SEGES: Grundvandet kan ikke inddrages i forsvaret for pesticidafgiften
REPLIK: Christian Rabjerg Madsen (S) laver i et indlæg på Altinget en kobling mellem beskyttelse af grundvandet og pesticidafgiften, der er forkert. Hensynet til grundvandet er ikke et gyldigt argument for at beholde afgiften.
Katrine Skov Sørensen
RedaktionsassistentAf Troels Toft
Sektordirektør, planteproduktion, SEGES
Christian Rabjerg Madsen (S) laver i Altinget 17. april en fodfejl, når han bruger hensynet til det danske grundvand som et argument for at fastholde pesticidafgiften. Der er simpelthen ikke noget belæg for at lave den kobling.
De to faktorer, der i alt overvejende grad har betydning for grundvandet, er vores måde at godkende pesticider til brug i Danmark samt vores varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand, som drives af GEUS og Aarhus Universitet.
Ser vi på godkendelsesdelen, så har vi et af de mest stringente systemer i verden, som kun godkender de mest miljøvenlige midler. Det er jeg sikker på, Christian Rabjerg Madsen vil være enig i.
Skriv til [email protected]
Varslingssystemet har til formål at give en tidlig varsling om risiko for påvirkning af grundvandet ved brug af de godkendte pesticider.
Viser resultater fra varslingssystemet, at et middel eller restprodukter udvaskes til grundvandet, så tager Miljøstyrelsen straks fat i forhold til at genvurdere det aktuelle pesticid.
At tage pesticidafgiften til indtægt for at grundvandet beskyttes, svarer lidt til at påstå, at manden, der klipper græsset i Parken er den vigtigste grund til, at Danmark kom til VM i fodbold.
Troels Toft
Sektordirektør, planteproduktion, SEGES
Det er den proces, vi lige nu ser folde sig ud i forhold til nedbrydningsproduktet 1,2,4 Triazol.
Pesticider er nødvendige
Ser man isoleret på pesticidafgiftens evne til at påvirke landmændenes ageren, så er pesticider karakteriseret af at have en meget lille priselasticitet.
Det er det, der gør, at pesticidafgiften primært er en skat og ikke en adfærdsregulerende afgift.
Der er midler, som simpelthen er nødvendige i produktionen, og derfor virker afgiften kun i meget begrænset omfang som en adfærdsregulering.
Det gælder dog – indrømmet – ikke for alle produkter.
En anden effekt af afgiften er, at den tenderer til at ensrette valget af pesticider, hvilket forstærker risikoen for udvikling af resistens.
Det hører i udpræget grad også med til fortællingen, at man oplever mindre belastning fra pesticider også i andre lande.
Det gælder for eksempel i Tyskland, som ingen pesticidafgift har, hvilket selvsagt virker konkurrenceforvridende.
At tage pesticidafgiften til indtægt for at grundvandet beskyttes, svarer lidt til at påstå, at manden, der klipper græsset i Parken, er den vigtigste grund til, at Danmark kom til VM i fodbold.