Skovforening: Frivillighed og betaling kan fremme biodiversitet i private skove

DEBAT: Private skovejere vil gerne være med til at fremme biodiversiteten, så længe det sker ad frivillighedens vej og mod betaling, skriver Tanja Blindbæk Olsen. Et fireårigt projekt med Københavns Universitet skal prøve den såkaldte licitationsmodel af.

Af Tanja Blindbæk Olsen
Afdelingsleder, Dansk Skovforening

Tre fjerdedele af det danske skovareal ejes af private, og flere undersøgelser viser, at en stor del af skovenes biodiversitet netop findes i de private skove. Et resultat af, at skovejerne i generationer har drevet skovene på en bæredygtig måde, hvor der både produceres træ og tages hensyn til biodiversiteten. Og det af egen fri vilje.

Derfor reagerer mange skovejere kraftigt, når de gang på gang møder overskrifter som "Danske skove har det ringe og er blevet mørkere". Et billede, skovejerne ikke kan genkende. Når urørt skov samtidig præsenteres som eneste virkningsfulde virkemiddel til sikring af biodiversiteten, ender diskussionerne ofte i en polariseret debat, hvor skovejerne bliver skudt i skoene, at de er imod biodiversitet.

Mod betaling
Indsatsen for biodiversitet har i høj grad været fokuseret på statens arealer, men de private skovejere er dog helt klar på at bidrage til det politiske mål om at skabe mere biodiversitet i skovene, såfremt det er via frivillighed og mod betaling.

Det har de seneste års ansøgning på betalingsordningerne for skov vist. Selv om der hvert år er fundet yderligere midler, er det langtfra alle, der har søgt, som har kunnet indgå aftaler.

Ved at inddrage skovejerne og give dem medbestemmelse på indsatsen på deres arealer giver det medejerskab. Dialogen vil samtidig være med til at fremme den gensidige forståelse mellem myndigheden og ejeren. På den måde skabes motivation for indsatsen hos de private skovejere. 

En række parametre er en forudsætning for succes:

  • Skovejeren skal have medindflydelse på aftalernes indhold.
  • Biodiversitetsmålene i aftalen skal være klare, og indsatsen skal kunne justeres, hvis der viser sig bedre veje til at nå målet.
  • Aftalerne skal derfor ikke være fastlåst på et bestemt virkemiddel. Det er målet, der tæller. Aftalerne skal kunne indeholde hele paletten af virkemidler. Tilbyd forskellige virkemidler, der alene eller i kombination med andre kan øge biodiversiteten for de færreste penge på det konkrete areal.
  • Aftalevilkårene skal være robuste, så vilkårene ikke ændres i aftaleperioden på grund af nye krav begrundet i en eventuel EU-medfinansiering.

Behov for bedre betalingsordninger
Selvom der er god søgning på de nuværende ordninger, tror jeg, at endnu bedre ordninger vil motivere endnu flere ejere til at indgå aftaler. Skal endnu flere private skovejere indgå aftaler, må ordningerne fortsat udvikles, så de bliver mindre bureaukratiske og målrettet lige præcis den indsats, der er brug for på de konkrete arealer. 

I Dansk Skovforening har vi i mange år peget på behovet for at tænke nyt i forhold til betaling for økosystemtjenester fra skoven. Vi har foreslået en licitationsmodel, hvor staten gennem en omvendt auktion efterspørger en bestemt ydelse (biodiversitet), og skovejerne kan herefter byde ind med deres bud på, hvordan de kan levere den, og hvad de skal have for det. Så kan den, der betaler, vælge de projekter, de mener giver mest biodiversitet for pengene.

Vi har nu fået mulighed for at afprøve modellen gennem et EU-finansieret projekt, der skal se på modeller for betaling af økosystemtjenester. Her vil vi sammen med forskere fra Københavns Universitet over de næste fire år afprøve licitationsmodellen.

Vi håber, projektet viser, at betalingsmodellen er omkostningseffektiv og samtidig skaber en øget involvering af den private ejer til bevarelse og fremme af biodiversitet i skoven.

Forrige artikel Dansk Byggeri: Incitamenter til cirkulær økonomi er ikke til stede Dansk Byggeri: Incitamenter til cirkulær økonomi er ikke til stede Næste artikel Biolog: Beløn jordejere for at fremme biodiversitet Biolog: Beløn jordejere for at fremme biodiversitet
DF langer hårdt ud efter V-minister: Du taler landbruget ned

DF langer hårdt ud efter V-minister: Du taler landbruget ned

KRITIK: Jakob Ellemann-Jensen og regeringen har ikke fundet balancen mellem miljø og landbrug. Tværtimod "kommer man med grovfilen og taler dansk landbrug ned," siger Peter Skaarup. Partiet vil nu splitte Miljø- og Fødevareministeriet i to.