Steen Gade: Insektdød er et wakeupcall

KLUMME: Tyske forskningsresultater viser et dramatisk fald i insekter i naturen, og det skal vi tage alvorligt. Lad os bruge resultaterne som en anledning til at diskutere konsekvenserne ved gift, gødning og monokultur i landbruget. 

Det vakte betydelig opsigt et par dage, da et forskningsprojekt fra Tyskland om indsamling af insekter blev offentliggjort for en måneds tid siden. Og med god grund.

Projektet er gennemført hvert år siden 1989 med samme procedurer. Det handler i sin enkelthed om at indsamle insekter fra 63 forskellige naturreservater og derefter veje dem.

Så det handler denne gang ikke om antal arter, som vores miljøbeskyttelse ellers er bygget op om, men om den samlede mængde af insekter.

Resultaterne må ikke gå i glemmebogen, for de viser et dramatisk fald med i gennemsnit 76 % over den 27-årige periode. En meget håndgribelig melding om tab af liv her på jorden.

Faktisk kalder det til storalarm, fordi de resultater skal lægges oven i de mange kendte advarsler om flere og flere truede arter i verden.

For flyvende insekter udfylder en helt afgørende økologisk funktion for bestøvning og føde overalt på kloden.

De er simpelthen uundværlige i et økologisk kredsløb.

Forskningsprojektet giver ikke sikre forklaringer på det voldsomme fald, men alligevel er jeg ikke i tvivl om, at resultatet bør få omfattende konsekvenser allerede nu.

Også i Danmark, hvor vi har klimaforhold, der ikke afviger voldsomt fra de tyske.

Samtidig med, at der selvfølgelig skal forskes videre for fuld kraft for at få sikrere viden om årsager og omfang.

Vi bør benytte meldingen som et wakeupcall for den sunde fornuft, når det gælder den måde, vi bruger og misbruger vores natur og biodiversitet.

For hvis vi kobler den sunde fornuft til og tør stille de rigtige spørgsmål, dukker mange af de kendte diskussioner om natur, landbrug og biodiversitet nemlig frem.

Lad mig forsøge. Mon det er rigtigt, at der ikke er negative langtidsvirkninger af flere tiårs brug af gift på vore marker? Mon det er OK med mere og mere monokultur?

Mon vi kan nøjes med halvstore beskyttede områder som vore skove for at redde biodiversiteten? Mon det kan passe, at den omfattende gødskning og for meget ammoniak i luften ikke ændrer vores plantevækst permanent?  

Mon det er rigtigt, at der findes sprøjtegifte, der aldrig – aldrig – kan trænge ned i grundvandet?

Eller sagt på en anden måde: Vi ved jo godt, at naturen er truet i Danmark.

At der mangler sammenhængende og store nok naturområder, at de ”flotte” gule kornmarker ved høsttid har en bagside, der hedder monokultur og manglende biodiversitet, at sprøjtegifte fører til meget færre fugle og insekter. At bierne er truede, og at der siver pesticider i grundvandet – også glyphosat.

Derfor bør den igangværende politiske kamp om forlængelse af tilladelsen til at benytte glyphosat (RoundUp i folkelig tale) blive startskuddet til en massiv indsats i forskning og landbrugsdrift bort fra alle sprøjtemidler.

Det er nu – også selv om der gives en forlængelse – at der er brug for miljødelen af Miljø- og Fødevareministeriet.

Og en forlængelse på for eksempel 5 år bør samtidig blive startskuddet til en omfattende og stor efteruddannelsesindsats i landbruget, så det konventionelle landbrug mere og mere nærmer sig økologisk landbrug, og det økologiske landbrug øges markant.

Er fødevaresektoren og landbrug klar til det?

Derfor er tiden inde til, at Naturplan Danmark bliver udviklet efter sin oprindelige ide, så vi får en national landskabsplanlægning. Her skal biologiske korridorer forbinde naturarealer og etablere flere og biologisk rigere naturområder.

Alt sammen styret af en ny forpligtende lov om biodiversitet, der sikrer en dansk opfølgning af de mål, som vi har tilsluttet os i de globale forhandlinger om at standse nedgangen i biodiversitet.

Banalt, men en stor opgave, når vi lige nu har et flertal, der melder ud, at man ikke når de internationale mål.

Og derfor bliver vi nødt til at begrænse ammoniakudslip og kvælstofudslip markant.

I dag diskuterer vi de problemer, overgødskning giver for udviklingen i vore vandløb og nære kystområder, men det er også vigtigt at se på de store ændringer, de medfører på vores flora.

Alt sammen initiativer, som vi i forvejen ved, trænger sig på. Insektalarmen viser – som på de fleste andre miljøområder – at der skal handles meget hurtigere og langt mere omfattende, end vi har gjort tidligere. Fortidens synder er faktisk ved at indhente os. 

--------

Steen Gade er miljøklummeskribent, tidligere mangeårig SF–miljøpolitiker og tidligere direktør i Miljøstyrelsen.

Forrige artikel Lone Andersen: Vi skal inddrage lodsejerne, hvis naturrådsarbejdet skal have succes Lone Andersen: Vi skal inddrage lodsejerne, hvis naturrådsarbejdet skal have succes Næste artikel Engelbreth: Pladsmangel er naturens største problem Engelbreth: Pladsmangel er naturens største problem
  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Hvordan kan vi overhovedet have tillid til Miljøstyrelsen !

    Steen Gade Skriver: Det er nu – også selv om der gives en forlængelse – at der er brug for miljødelen af Miljø- og Fødevareministeriet.
    Men miljøstyrelsens praksis omkring sprøjtemidler er grotesk !
    14 forbudte eller aldrig godkendte sprøjtemidler bruges i DK,
    Det viser en ny opgørelse fra Miljøstyrelsen, der blandt andet rummer stoffet rimsulfuron, som bekæmper ukrudt på kartoffelmarker. Midlet blev forbudt i 2012, fordi det ophober sig på markerne, og nedbrydningsprodukter kan frigives til grundvandet. Første dispensation kom i 2013, og siden har salget ligget på et niveau som før forbuddet. Citat fra artikel på ingeniøren:
    https://ing.dk/artikel/landmaend-far-dispensationer-pa-stribe-forbudte-pesticider-205651