Kommentar af 
Steen Gade

Steen Gade: Åbn øjnene og sæt fokus på at redde havet

KLUMME: Situationen under havoverfladen er alvorlig, men alligevel får havmiljøet nærmest ingen opmærksomhed fra politikere og medier. Det bør der laves om på, da den offentlige opinion kan påvirke udviklingen i den rigtige retning. 

Politikerne og medier bør have mere fokus på problemer som iltsvind på havbunden, skriver Steen Gade. 
Politikerne og medier bør have mere fokus på problemer som iltsvind på havbunden, skriver Steen Gade. Foto: /ritzau/Ernst Van Norde
Steen Gade
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Havet har alt for længe været borte i den miljøpolitiske debat.

Der er ikke meget fokus på iltsvind, lidt på udsivning af gift fra giftdepoter, næsten ikke noget om forsuringen på grund af det forhøjede CO2-indhold i atmosfæren og så videre.

Eneste undtagelse ser ud til at være al plastikken i havet, samt iagttagelsen af, at fiskene flytter sig på grund af de stigende havtemperaturer.

Utroligt, for jeg er ikke i tvivl om, at der nærmest ville blive erklæret undtagelsestilstand i Danmark, hvis vi på land fik tilstande, der eksempelvis svarer til iltsvind på havbunden.

Jeg er ikke i tvivl om, at der nærmest ville blive erklæret undtagelsestilstand i Danmark, hvis vi på land fik tilstande, der eksempelvis svarer til iltsvind på havbunden.

Steen Gade

Og situationen under havoverfladen er faktisk på område efter område ganske alvorlig og kræver massiv forstærket indsats. Og mens fokus fra medier og politikere svækkes, tegner der sig et dramatisk skifte i dansk miljøpolitik. Man kan næsten beskrive det med, at musene spiller på bordet, når katten er ude.

Det sker på et helt afgørende tidspunkt, hvor næste fase indtil 2027 af vandrammedirektivet diskuteres og en ny udgave af EU’s havstrategi skal udarbejdes med virkning fra 2021.

Den manglende opmærksomhed er bemærkelsesværdig i betragtning af, at det i høj grad var havets ringe tilstand og den systematiske brug af havet som losseplads, der stod lysende klart allerede i slutningen af 1960’erne og fra 1970’erne startede moderne miljøpolitik med FN’s Stockholm-konference i 1972.

Det var kviksølvforgiftningen med misdannede børn i den japanske bugt Minamata, og herhjemme var det Cheminova og Grindstedværkets uhæmmede spredning af gifte i havet, som drev miljødebatten i Danmark.

I 1980’erne var det desuden nøglekampe som stop for havafbrænding af gift, forbud mod dumpning af radioaktivt affald med mere.

Og samtidig etablering af havkonventionerne – London, OS/Parcom (nu Ospar), Helcom og senere Nordsøkonferencerne. Helcom er samarbejdet rundt om Østersøen.

Bekæmpelsen af forureningen i havet var altså en hovedhjørnesten i dansk miljøpolitik, og en bred folkelig opinion sammen med et flertal i Folketinget sørgede for, at Danmark var i førerfeltet.

Vedtagelsen af ”generationsmålet” om, at udslippet af miljøskadelige stoffer skal udfases i løbet af en generation er nøglen i den indsats. Målet er senere indarbejdet i vandrammedirektivet fra år 2000 sammen med målet om, at forureningen kontinuerligt skal blive mindre og mindre.

Miljømæssigt burde der derfor ikke være tvivl om, at det også omfatter næringsstofferne kvælstof og fosfor, når koncentrationerne er så voldsomme, at de fører til menneskeskabt iltsvind.

Og lige netop her er det, at den danske regering i dag repræsenterer et 180 graders skifte. I dag kæmper Danmark for at undgå kvantitative mål i den næste udgave af EU’s havstrategi, der skal gælde fra 2021.

Helt utroligt, når vi har kvantitative mål i vandrammedirektivet, hvor der skal måles med videnskabeligt funderede metoder for iltindhold, kvælstof, fosfor, havbundskvalitet med mere.

Vandrammedirektivet handler om de nærmeste kystområder, mens havstrategien bare nogle få kilometer ude fra kysten tager over. Altså det samme vand.

Men måske er der en logik alligevel, for regeringen agerede på lignende måde i forhold til landbrugspakken, indtil EU rettede op.

Og det er desværre samme logik, der præger regeringens tilladelser til havbrug, selvom det er inden for vandrammedirektivets område.

Forud for et vigtigt ministermøde i Helcom om forberedelserne til den nye havstrategi 5. og 6. marts ser det altså ud til, at Danmark kæmper for at undgå en langsigtet, videnskabeligt funderet miljøpolitik på havområdet.

Musene spiller altså på bordet, fordi den potentielt stærke kat – bestående af en offentlig debat, stærke miljøorganisationer og aktive politikere – ikke er på plads.

Men det kan vel nås endnu! Det er nemlig ikke svært. Vi ved i dag rigtig meget – også om, hvad der skal ske for at løse udfordringerne. En målbevidst satsning på at redde havet fra en stærk og bred offentlig opinion vil givetvis kunne påvirke rigtig meget.

I den forbindelse er det opmuntrende, at Villum Fonden har prioriteret havet i de næste år, men der skal mere til. Og det er ikke for sent. Havstrategien skal først træde i kraft i 2021. Så de næste par år er afgørende.

Og jeg er sikker på, at befolkningen vil være med.

--------

Steen Gade er miljøklummeskribent, tidligere mangeårig SF–miljøpolitiker og tidligere direktør i Miljøstyrelsen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Steen Gade

Foredragsholder, skribent, fhv. formand, Regeringens Råd for Samfundsansvar og Verdensmål
Lærer (Herning Seminarium 1969)

0:000:00