Steen Gade: Vælgerne fortjener en bedre grøn debat

KOMMENTAR: Både journalister og politikere virker helt uprøvede i den grønne dagsorden. Det afspejler sig i klima- og miljødebatten i begge valgkampe, skriver Steen Gade.

Det fantastiske er sket. For første gang er klima og miljø helt i top i en valgkamp. I en af undersøgelserne forleden om danskernes prioriteter var fordelingen 46 procent til klima og miljø og kun 29 procent til udlændinge.

Der burde vi som samfund have været i de sidste mange år, men nu forstår mange flere, at klimaet og forureningen har erklæret os krig, og at nedgangen i biologisk mangfoldighed og natur skal stoppes.

Til stor overraskelse for kommentatorer og journalister, så derfor ros til Thomas Larsen på Berlingske for at indrømme det og påpege, at han også tror, det gælder mange politikere.

Han har ret, og det kan virkelig ses, høres og læses. Det virker, som om det er et helt uprøvet hold i medierne, der skal guide vælgerne, og også rigtig mange politikere, der prøver sig med overfladiske bud, som de sjældent ville byde vælgerne på andre områder.

Derfor min stille grønne undren her midt i valgkampene. Lad mig nævne nogle af de vigtigste.

Selv om vi har to valgkampe på samme tid, er det sjældent, at den helt afgørende sammenhæng mellem indsatsen i EU og vores nationale indsats bliver markeret.

Både når det gælder klima, bekæmpelse af forurening, mere natur og biodiversitet er det helt afgørende, at både en kommende dansk regering og et grønnere parlament for alvor er aktive i EU-samarbejdet.

Et af de vigtigste politiske slagsmål, når det gælder landbrugets forurening og kommende bidrag til klima, natur og biodiversitet, udkæmpes således, når der i efteråret skal vedtages en ny fælles europæisk landbrugspolitik for de næste syv år.

Og sådan er det hele vejen rundt på alle de grønne dagsordener. Det er netop oven på de vedtagelser, vi skal diskutere ekstra og særlig dansk indsats.

Jeg undres i den sammenhæng ofte over, at man tilsyneladende kan få et grønt image i medierne, og indimellem også hos forskere, når man samtidig vil ud af EU.

Medierne har heldigvis klart fokus på klimaet, men det opleves i høj grad, som om den alvorlige forurening af vores vandløb og havområder, luftforureningen, kemi og store giftforureninger, truet grundvand, naturforringelser og konkrete indsatser for at stoppe nedgangen i biodiversitet er ved at blive glemt i et for snævert fokus på klima, som om det kun er energi.

Men de grønne udfordringer skal i virkeligheden alle sammen løses i sammenhæng med indsatsen mod udledning af drivhusgasser samt gennem klimatilpasning.

Og så den måske største undren. Betyder det virkelig ikke noget, hvad der er sket på det grønne område siden sidste valg? Det vil vistnok aldrig blive accepteret, når vi diskuterer sundhed, men her er det åbenbart fint. Absurd, hvis man spørger mig.

For de sidste fire år har vi for første gang i årtier oplevet en regering, der helt bevidst har villet forringe miljøet gennem landbrugspakken, hvor man skrottede Natur- og Landbrugskommissionens klare meldinger om, at skrappere miljøkrav og større frihed for landmænd skulle følges ad. I stedet gav man los med øget udslip til følge. Man har kun repareret noget, fordi EU-Kommissionen krævede det.

Oven i det er der tale om nedprioriteringer. Næsten over hele linjen – bortset fra urørt skov og lidt reparation i de sidste måneder. Det er sket blandt andet gennem en dramatisk svækkelse af Miljøministeriet, svækkelse af beskyttelsen af vores kyster, forringelser af togfonden, afgiftsnedsættelse på biler og ophævelse af den tidligere regerings mål om 40 procents CO2-reduktion i 2020, som var første delmål i den klimalov, der blev vedtaget i 2014 med V, DF og LA imod.

Mange års nedgang i CO2-udslip er nu gået helt i stå, ligesom regeringens plan fra efteråret frem til 2030 nedsætter tempoet i grøn omstilling i forhold til, hvad vi har haft tidligere. Nu arbejder Danmark heller ikke længere for at gå ud over det, vi har vedtaget sammen i EU.

Ikke underligt, at Danmark på klimatopmødet efter regeringsskiftet modtog ”dagens fossil” af de globale grønne ngo’er for den voldsomme nedprioritering af klima.   

Socialdemokratiet har lavet en liste med mange flere svækkelser, så der er ingen undskyldning for ikke at tage debatten om, hvordan vi kommer ud af det morads, der i miljøhistorisk sammenhæng konkurrerer med den første Fogh-regering fra 2001 om at være den absolut ringeste regeringsperiode af alle.

En ren objektiv konstatering, som sikkert af mange bliver oplevet som vældig politisk. Det tager jeg med og tror, at det skyldes, at vi i de sidste år ikke for alvor har haft en bred offentlig diskussion om miljø, klima, natur og biodiversitet. Vi er nemlig lige begyndt.

Hvis vi havde en bedre debat, ville de politiske processer komme meget mere i fokus, og så ville klimabistand ud over ulandsbistanden stå højt på dagsordenen.

100 milliarder dollars om året fra den rige del af verden til de lande, der er på vej, og dem, der bliver hårdest ramt. Det er vedtaget, og der er ingen tvivl om, at klimabistand bliver det helt afgørende på de næste to FN-klimatopmøder. Så vi skal levere allerede fra næste år.

Min undren blev måske lidt mere højrøstet, end jeg havde tænkt, men jeg håber oprigtigt, at de næste uger kan bringe os meget længere ned i, hvad der virkelig tæller.

Det fortjener vælgerne, og der er mange dage tilbage, hvor klima, miljø, natur og biodiversitet fortsat skal være helt i top.

-----------

Steen Gade er miljøklummeskribent, tidligere mangeårig SF–miljøpolitiker og tidligere direktør i Miljøstyrelsen.

Forrige artikel Maria R. Gjerding: Naturzoner skal give naturen sin nødvendige plads Maria R. Gjerding: Naturzoner skal give naturen sin nødvendige plads Næste artikel Rune Engelbreth vurderer naturpolitikken: Sådan er stillingen mellem rød og blå blok Rune Engelbreth vurderer naturpolitikken: Sådan er stillingen mellem rød og blå blok
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Pesticider, traditionel teknologiudvikling - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse væksten og dennes forventede ødelæggende konsekvenser for naturen og vore efterkommeres fremtidsudsigter.

    Det er en ulykke af dimensioner om pesticider, syntetiske kemikalier og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig produktion - og til at vi på så kort tid har kunnet få så mange velfærdsgoder, lønforhøjelser, dyrtidsportioner, skattelettelser, afgiftsnedsættelser, tilskudsordninger, gyldne håndtryk, slappe finanslove, sociale retfærdigheder, uansvarlige valgløfter fra uansvarlige politikere, naive vælgere, grønne omstillinger, bæredygtige omstillinger, cirkulære økonomier, miljøteknologier, liberalismer og holismer med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen, klimaet, biodiversiteten, folkesundheden, dyrevelfærden, denne verdens fattigste mennesker samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.