Skovrejsning langt fra politisk mål

SKOV: Miljøministeren kalder skovrejsning for en stor succes, men evaluering viser, der er langt til det politiske mål om at fordoble skovarealet. Skovforeningen foreslår at udbrede støtteordningen.
Foto: Colourbox
Anders Jerking

Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt? Det gamle spørgsmål rejser sig efter en ny evaluering af ordningen med privat skovrejsning.

Ifølge miljøminister Ida Auken (SF) er glasset halvt fyldt.

”Skovrejsningsordningen har været en stor succes. Det klare bevis på det er, at hvis man samlede alle de nye skove ét sted, ville den nye skov være over dobbelt så stor som Rold Skov,” udtaler ministeren i en pressemeddelelse på baggrund af en evaluering af den private skovrejsnings-ordning i perioden fra 1998-2012. 

Dokumentation

Konklusion fra evalueringsrapport: 

"Ordningen har bidraget til at skabe nye skovarealer, der for hele den evaluerede periode svarer til ca. 0,45 % af det danske areal. Den årlige realiserede skovrejsning er på ca. 1.180 ha/år, hvilket er under det niveau, der skal til for at opfylde det skovpolitiske mål om en fordobling af skovarealet inden for en trægeneration. Det kræver en årlig tilplantning på ca. 4.500 ha, inkl. offentlig skovrejsning og privat skovrejsning uden støtte. De to sidstnævnte er ikke opgjort i dette projekt, men vurderes til 400 - 600 ha om året.

Målopfyldelse i forhold til artssammensætning (og robusthed) følger de opstillede mål med dominans af løv. En bæredygtig skovdrift skal tage højde for såvel driftsøkonomiske, som biologiske og sociale værdier. Feltundersøgelserne har vist, at projekterne har været i stand til at levere flere goder på et højt niveau, selvom de også udviser stor variation.

Der er usikkerhed omkring ordningens effekter i forhold til generelle produktionsforhold, fordi ordningen resulterer i relativt mange og små skovarealer. Større skovområder ville alt andet lige være mere rationelle i denne henseende, og givetvis også mere værdifulde angående de andre værdier. I forhold til biodiversitet, vil den generelle biodiversitet stige på skovrejste arealer i forhold til fortsat landbrugsdrift, som typisk inkluderer årlig sprøjtning med pesticider og gødskning samt intensive jordbehandlinger.

Ordningens opbygning og støttesatser er i høj grad styrende for, hvor der rejses skov, træartsvalget og andre aspekter omkring skovrejsningen. I forhold til at sikre opbygningen af robust skov er valget af træarter generelt hensigtsmæssigt, da løvtræarterne gennemgående er hjemmehørende og dermed også tilpassede de i Danmark herskende vækstbetingelser. I forhold til klimaændringer vurderes træartsvalget generelt som hensigtsmæssigt i forhold til at sikre den langsigtede robusthed, med de medfølgende usikkerheder in mente. Tilsagnsmodtagerne savner generelt forstmæssig viden og står typisk alene med den videre pasning af skovarealerne efter udbetaling af 2. rate. Besigtigelser af støttede arealer viser, at den manglende pleje vil kunne have væsentlig betydning for arealerne på længere sigt.

Mange skovrejsningskulturer er anlagt som blandingskulturer med en høj grad af heterogenitet, hvilket medfører nogen usikkerhed om den fremtidige strukturelle opbygning af bevoksningerne, og den vedproduktion, der kan leveres.

I forhold til udførslen af pleje viser bevoksningsbesigtigelser, at driftsefterslæb er almindeligt forekommende. NFI-analyser indikerer også, at dette kan være tilfældet. Brugen af hjælpetræer udgør her en særlig problemstilling. De kan, når de benyttes korrekt, både have en vigtigt kulturbeskyttende funktion, men samtidig også producere værdifuld biomasse. Hvis dyrkningen ikke sker korrekt kan det få stærkt negative konsekvenser for de fremtidige hovedtræarter på arealet, der i værste fald kan skygges ihjel.

Det er opfattelsen, at der generelt er plads til optimering set over det samlede skovrejsningsareal og dermed en bedre udnyttelse af de ressourcer samfundet allokerer til skovrejsningen. Der er behov for at fokusere driften i forhold til de goder der ønskes leveret fra det enkelte areal – med andre ord en optimering af mål og midler. Det er opfattelsen, at man ved dette ofte kan løfte niveauet for en eller flere værdier uden at kompromittere andre værdier i driften.

Der er generel tilfredshed med NST’s administration af ordningen, men tilsyneladende er der et behov for modernisering af på den elektroniske ansøgning, men også den database der anvendes i Naturstyrelsen i forbindelse med administration og styring af tilskudssagerne.

Ordningen for privat skovrejsning har en klar betydning ift. skovpolitiske og andre politiske mål. Ordningen er med til at fremme disse mål."


Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00