosbøl (S).Foto: Claus Bjørn Larsen
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kirsten Brosbøl (S)
Erhvervsordfører

Det skal være attraktivt at arbejde og bo i hele landet. Og det er vist ingen hemmelighed, at det kræver al vores politisk hit-på-somhed at sikre dette i de kommende år.

Lytter man til regeringen, så er roden til alt ondt i vores landdistrikter og kystkommuner: Planloven. Lettere omskrevet minder det om omkvædet fra TV-2 sang fra 90’erne: ”Det er planlovens skyld”. Regeringens snuptagsløsning bliver naturligt nok at liberalisere planloven. Jeg er simpelthen ikke enig i, at en så omfattende liberalisering, som regeringen har varslet, er vejen til skabe et mere helt Danmark.

Planloven kan utvivlsomt blive mere fleksibel. Der er bestemt eksempler på, at tingene bliver lidt for rigide og simpelthen uforståelige for kommuner, erhvervsdrivende eller grundejere. Derfor lempede vi i SR-regeringen både administrationen af strandbeskyttelseslinjen (som ligger under naturbeskyttelsesloven) og planloven flere gange.

Fakta
Fra 30. september og en måned frem tager Altinget: by og bolig og Altinget: miljø planloven op til debat.

Følg debatten her

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.

Send dit indlæg til [email protected]

For eksempel bad jeg som miljøminister Naturstyrelsen om at udnytte dispensationsmulighederne for strandbeskyttelseslinjen fuldt ud, sådan at der nu gives dispensation i 3/4 af sagerne til veje, stier, parkeringspladser, shelters, højbede, panoramavinduer og klubhuse på havne.

Sammen med SF og Enhedslisten gav vi i februar i år kommunerne mulighed for i lokalplaner for nye boligområder at stille krav om, at op til 25% af boligmassen skal være almene boliger. Og lige inden valget foreslog vi 12 konkrete lempelser, der skulle gøre planloven mere fleksibel, efter ønske fra kommunerne, sådan at de kunne få mere albuerum til at skabe udvikling i landdistrikterne og ved kysterne.

Faktisk burde vi omdøbe planloven til ”Hensynsloven”, for det er reelt, hvad den er: En lov, der sikrer nogle rammer og rettesnore i arealanvendelsen, der gør, at vi alle sammen kan være her.

Kirsten Brosbøl (S)
Erhvervsordfører

Hensynsloven
Men samtidig er jeg overbevist om, at med nogle kloge og præcise justeringer så kan planloven faktisk også fremover være med til at sikre det unikke særpræg ved vores landdistrikter og kyster, der gør det attraktivt at slå sig ned i alle egne af Danmark. For mig at se er kunsten at bevare det unikke og samtidig åbne op for udvikling og arbejdspladser.

Jeg synes, at regeringen glemmer, at den så udskældte planlov faktisk er med til at sikre, at Danmark ser ud, som vi kender det: med forskel på by og land, med plads til både natur, åbne kyster, boliger, landbrug og erhverv. Planloven giver os en overordnet plan for udvikling, hvor borgerne inddrages i beslutningsprocessen, og der bliver taget hensyn til naboer, miljø, landskaber og erhvervs- og vækstmuligheder og investeringssikkerhed.

Faktisk burde vi omdøbe planloven til ”Hensynsloven”, for det er reelt, hvad den er: En lov, der sikrer nogle rammer og rettesnore i arealanvendelsen, der gør, at vi alle sammen kan være her. Og vel at mærke på en måde, hvor der er taget højde for det og fx sørget for den nødvendige infrastruktur til vores erhvervsliv, så de har investeringssikkerhed, hvor der er taget højde for støjgener, det visuelle indtryk og vores natur.

Ingen snuptagsløsninger
Regeringen har bebudet en liberalisering af planloven, der skal gøre op med reglerne i strandbeskyttelseslinjen, ophæve kystnærhedszonen, fjerne begrænsningen af byggeri af storcentre i mindre byer og for loftet over kystbyggeri. Det nyeste skud på stammen er, at de vil tilbagerullle kommunernes mulighed for krav om ¼ almene boliger, når der bygges nyt. 

En rendyrket liberalisering af planloven vil suge livet ud af vores landsbyer, føre til butiksdød i bymidterne og spolere vores uberørte kyster – det gavner hverken borgerne, erhvervene, turisterne eller naturen. Altså det stik modsatte af, hvad der gør det attraktiv at bo og arbejde i hele landet. Det er ikke den snuptagsløsning, der sikrer udvikling og velstand.

Vi skal lempe klogt, så vi ikke giver køb på det unikke ved forskellige egne af Danmark – samtidig skal vi holde en knivskarp balance, så vi både sikrer naturen og danner grobund for udvikling og nye arbejdspladser i hele landet. Planloven må ikke blive en bremseklods for udvikling. Men det hele er heller ikke planloven skyld. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kirsten Brosbøl

Bestyrelsesformand, Danmarks Klimaskovfond, direktør og stifter, 2030beyond, medlem, 2030-panelet, forperson, Det Politiske Akademi
master i freds- og konfliktstudier (Sussex Uni. 2003), cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 2005)

0:000:00