Steen Gade: Kommunerne er "the missing link" i den grønne omstilling

De store og fælles globale problemer stod på dagsorden på kommunernes "topmøde" for en god uges tid siden.

Mest corona. Men jeg tager det alligevel som et signal om, at når det gælder de vigtigste problemer, vi kæmper med, så er det globale udfordringer, der reelt definerer vores liv helt tæt på, og at vi derfor for alvor skal tænke globalt når vi handler lokalt. En lettere omskrivning af 1990'ernes grønne feltråb efter Rio-topmødet i 1992.

Troværdigheden i regeringens og Folketingets planer om at nå de 70 procent i 2030 vil i betydelig grad afhænge af, om man vil fjerne de barrierer, der eksisterer for lokal handling, og især for hurtig handling.

Steen Gade
Fhv. MF (SF), direktør, Miljøstyrelsen, vicepræsident, Det Europæiske Miljøagentur

Derfor bør de to store kriser vi er midt i - klima- og biodiversitetskrisen - fylde meget mere i kommunerne. Eller måske rettere: kommunernes rolle i den grønne omstilling bør fylde meget mere i regeringens og Folketingets beslutninger.

På klimafronten har en 20 kommuner nemlig allerede i 2020, som del af Concitos og Realdanias DK2020-projekt, lavet klimaplaner frem til 2030. Som opfølgning har Kommunernes Landsforening og Danske Regioner lavet et samarbejde om at få flere med, så 45 nye kommuner er på vej med planer i 2022.

Tilbage mangler så 33, som man håber frivilligt går med i 2023. Det er et flot og vigtigt initiativ, fordi det jo i meget høj grad er kommunerne, der står med opgaverne i virkeligheden.

Afgørende for at undgå hockeystav
Når det gælder biodiversitetskrisen er vi desværre ikke nær så langt, så i dag er kommunale naturplaner ikke voldsomt udbredte, men Danmarks Naturfredningsforening har sat sig som mål at få mange flere med i en fart.

Initiativerne er rigtig gode og helt nødvendige, men man står lidt tilbage med en stille undren over, hvor regeringen og Folketinget egentlig er henne, når vi skal derud, hvor meget af det hele skal handles af. Hvor borgerne skal inddrages og motiveres, og hvor nogle af konflikterne kan blive helt reelle. Nok især når det gælder arealudnyttelsen.

Troværdigheden i regeringens og Folketingets planer om at nå de 70 procent i 2030 vil i betydelig grad afhænge af, om man vil fjerne de barrierer, der eksisterer for lokal handling, og især for hurtig handling. Det er nemlig afgørende for at undgå den såkaldte "hockeystav", hvor alt for meget udsættes til de sidste år inden 2030.

Mangler redskaber for at kunne forblive foregangskommuner
Fjernelse af barrierer for effektiv grøn indsats i kommunerne har mange overskrifter. Bedre muligheder for klimamål i lokalplaner, grønt materialevalg, lettere brug af overskudsvarme, ret til kommunalt ejerskab af energianlæg, lettere administrerbare støtteordninger osv.  Altså en lang række "mindre" initiativer, der kan flytte en hel del i den daglige drift.

Regeringen bør derfor hurtigt udforme et bedre planlægningsgrundlag og give økonomisk støtte til kommunal jordfordeling.

Steen Gade
Fhv. MF (SF), direktør, Miljøstyrelsen, vicepræsident, Det Europæiske Miljøagentur

Men skal det virkelig batte mangler de to store "barrierer". Nemlig transport og arealanvendelse. I alle de 20 kommuner, der har lavet DK2020-planer, er der en CO2e-manko. I høj grad fordi regeringen og Folketinget endnu ikke har givet kommunerne effektive virkemidler når det gælder transport og - især på arealanvendelsen.

En kommune som Samsø kan være et eksempel på det. Kendt og verdensberømt som et samfund , der er 100 procent selvforsynende med energi, og som -  fordi hele Danmark også bliver 100 procent forsynet med VE energi i 2030 -  nu står og mangler redskaber til at kunne forblive i spidsen.

Frivillige aftaler og eksisterende støtteordninger kan ikke løse ambitionen om i en fart at blive 100 procent klimaneutral. Ligesom resten af Danmark mangler en foregangskommune som Samsø bedre muligheder for at selv at kunne handle.

Der skal drikkes meget forhandlings-kaffe
Og det haster når det gælder arealanvendelsen. Det er nemlig et område, hvor der er rigtig meget at hente, og hvor det handler om at komme i gang så hurtigt som muligt.

Fødevareministerens udmeldinger om, at klimaindsatsen i landbruget ikke bliver så ambitiøs, at det gør noget, er desværre den forkerte melodi.

Steen Gade
Fhv. MF (SF), direktør, Miljøstyrelsen, vicepræsident, Det Europæiske Miljøagentur

Fordi indsatsen tager tid, kræver forhandlinger og dermed kommuner, der har noget at "gøre godt med", samtidig med at de har klare retningslinjer, lovgivning- herunder klimaafgifter - og planer fra Folketinget i "baglommen".

Det handler om alt fra skovtilplantning, vådområder, lavbundsjorde, bedre markdrift, fodersammensætning til klimatilpasning.

Alt sammen ting, hvor kommunerne er vigtige aktører, og hvor der også skal drikkes meget "forhandlings-kaffe" inden alle de nødvendige beslutninger er i hus.

En falsk melodi
Alt det bør startes med det samme i alle kommuner. Regeringen bør derfor hurtigt udforme et bedre planlægningsgrundlag og give økonomisk støtte til kommunal jordfordeling. Samtidigt bør de kommende støtteordninger fra EU og Folketinget til landbruget udformes på en sådan måde, at flere grønne mål - klimatilpasning, natur, miljø, CO2e-reduktioner samt biodiversitet - kan opnås i de samme planer.

Det vil sikre, at mange flere forstår sammenhængen mellem begge de globale kriser, ligesom det i praksis vil være lettere for kommunerne at tage de mange nødvendige diskussioner med lokale landmænd og borgere.

Kommunerne er - især på det man kalder landbrugsområdet - "the missing link" når det gælder grøn omstilling, og de vil kunne øge tempoet, når de får redskaberne.

Derfor er fødevareministerens udmeldinger om, at klimaindsatsen i landbruget ikke bliver så ambitiøs, at det gør noget, desværre den forkerte melodi. Faktisk en falsk melodi. For at vente og udsætte er ikke en hjælp for landbruget, og det svækker kommunernes muligheder for at spille den dynamiske rolle, de bør spille.