Teknologirådet: Almindelige borgere skal inddrages i naturpakken

DEBAT: Almindelige borgere skal inviteres ind i et forum, hvor de reelt kan få indflydelse på den kommende natur- og biodiversitetspakke, ligesom med borgertinget på klimaområdet. Kun med folkelig opbakning kan det blive en succes, skriver Søren Gram.

Af Søren Gram
Seniorprojektleder, Teknologirådet

Den kommende natur- og biodiversitetspakke betyder (forhåbentlig), at der vil blive sat gang i en lang række tiltag og initiativer i det åbne land, der kommer til at forandre landskabet og dermed hele vores måde at færdes i naturen på.

Det er derfor indlysende vigtigt, at befolkningen i bredere forstand forstår og accepterer de politiske beslutninger, der følger med pakken. Der er kun én måde, det kan lykkes på. Og det handler om, at folk føler sig inddraget og hørt i beslutningsprocessen.

Hvis vi tager borgerne med ombord i dialogen om de forskellige forslag og udfordringer, kan vi udbrede kendskabet til, hvad biodiversitetskrisen er for en størrelse, og dermed sikre opbakning til de forandringer, der ellers kan opleves som værende i modstrid med de "pæne" og "ordentlige" naturområder, som mange af os er opflasket med.

Ved på struktureret og grundig vis at invitere borgere med i dialogen opnås samtidig et bedre kendskab til de holdninger og (mis)forståelser, der eksisterer derude, og dermed et klarere billede af, hvor langt borgerne er villige til at gå, og hvor der er brug for formidling og information for at sikre en bred støtte til de handleplaner, der følger med naturpakken.

Mangler forståelse for biodiversitetskrisen
Befolkningen har ikke den samme forståelse for omfanget og betydningen af biodiversitetskrisen, som de (efterhånden) har fået af klimakrisen. Og selv på klimaområdet ser vi flere og flere eksempler fra den store verden, hvor nødvendige initiativer trækkes tilbage af skræmte politikere på grund af befolkningens modstand.

Befolkningen skal inddrages fra først til sidst. Man kan ikke efterfølgende "sælge" en pakke, hvor rigtig den end er, til en uforstående befolkning, der oplever at få presset noget ned i halsen, de ikke er en del af.

Det vil sige, at der både er en opgave nu frem til vedtagelsen af pakken i efteråret 2020, men også efterfølgende med at involvere borgerne i udmøntningen af pakkens mange initiativer.

Lyt til almindelige borgere
Med opstartsmøde på Marienborg blev interessenter og fagfolk inviteret med. Og med Miljøministeriets initiativ til, at alle kan indsende forslag til biodiversitetspakken, kan man i princippet sige, at også almindelige folk har fået mulighed for at komme til orde.

Men virkeligheden er jo, at kun særligt interesserede eller engagerede borgere vil benytte netop denne mulighed. Det handler om dialog.

Almindelige borgere skal inviteres ind i et forum, hvor de kan lytte til andre borgeres holdninger og præferencer. Og hvor de selv får mulighed for at komme til orde i dialog med fagfolk og interessenter. En sådan proces vil have mediernes bevågenhed og åbne muligheden for at få biodiversiteten bragt på dagsordenen, sådan som den fortjener.

Det forudsætter naturligvis, at beslutningstagerne er parat til at lytte til borgerne og give plads til reel indflydelse undervejs i processen. Til gengæld vil borgerne kvittere med i langt højere grad at acceptere kompromisser og beslutninger, der peger i en anden retning end det, man selv i udgangspunktet havde forestillet sig.

På klimaområdet bliver der nu etableret et "borgerting", netop med det mål at sikre et bredt folkeligt mandat til de forandringer i vores samfund, som klimakrisen nødvendiggør. Det bør miljøministeren lade sig inspirere af.

Forrige artikel Noah: Naturen skal skrives ind i grundloven Noah: Naturen skal skrives ind i grundloven Næste artikel L&F: Grundvandsrapport bør mane skræmmebilleder i jorden L&F: Grundvandsrapport bør mane skræmmebilleder i jorden