Steen Gade: Samfundet skal bygges fuldstændigt om

KOMMENTAR: Vi nærmer os en diskussion af det 8. miljøhandlingsprogram i Europa. Befolkningen er klar, så nu er det op til medierne og politikerne at skabe en debat om, hvordan vi kan leve inden for planetens økologiske grænse i 2050, skriver Steen Gade.

”I 2050 lever vi inden for planetens økologiske grænser. Vores velstand og sunde miljø stammer fra innovativ, cirkulær økonomi, hvor intet er spildt, og hvor naturressourcer bliver behandlet bæredygtigt, og biodiversiteten er beskyttet, værdi sat og genskabt på en måde, som styrker vores samfunds modstandskraft. Vores lavkarbon-vækst er for længe siden afkoblet fra ressourceforbrug med sikker kurs mod et sikkert og bæredygtigt globalt samfund.”

Et citat fra grønne utopister? Eller fra samfundsomstyrtere, der taler om revolutionære ændringer? Eller måske ønskedrømme hos en gruppe unge veganere?

Nej, og det er heller ikke fra grønne partiers partiprogrammer, selv om jeg bestemt genkender det fra mange af mit eget parties vedtagelser igennem de sidste 30 år.

Det forunderlige er, at det er formuleringer, som vi alle sammen i hele Europa står sammen om. Nok uden at vide det, men regeringer og parlamenter for mere end 500 millioner mennesker er faktisk blevet enige om de formuleringer. Og ikke engang lige nu, hvor vi heldigvis oplever en ny vækst i grønt engagement.

Nej, det er vedtaget for fem år siden 20. november 2013. Det er simpelthen indledningen til EU’s syvende miljøhandlingsprogram.

EU’s miljøhandlingsprogrammer har indtil nu spillet en afgørende rolle for at få fremdrift i miljøindsatsen i hele sin bredde. Over 80 procent af vores miljølovgivning i Danmark er direkte udsprunget af de fælles beslutninger i EU – samarbejdet. Det syvende program varer i syv år, så vi nærmer os med raske skridt diskussionen om vores ottende miljøhandlingsprogram i Europa.

Med de formuleringer, jeg her har citeret, burde det let kunne lade sig gøre at formulere mål og politiske indsatser, så vi i næste planperiode kan nå meget langt hen imod målet i 2050. Men let bliver det nok alligevel ikke, for det er jo ikke sådan, den politiske diskussion foregår. Det er ikke sådan, medierne diskuterer, og det er derfor naturligvis heller ikke sådan, vi diskuterer sammen ved køkkenbordet, kakkelbordet eller sofabordet.

Første opgave er derfor at få medierne og de politiske partier til at debattere på det grundlag. De politiske partier med et par undtagelser har jo alle sagt ja til, at de er enige. Men tør de ikke sige det til vælgerne, og har de slet ikke forstået, at det er bydende nødvendigt at sige det klart?

For bag sætningerne gemmer sig en for mange meget ubehagelig sandhed. Vi er nemlig ikke bæredygtige – langtfra, og vi skal bygge det her samfund fuldstændigt om i løbet af de næste 30 år. Stort set alt skal ændres.

Hvis vi lader det stå lidt og sammenligner med vores aktuelle politiske debat, der næsten kun handler om, at vi ikke skal lave noget om, så ser vanskelighederne med at få den rigtige debat og den rigtige politiske retning tårnhøje ud.

Men mon det egentlig behøver at være sådan? Hvis vi ser på resultatet af den folkehøring, som Folketinget afholdt for et par måneder siden, om hvad danskerne vil prioritere til valget til Europa-Parlamentet nu om et halvt år, kommer en helt anden virkelighed frem.

Folketinget samlede et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Lukkede dem inde for at diskutere i et døgn, og undervejs blev de spurgt om deres prioriteter. Ved ankomsten prioriterede de klimaindsatsen højest, og det gjorde de også, da de gik ud et døgn senere. Næsthøjeste prioritet blev efter et døgns debat miljø, der gik frem fra en syvendeplads, da de ankom.

Både klima og miljø foran traditionelt ”sikre” emner som terror og flygtninge. Altså langt mere i overensstemmelse med syvende miljøhandlingsplans indledning end den aktuelle debat, som den føres i medier og blandt de fleste politikere.

Mit bud er, at tiden faktisk er inde til at få en konkurrence mellem partierne om det, de jo allerede har sagt, at de er enige om. Hvem foreslår hvad og hvornår for at komme målet i 2050 nærmere.

Den diskussion bør starte nu og kan passende sættes i gang med henblik på at få en bred folkelig debat om indholdet i det ottende miljøhandlingsprogram. For vi har hastværk, og der skal ske store ændringer de næste syv år.

Forslaget er hermed stillet til rådighed for den næste statsminister og miljø- og klimaminister. Sæt lidt penge af til en landsdækkende debat, få de andre EU-lande med på idéen, og lad os få en reel europæiske debat om de næste skridt frem til en situation, hvor vi lever inden for planetens økologiske grænser.

Og til civilsamfundet og folkeoplysningen i Danmark: Skab den debat, også hvis vi får en regering, der ikke vil prioritere det.

Der er jo ikke så megen tid at give af, når alt skal laves om, fordi så lidt i dag reelt er bæredygtigt. 2050 er jo året, hvor årets 18-årige kan fejre deres 50-års fødselsdag.

--------

Steen Gade er miljøklummeskribent, tidligere mangeårig SF–miljøpolitiker og tidligere direktør i Miljøstyrelsen.

Forrige artikel Jacob Bjerregaard: Mens vi venter på en ny vandløbslov, bør vi udnytte tiden Jacob Bjerregaard: Mens vi venter på en ny vandløbslov, bør vi udnytte tiden Næste artikel Lone Andersen: Her er min ønskeseddel til en styrket naturindsats Lone Andersen: Her er min ønskeseddel til en styrket naturindsats
  • Anmeld

    Gert Johansen · Arkitekt

    Intet godt kommer fra EU

    Så længe de store politiske partier alle har travlt med at give EU skylden hver gang, der opstår kritik af et politikområde, får du ikke den ønskede debat. Jeg har ALDRIG oplevet en dansk regering eller politiske partier stå ved og forsvare, hvad der er besluttet i Bruxelles. Det være sig arbejdskraftens fri bevægelighed, løntryk, e-handel med lavere moms og miljøregler, der "generer" erhvervslivet.
    Den dag det sker, kan vi endelig begynde på en reel EU-debat i Danmark - indtil videre er EU-regler bare noget DE ANDRE har bestemt. Sådan er det i øvrigt også i de fleste andre medlemslande - trist at politikkerne har så lidt tiltro til vælgerne.

  • Anmeld

    Christian V

    Hvordan kan nogen forestille sig,

    at man kan løse truende problemer med klima, tab af biodiversitet, forurening, ressourcemangel m.m. samtidig med befolkningstilvækst?

    Kina fik kontrol over befolkningstilvæksten og fik dermed mulighed for økonomisk vækst, velfærdsforbedringer og nu også mulighed for klimatiltag og miljøforbedringer.
    Bliver det ikke efterfulgt af Afrika, Indien m.fl. vil alle problemer vokse og flere lande som USA og Rusland vil nøjes med at koncentrere sig om hjemlige problemer.

  • Anmeld

    Palle R Jensen · Civ.ing. og Opfinder

    Bravo

    Endelig en, der tør sige tingene som de er.
    Hvad skal der så gøres?
    Man skal undgå at falde i den fælde, som hedder, kun at spørge de sædvanlige. Bilindustrien ønsker sig flere motorveje. Togindustrien ønsker flere skinner. Sporvogns nostalgikerne ønsker tiden skruet tilbage ved at få flere såkaldte letbaner.
    Lyt ikke (kun) til dem.
    Lav en SERIØS ide-konkurrence for at få flere koncepter i spil. Sæt penge af til at få afprøvet de mest lovende koncepter. Sæt dygtige animatorer til at vise befolkningen hvor godt det kan blive ved at tænke helt nyt.
    Den gode nyhed er, at der netop på grund af transportsektorens enorme træghed er rigtig gode muligheder for en radikal forbedring, som befolkningen vil bakke op om.
    Jeg har arbejdet på området siden 1988 og har deltaget i utallige konferencer globalt, så jeg ved hvad jeg taler om.

  • Anmeld

    Morten Holgersen · Mester

    Familieplanlægning og gratis prævention.

    Det er hvad kloden mangler.

  • Anmeld

    P. Hansen

    Bæredygtigt miljø og klima

    Tak til Steen Gade for et positivt og advarende opråb til såvel politikere som medier.
    I befolkningen er der stor bekymring over den retning vores samfund, klima, miljø og jord tager - både på vores egne og ikke mindst på vores børn og børnebørns vegne.
    Det ser for os ud som om, det er fuldstændig ligegyldigt for de politikere, der er valgt til at varetage befolkningens interesser.
    Så vidt vi hører gennem medierne har det stort set intet fokus for dem. Det bliver kun sporadisk og ganske kortvarigt berørt, men opfølgning og vedholdenhed i at forfølge dennne sag er fuldstændig utopisk at forestille sig.
    Hvor er de dygtige journalister og kritiske medier ?? Medierne er desværre ikke garanter for seriøs og dybdegående journalistik.
    Dette tema er af overordentlig væsentlig og livsvigtig interesse for os alle.
    Tænk bare på sommeren 2018 - det var så varmt og tørt, at kun meget lidt kunne gro. Det er altså føde og vand til mennesker og dyr, der kan blive mangel på også i vores del af verden.
    Det er vi ikke vant til, men det kan blive en realitet også for os, hvis ikke vi ændrer på uendelig mange ting.
    Så kan alt andet som politikerne beskæftiger sig med stort ser være ligegyldigt: håndtryk, ghettoplaner, påklædning, grisekød, stramninger, straffe og nedladenhed over for store dele af befolkningen ( såvel i arbejde som ikke i arbejde).
    Selv BNP og penge kan være fuldstændig ligegyldige, hvis vi ødelægger jorden, miljøet og klimaet. Det haster med at samarbejde med alle for at få genoprettet alt det ødelagte.
    Samarbejde med alle gode kræfter fremfor krig og had, der kun ødelægger og intet gavner.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Økologi, traditionel teknologiudvikling og respekt for naturen og vore efterkommere.

    Det er en ulykke af dimensioner om pesticider, syntetiske kemikalier, atomkraft, fossile brændsler og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig produktion - og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, miljøteknologi og social retfærdighed med så uventet få ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten, naturen, folkesundheden, dyrevelfærden, vandmiljøet, arbejdsmiljøet, denne verdens fattigste mennesker, samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.

  • Anmeld

    Martin Jørgensen

    Et overskyggende problem

    Morten Holgersen-nemlig
    Her er lidt tal der underbygger dit forslag.
    År 1900 var jordens befolkning på 1,6 mia-i år 2018 er vi 7,6 mia-og i år 2100 vil vi være over 11 mia mennesker her på jorden viser beregningerne.
    Det giver sig selv at hvis kloden pt lider på grund klima og miljø problemer, så forslår alverdens problemløsninger som en skrædder i helvedet.
    Hvis ikke man tager fat i det altovervejende problem at vi bliver flere og flere til at forbruge og belaste miljø og klima.