Spildevandsselskaber: Vi bliver straffet for at investere i nye renseløsninger og klimatilpasninger

Politikerne har indført finansiel bremse
Folketingspolitikerne skal udforme reguleringen af spildevand på en måde, så den afspejler ønskerne fra det moderne samfund. Sommeren igennem har der i pressen været mange eksempler på, at danskerne ønsker sig noget andet og mere end det, spildevandssystemerne kan håndtere.

Folketingspolitikerne har også i pressen ytret, at de ønsker sig færre overløb. Problemet er imidlertid, at det er netop politikerne, der via lovgivningen har indført en finansiel bremse, så vandselskaber tvinges til at holde igen med at investere i en mere samfundsøkonomisk hensigtsmæssig håndtering af regnvand.

Det gør man ved, at spildevandsselskaber ikke kan få dækket omkostninger til klimatiltag. Når de investerer for eksempel 100 millioner kroner, så må de kun opkræve cirka 80 millioner kroner hos vandkunderne.

Det betyder, at de manglende 20 millioner kroner skal tages af driftskassen. I forbindelse med investeringer i separatkloakering er vandselskabets omkostningsdækning kun 58 procent. Nogle vandselskaber er allerede på vej mod økonomisk konkurs, andre kæmper for ikke at havne i den situation.

Når man ser bort fra det faktum, at udledningen af kvælstof fra byernes spildevand er relativt begrænset, så er problemet alvorligt alligevel.

Udledningen af kvælstof til vandmiljøet generelt stammer ifølge Miljøstyrelsen for de ti procents vedkommende fra byernes spildevand, mens 60 til 70 procent kommer fra landbruget. Og når vi taler om regnbetingede overløb, der kan forringe badevandet med bakterier i en kortere periode, så er der kun én til to procent af den samlede kvælstofudledning, som Miljøstyrelsen anslår, udledes til vandmiljøet ad den vej.

Det skal også med i ligningen, at renseanlæg generelt set allerede i dag udleder langt mindre, end de har tilladelse til.

Incitamenter vender forkert
Spildevandselskaberne tager udledning af spildevand alvorligt. Det er simpelthen deres kerneopgave at gøre det. Derfor har de gennem deres interesseorganisation, Danva, besluttet at stoppe de såkaldte planlagte udledninger, ligesom de ønsker at få fjernet det økonomiske incitament til at lede urenset spildevand uden om renseanlægget.

Desuden skal der i Danva-regi udarbejdes en hvidbog om udledning af regn- og spildevand fra byerne. Den skal være fremtidens guide til, hvordan man samlet set lever bedst muligt op til samfundets forventninger.

Men det er klart, at alt dette først kan blive en realitet, når data om udledning af spildevand er på plads. Man skal kende den nøjagtige kvalitet og mængde, før man kan indføre en regulering, der baseres på faktiske forhold. Vi kan heldigvis konstatere, at arbejdet med at optimere dataindsamlingen omkring udledning af spildevand, er i fuld gang.

Incitamentsstrukturen i regulering af spildevand vender forkert. Vandselskaber bliver belønnet for at lede spildevand uden om renseprocesserne, og de bliver straffet for at investere i nye renseløsninger og klimatilpasninger, der kan nedbringe antallet af overløb, som danskerne efterspørger.

Vi lever i en tid, hvor en regulering, der er 40 år gammel, ikke efterkommer ønsker fra et moderne samfund. Hvordan den kommer til det, det skal politikerne lytte sig frem til i dag ved høringen om udledning af spildevand.