Skadedyrsbekæmpere: Landmænd bør ikke have adgang til rottegift

Risikoen for en væsentligt større giftbelastning af miljøet gennem forgiftede mus og rotter, som bliver spist af rovdyr, må ikke ignoreres.

Klaus Baagøe-Nielsen og Morten Helholm
Bestyrelsesmedlemmer i Brancheforeningen for skadedyrsfirmaer

Af Klaus Baagøe-Nielsen og Morten Helholm
Bestyrelsesmedlemmer i Brancheforeningen for skadedyrsfirmaer

I november 2017 blev regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre enige om en ny rottehandlingsplan med 17 forskellige indsatser. På baggrund af den politiske aftale trådte den nye rottebekendtgørelse i kraft i starten af 2018.
 
Brancheforeningen er bekymret over flere elementer i loven. Særligt er det bekymrende, at det tidligere fokus på giftfri bekæmpelse overdøves af den betydelig åbning, som giver landmændene delvis adgang til gift.
 
Dermed ser skadedyrsbranchen en stor risiko for, at den nye lov vil skabe øget forbrug af gift, et øget antal utilsigtede forgiftninger og måske også øget resistens hos rotterne.
 
Rotters antal overvurderes
Rotter udgør et stort samfundsmæssigt problem: Dels gør de skade på infrastruktur, såsom kloakker og murværk, og dels udgør de en sundhedsmæssig risiko som smittebærere. Desuden er de en psykisk belastning, der skaber utryghed især omkring ældre og børn. Som samfund har vi derfor valgt at bruge betydelige ressourcer på at komme problemet til livs. De årlige udgifter til rottebekæmpelse for virksomheder og kommuner er på ca. 400 millioner årligt. 
 
Alligevel er antallet af rotteanmeldelser ifølge Boligejernes Videnscenter steget med cirka 46 procent fra knap 145.000 i 2007 til flere end 212.000 i 2016. Årsagen er, at det i senere år er blevet langt lettere at anmelde rotter over internettet og mobilen. En stor del af stigningen forklares altså af den lette adgang til anmeldelse, mens 'berygtede' misligholdte ejendomme og svage kloakker kan forklare rigtig mange af de øvrige anmeldelser.
 
Lad det være klart. Branchen stiller sig skeptisk over for påstande om, at antallet af rotter er steget voldsomt, og kan dokumentere, at de nye giftfri metoder ikke er ringere end de giftbaserede.
 
Professionelle sparer på giften
De private rottebekæmpelsesvirksomheder, organiseret i Brancheforeningen for skadedyrsfirmaer, er eksperter i at bekæmpe rotter på grøn og effektiv måde. Således har Miljøstyrelsen og skadedyrsbranchen i de sidste 20 år haft fokus på at minimere giftanvendelsen i rottebekæmpelsen, og i de sidste 3-5 år har branchen intensivt afprøvet grønne bekæmpelsesmetoder. Et godt eksempel på samarbejdet er Partnerskabet om Giftfri Rottebekæmpelsefra 2016, som resulterede i et helt katalog af grønne metoder og udstyr. 
 
Resultaterne viser, at grønne bekæmpelsesmetoder kombineret med rottesikring af bygninger udgør et effektivt værn mod rotter.
 
Miljøstyrelsen har autoriseret rottebekæmpere længe og indskærpede i 2012, at en rottebekæmper ikke længere kunne udlægge gift uden egen autorisation. Det blev et lovkrav, at alle rottebekæmpere skulle have en ordentlig uddannelse og altid foretage bekæmpelsen med udgangspunkt i det laveste niveau af gift. Det betød, at medarbejdere i branchen nu skulle investere i en dyr autorisation for fortsat at kunne håndtere privat og kommunal rottebekæmpelse.
 
Gift for den grønne dagsorden
Den nye lovgivning fra 2017 gør op med fokus på giftfri bekæmpelse ved at lette kravene til udlægning af gift for medarbejdere på landbrug, der typisk foretrækker gift frem for en stor investering i genopretning af 'rottevenlige bygninger'. Brancheforeningen ser med dyb bekymring på, at antallet af potentielle giftbrugere nu pludselig stiger markant. Risikoen for en væsentligt større giftbelastning af miljøet gennem forgiftede mus og rotter, som bliver spist af rovdyr, må ikke ignoreres.
 
Det er vores håb, at den nye miljø- og fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), der har udtalt, at han først og fremmest er miljøminister, vil interessere sig for området og sikre at implementeringen af den nye lovgivning sker med udgangspunkt i en mere balanceret tilgang til de miljøfaglige hensyn.
 
Brancheforeningen er indstillet på at gå i dialog med alle aktørerne – miljøordførere, Miljøstyrelsen, KL og de kommunale erfa-grupper – på området for at sikre den bedst mulige implementering af den nye lovgivning og for at forme et bredt samarbejde, der forhåbentlig kan få Danmark tilbage på sporet inden for giftfri bekæmpelse.