Kommentar af 
Steen Gade

Steen Gade: Biodiversitet eller natur, det billige skidt?

KLUMME: Dramaet om, at vi bevæger os på kanten af alvorlige økologiske sammenbrud, er kun for alvor gået op for os med klimaforandringerne. Men det bør også gælde for naturens tilbagegang, skriver Steen Gade.

Foto: Philip Francis Thomsen
Steen Gade
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

På havnen i Hirtshals var det biodiversitet, man snakkede om for godt en uge siden. For fuld musik i den anden udgave af Naturmødet. Af alle steder, kunne man have lyst til at tilføje. Ellers måske mest kendt for store færger, transportfaciliteter og storfiskeri. Men godt gået, for Hjørring kommune har sat fingeren på et meget ømt punkt. Nemlig naturens tilstand.

Og det er et ømt punkt, fordi vi har et meget dobbelt syn på natur. Næsten alle har positive associationer til begrebet, mens opmærksomheden på, at biodiversiteten fortsat forringes, er lille. 

Markant illustreret, da Esben Lunde Larsen som ny miljø– og fødevareminister var langt ude med betragtninger om, at en traditionel kornmark da også er smuk natur. På trods af at biodiversiteten er sprøjtet bort. 

Når vi kigger på de forskellige miljøområder, er det egentlig kun klimaudfordringerne, hvor dramaet og forståelsen af, at vi bevæger os på kanten af alvorlige økologiske sammenbrud, er til stede. Men det gælder jo hele vejen rundt. Også tabet af biodiversitet

Vi har brug for en egentlig biodiversitetslov med klare bindende mål, som man kan forholde sig til.

Steen Gade

Ligesom der på klimaområdet blev vedtaget en global konvention i Rio i 1992, blev der vedtaget en biodiversitetskonvention. Og der er siden sat globale målsætninger.

Men forløbet er afslørende.

Nedgangen i biodiversiteten skulle være standset i 2010, men da vi nåede 2010, forlængede man bare med yderligere 10 år. Nu er målet, at nedgangen skal stoppes inden 2020. Og uden tegn på, at det vil ske. Hverken globalt, i EU eller i Danmark. 

Da vi nåede 2010, offentliggjorde Aarhus Universitet en omfattende undersøgelse, der viste,at ud af 139 elementer, der blev undersøgt, var der tilbagegang for 47 procent, mens 25 procent var stabile eller havde fremgang. Vi nærmer os 2020, uden at der er tegn på, at udviklingen vender. Og vi skulle jo have stoppet tilbagegangen og startet med genopretningen!

Danmark er ovenikøbet i den særlige situation, at vi i forvejen ligger i bund i EU, når det gælder særligt udpegede arealer til Natura 2000-områder. Otte procent af arealet mod 15 procent i Tyskland. For eksempel har Danmark hverken kvalitative, kvantitative eller bindende klare mål for biodiversitet. Men vi har – heldigvis – EU’s biodiversitetsstrategi.

Den store blokering imod fremskridt i det åbne land har i nu mange år været landbrugserhvervet og de dertil knyttede meget stærke politiske og økonomiske interesser. Jeg havde håbet, at Natur- og Landbrugskommissionen fra 2013 sammen med beslutningerne om et Grønt Danmarkskort og især Naturplan Danmark kunne blive startskuddet til en ny vending.

Men Naturplan Danmark er skrottet, og det ligner en generel flugt fra Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger af BÅDE OG. Nemlig både natur og landbrug. Ikke kun landbrug. 

Måske det var politisk uhensigtsmæssigt fra os på den grønne side at satse så meget på det åbne land. Ikke fordi det ikke er afgørende vigtigt sagligt set, men fordi det ser ud til, at biodiversitet kun kan komme på dagsordenen gennem beslutninger, der ikke vedrører landbruget. Som sidste års beslutninger om urørt skov og biodiversitetsskov.

I det sidste regeringsgrundlag for et år siden er der således klare positive formuleringer om biodiversitet og løfter om at melde ambitioner ud for 2020 og 2030 samt komme med pejlemærker for naturpolitikken i de kommende år. De bør komme snart.

Men spørgsmålet er, hvordan vi får biodiversitet langt højere på den folkelige dagsorden. For uden det får vi ikke en virkelig ændring.

Jeg tror derfor, at vi har brug for en egentlig biodiversitetslov med klare bindende mål, som man kan forholde sig til. Bygget op efter samme model som klimaloven med et uafhængigt råd, der skal komme med forslag til regering og folketing om opfølgning og gennemførelse af lovens mål for en lang række økosystemer og arter. 

Og så skal der en helt anden alvor ind i debatten for at få os til at forstå. Det sidste møde i FN’s biodiversitetskonvention besluttede for eksempel at forpligte landene til en særlig indsats for at beskytte bestøvning. 

Risikoen for et sammenbrud, når det gælder bestøvning, er til at få øje på. Det samme gælder behovet for at sikre gener, som kommende generationer kan få brug for.

Landbruget og det åbne land må ikke glemmes, men lad os for en tid koncentrere os om at gøre det gennem EU. De finansielle rammer for landbruget fra 2020 til 2027 skal snart forhandles. Her bør Danmark presse på, for at biodiversitet bliver en afgørende del af støtten sammen med gennemførelse af vandrammedirektivet, mens den driftsmæssige støtte helt fjernes. Vi har nu chancen for at gøre EU’s landbrugspolitik grøn. 

Når Naturmødet åbner i Hirtshals næste år, håber jeg desuden, at medier og undervisere – ja, os alle sammen – begynder at indse, at natur og biodiversitet er en kilde til oplevelse og livsglæde, som er nerven i al holdningsændring. De store naturoplevelser er ikke forbeholdt BBC og fremmede lande.

De findes lige her.

...

Steen Gade bidrager til klummen 'Grønne linjer' i Altinget. Steen Gade har været aktiv i miljø- og klimakampen gennem 35 år som politiker (SF) og som direktør i Miljøstyrelsen. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Steen Gade

Foredragsholder, skribent, fhv. formand, Regeringens Råd for Samfundsansvar og Verdensmål
Lærer (Herning Seminarium 1969)

0:000:00