Debat

Skånsomt Kystfiskeri: Det er ikke længere fiskeriet, der truer ålebestanden

DEBAT: Det virker ikke logisk at lægge et fiskerierhverv ned, der foregår med nogle af de mest skånsomme og traditionelle fiskeformer, vi har, hvis ålen samtidig får lov at dø af alle mulige andre årsager, skriver Søren Jacobsen.

Danske erhvervsfiskere er nu i mål med deres del af indsatsen for at genoprette ålebestanden, skriver Søren Jacobsen.
Danske erhvervsfiskere er nu i mål med deres del af indsatsen for at genoprette ålebestanden, skriver Søren Jacobsen.Foto: /Altinget/Arthur J. Cammelbeeck
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ålen. Ikke filmmanden, men den mystiske fisk, der svømmer hele vejen til Sargassohavet for at gyde, og som lille larve føres tilbage til de europæiske kyster, hvor den søger op i vandløb og fjorde for at vokse sig stor. For igen at tage sit livs anden store rejse tilbage til Sargassohavet. 

Den ål er en utrolig samspilsramt fisk. Og derfor har bestanden i årevis ifølge biologer været kritisk lav.

Årsagerne til tilbagegangen er mange. Men fiskeri, ødelagte levesteder, spærringer, der forhindre ålen i at vandre, forurening og væksten i bestanden af skarv er nogle af de faktorer, der påvirker ålene negativt.

Der er behov for et større kig på, hvordan vi sikrer natur, ål og de skånsomme kystfiskere, som vi i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO håber, at Lea Wermelin (miljøminister, red.) vil tage fat på, som led i den kommende gennemgang af lovgivning på natur- og biodiversitetsområdet. På den måde sikrer vi nemlig både naturen, en ikonisk og fantastisk fisk og, ikke mindst, det skånsomme kystfiskeri.

Selvfølgelig skal Danmark leve op til miljøforpligtigelserne i blandt andet vandrammedirektivet, men for ålen skal der andre indsatser til udover det.

Søren Jacobsen
Formand for Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri

Fiskerne har gjort nok
Danske erhvervsfiskere har i årevis gjort en kæmpe indsats for at leve op til EU's åle-genopretningsplan. Og vi er nu i mål med vores del af indsatsen.

Men for de andre trusler mod ålen, ja, der står indsatserne stort set i stampe.

Således skrev EU-Kommissionen i en evaluering af åle-genopretningsplanerne fra februar 2020, at der var brug for et højere ambitionsniveau, når det kom til ikke-fiskerirelaterede indsatser. Selvfølgelig skal Danmark leve op til miljøforpligtigelserne i blandt andet vandrammedirektivet, men for ålen skal der andre indsatser til udover det.

Helt centralt bør ålens vandring sikres. Dette gøres ved en målrettet indsats i åer, vandløb og fjorde, der fjerner de spærringer, ålen ikke kan komme forbi. En sådan indsats vil også gavne mange andre dyr end ålen.

Og så skal der gøres noget ved skarver. Dette punkt er vigtigt. EU-Kommissionen skriver nemlig også i førnævnte rapport, at de mange skarver kan forhindre en genopretning af ålebestanden.

Kystfiskeriet skal sikres
I dag er fiskeriet efter ål kraftigt begrænset, og det er ikke muligt for nye fiskere at komme ind i erhvervet.

Det virker ikke logisk at lægge et fiskerierhverv ned, der foregår med nogle af de mest skånsomme og traditionelle fiskeformer, vi har, hvis ålen samtidig får lov at dø som følge af opdæmmede vandløb, ødelagt natur og som føde for de titusindvis af skarver.

Kystfiskere over hele landet melder lige nu om flere ål, end de har set i mange år. Lad os gribe muligheden og gøre noget for ålen nu, der vil gavne os alle i mange år fremover.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Jacobsen

Formand, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri

0:000:00