Seniorrådgiver fra AU: Dele af naturdebatten er forsimplet og dogmatisk

Af Jesper Bak
Seniorrådgiver, Aarhus Universitet, Bioscience

Det er tankevækkende at læse debatten mellem Rune Engelbreth Larsen og Signe Nepper Larsen, Naturstyrelsen, henholdsvis 11. og 20 august med udgangspunkt i forvaltningen af Rebild bakker.

Rune Engelbreth foreslår helårsgræsning med kvæg og heste, der angiveligt skulle fremme biodiversiteten på området.

Signe Nepper Larsen forsvarer den hidtidige forvaltning, der også omfatter maskinel pleje og græsning med får, og anfører, at den er nødvendig for at opnå målsætningerne for området, blandt andet bevarelse af hedelandskabet med lyng og dværgbuske.

Opløftende faglighed
Med udgangspunkt i målsætningerne for området og den eksisterende viden om forvaltning af hede, er der ingen tvivl om, at det er Naturstyrelsen, der har fagligheden på sin side.

DCE udgav tidligere på året en rapport om forvaltning af hede, der sammenfatter den eksisterende forskning på området.

Alle arealanvendelser har et naturindhold, der kan forbedres, og som bidrager i større eller mindre grad til den samlede biodiversitet.

Jesper Bak
Seniorrådgiver, Aarhus Universitet, Bioscience

Det er opløftende, at styrelsen holder fast i fagligheden på trods af den kraftige beskydning, den har været udsat for de seneste år.

Det er også opløftende, at styrelsen holder fast i kompleksiteten af hensyn - og at målsætningen for forskellige områder kan og skal være forskellig.

Det er vigtigt af hensyn til biodiversiteten. Forskellige naturtyper er levested for forskellige arter, og forskellige naturtyper fordrer forskellig forvaltning.

Mangelfuld rapport
Noget af den offentlige naturdebat de senere år har været meget forsimplet og dogmatisk forstået på den måde, at debattører og aktører udstikker nogle få anbefalinger, der, hvis de følges, angiveligt vil løse alle problemer.

Altinget præsenterede 25. juni et nyt udspil fra 16 forskere udgivet i regi af IBPES med fem anbefalinger til en natur- og biodiversitetspakke.

Nogle af forslagene vil nok umiddelbart kunne samle forholdsvis bred opbakning. Det gælder etablering af større og mere sammenhængende naturområder og samtidig sikring af en bedre beskyttelse af § 3-naturen. Det gælder mere urørt skov og genetablering af mere naturlig hydrologi på lavbundsjorder.

Men rapporten kommer slet ikke ind på en nødvendig vurdering af effektiviteten og omkostningseffektiviteten af de foreslåede virkemidler set i forhold til andre (nødvendige) indsatser.

Det er et spørgsmål om prioritering: Hvor meget skal der udføres af de foreslåede indsatser - og hvor hurtigt i forhold til andre indsatser? Der er også detaljer i forslaget, der ikke kan eller bør gennemføres på alle arealer. Det gælder for eksempel helårsgræsning med kvæg og heste.

Der er andre, helt nødvendige indsatser, der stort set ikke nævnes i denne rapport, og som har været overset i den offentlige debat.

Det gælder specielt en reduceret belastning med næringsstoffer. Næringsstofbelastning, særligt med ammoniak, medvirker væsentligt til den dårlige tilstand af naturen, og en fortsat reduktion af ammoniakbelastningen er nødvendig for bevarelse af biodiversiteten.

For arterne og naturtyperne er det ligegyldigt, om et areal er tabt ved opdyrkning eller bebyggelse – eller er blevet uegnet som levested på grund af eutrofiering.

En anden nøgleproblemstilling er mangel på – eller forkert - naturpleje.

Meget af den i dag beskyttede natur er opstået ved, og har været afhængig af en tidligere, ekstensiv drift, der i dag må erstattes med naturpleje.

En stor del af de naturtyper og –arealer, der rapporteres til EU som i dårlig bevaringstilstand, er lysåbne, næringsfattige, plejekrævende naturtyper. Naturtyper, der bidrager væsentligt til den samlede biodiversitet, har en tusindårig historik og er en del af vores kulturhistorie og fortællingen om - og forståelsen af - vores landskaber og den identitet, der er knyttet dertil, men som i dag er ved at forsvinde.

EU-debat mere nuanceret
Naturplejen skal i dag både erstatte tidligere drift og modvirke påvirkninger fra nuværende og tidligere forurening, invasive arter, med videre.

Plejebehovet opfyldes imidlertid langt fra med den nuværende indsats. Manglende midler til naturpleje medfører, at en væsentlig del af arealet med plejekrævende natur slet ikke plejes, plejes utilstrækkeligt, med plejeformer, der ikke er tilpasset de enkelte naturområder og naturtyper eller mosaikker heraf, og/eller med en for ensartet indsats på for store arealer.

En del af problemet er, at en væsentlig del af naturplejen finansieres af landbrugsstøttemidler og i dag i stor udstrækning er underlagt regler, der ikke er optimale for naturbevarelse.

Selvom der nok er bred enighed om større, mere sammenhængende naturområder, så er der ikke den samme enighed om, at helårsgræsning med kvæg og heste bag hegn, uden anden pleje/forvaltning og uden produktion ('rewilding') vil være den bedste driftform overalt.

Selvom det har været et udbredt synspunkt i den danske debat.

Den danske debat har været speciel på dette punkt. På europæisk plan er det mere nuanceret.

NGO'en 'Rewilding Europe', der i sagens natur går ind for rewilding støttede således ved det nyligt gennemførte 'fitness check' af EU's Naturdirektiver en strammere implementering af Naturdirektiverne – og rewilding som en komplementær indsats.

Dette i en erkendelse af, at det er nødvendigt at bevare de beskyttede naturtyper for at bevare biodiversiteten på større skala.