SEGES: Jo, rammevilkår betyder faktisk en hel del

DEBAT: Rammevilkårenes betydning for landbruget bliver undervurderet, mener SEGES’ direktionsmedlemmer Ejnar Schultz og Ivar Ravn. Det er vigtigt at se på reguleringen i et større perspektiv med øje for både omkostninger og forandringer, skriver de.

Af Ejnar Schultz og Ivar Ravn
Medlemmer af direktionen i SEGES

Bo Jellesmark Thorsen og Jesper S. Schou kommer i en replik til vores indlæg med en række påstande og stiller en række spørgsmål.

Som allerede beskrevet én gang vil vi ikke blande os i den aktuelle diskussion om faglighed, uafhængighed og forskningsmæssig armslængde mellem to kendte danske forskningsinstitutioner. Når vi reagerer, er det såmænd blot for, i al stilfærdighed og i en tilstræbt god tone, at imødegå og nuancere påstanden om rammevilkår, som kommer til udtryk i følgende citat fra IFRO: ”Markedet for jord har altså allerede kompenseret den landmand, der har købt jord, for de løbende jordskatter. Det samme gælder for andre meromkostninger, der reducerer nettoafkastet til landbrugsjord såsom kvælstofreduktioner, pesticidafgifter og så videre.”

Den påstand har vi hørt før, og den kan ganske enkelt ikke stå uimodsagt.

Rammevilkår har stor betydning
Landmænd investerer langsigtet i både jord og bygninger, og samtidig er landbruget langt mere kapitaltungt end andre erhverv. 

Dermed betyder stabile rammevilkår relativt meget for landbrugets evne til at forrente sine investeringer. Hvis rammevilkårene forringes væsentligt når investeringen er foretaget, er det selvfølgelig et problem for landmanden, for hans indtjening påvirkes negativt i forhold til forudsætningerne, da han investerede.

Mange husdyrbrug er som bekendt lige nu i en meget kritisk økonomisk situation, antallet af konkurser og tvangssalg er rekordhøjt. Det er ikke kun rammevilkårenes skyld, men de har væsentlig betydning for den kritiske situation, mange landmandsfamilier befinder sig i - og ikke mindst deres muligheder for at kæmpe sig ud af krisen. 

Samtidig taber Danmark markedsandele på verdensmarkedet og går derfor glip af potentielle arbejdspladser. Mange reguleringer er indført i de seneste 20 år, og det er en forkert påstand, at markedet har kompenseret for kvælstofreduktioner og pesticidafgifter. 

Rammevilkårene har stor betydning for erhvervet og særligt i den nuværende kritiske økonomiske situation.

Reguleringen skal være stabil og fornuftig
Det andet vigtige forhold, vi ønsker at fremhæve, er, at rammevilkår, der påvirker husdyrproduktionen, ikke har den langsigtede dynamik med tilpasning af prisen til rammevilkår. 

Produktionsanlæg nedslides og skal fornys, og hvis rammevilkårene samlet set ikke gør det rentabelt at bygge eller vedligeholde anlæggene, så forsvinder produktionen til udlandet og dermed arbejdspladserne og eksporten. 

Det er i virkeligheden faktisk ganske enkelt. 

Miljømæssig regulering er kommet for at blive. Men det er ekstremt vigtigt, at den er omkostningseffektiv, forudsigelig, og at regulering altid konsekvensvurderes i en samlet ramme af rammevilkår i forhold til situationen i erhvervet. 

 

Forrige artikel V: Vi står for naturpleje, der giver mening V: Vi står for naturpleje, der giver mening Næste artikel DI: Ny planlov fjerner stopklodser for udvikling DI: Ny planlov fjerner stopklodser for udvikling
  • Anmeld

    Per Hans Hansen · Agronom

    Hvilke rammevilkår er de vigtigste ?

    De to direktører skriver:
    "Mange husdyrbrug er som bekendt lige nu i en meget kritisk økonomisk situation, antallet af konkurser og tvangssalg er rekordhøjt. Det er ikke kun rammevilkårenes skyld, men de har væsentlig betydning for den kritiske situation, mange landmandsfamilier befinder sig i og ikke mindst deres muligheder for at kæmpe sig ud af krisen. "

    Det er vel rammevilkårene, der er skyld i at det går dårligt, hvis den enkelte producent på trods af flid, dygtighed og sparsommelighed ikke kan få det til at løbe rundt. Jeg tror bare ikke, at det er de rammevilkår, som miljøreguleringen sætter, der betyder noget væsentligt, men nok mere det generelle omkostningsniveau i et højindkomstland som Danmark.
    Man kunne da sagtens forestille sig, at omkostningerne ved visse landbrugsproduktioner i Danmark er for høje sammenlignet med andre lande. Man taler om komparative fordele, og vi skal finde de produktioner, hvor vi i Danmark har komparative fordele.