Debat

S til Ellemann: Nej, I er ikke godt på vej på naturområdet

DEBAT: Regeringen er på slingrekurs på miljøområdet. Derfor klinger det hult, når Ellemann roser regeringen for at tage vigtige skridt for naturen, skriver miljøordfører Christian Rabjerg Madsen.

Miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har ifølge Christian Rabjerg
Madsen (S) ikke noget at klappe sig selv på skulderen over.
Miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har ifølge Christian Rabjerg Madsen (S) ikke noget at klappe sig selv på skulderen over.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christian Rabjerg Madsen (S)
Miljøordfører

Jeg må indrømme, at Jakob Ellemann er dygtig til sproglige finurligheder.

Efter samrådet om biodiversitet faldt Altinget lige i fælden med artiklen ”Ellemann klapper sig selv på skulderen: Vi er godt i vej på naturområdet”.

I artiklen får Ellemann spalteplads til at fortælle, hvor godt han synes det går. Dog med den tilføjelse, at regeringen ”tilføjer 21.000 hektar nye Natura 2000-områder og fjerner et stort set tilsvarende areal”.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Så langt så godt.

Naturen lider
Når jeg synes, at Ellemanns udtalelser klinger hult, er det på grund af regeringens slingrekurs på miljøområdet de sidste tre år.

Regeringens skovstrategi er blot en ringe trøst for miljøet. Samtidig lider naturen, arterne uddør, og undersøgelser viser gang på gang, at vores grundvand er forurenet.

Christian Rabjerg Madsen (S)
Miljøordfører

Vi har været vidne til en landbrugspakke, som tillader massiv udledning af kvælstof til naturen.

Regeringens skovstrategi er blot en ringe trøst for miljøet. Samtidig lider naturen, arterne uddør, og undersøgelser viser gang på gang, at vores grundvand er forurenet.

Det er alvorligt, når Dansk Ornitologisk Forening klager til EU over, at regeringen vil ophæve beskyttelsen af store arealer EU-beskyttet natur, som rammer ”tusindvis af fugle, og som ikke er set lignende i EU”.

Denne kritik fejer Ellemann af bordet.

Regeringen er ikke grøn
Lad os vende tilbage til de såkaldte Natura-2000 områder som EU-beskyttet natur med en særlig værdi.

Når man tager tusindvis hektar ud af beskyttelse og erstatter med samme areal, giver det nul. Danmark er i forvejen det land i EU med mindst EU-beskyttet natur. Det er ikke grøn politik.

I regeringens byttehandel af naturområder ender naturen som den store taber. Det hverken kan eller skal en såkaldt grøn minister klappe sig selv på skulderen over – tværtimod.

Jeg mener derfor, at regeringen skal stoppe deres selvros. På papiret og i en hurtig vending fra Ellemann kan enhver blive farveblind og tro, at regeringen er blevet grøn.

Kigger man derimod regeringen efter i sømmene, så er det ikke tilfældet.

I Socialdemokratiet hilser vi regeringens grønne ambitioner velkommen. Det er selvsagt. Men der skal handling bag de flotte ord.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Rabjerg Madsen

MF (S), politisk ordfører, fhv. indenrigs- og boligminister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2012)

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

0:000:00