Topforskere: Her er fakta i debatten om bier

DEBAT: Bier er en vigtig del af danske økosystemer, men de vilde bier er i kraftig tilbagegang. En række topforskere giver her svar på de vigtigste spørgsmål om bier i Danmark.

Af Hans Henrik Bruun, Biologisk Institut, KU
Rasmus Ejrnæs, Institut for Bioscience, AU
Carsten Rahbek, CMEC, KU
Jens-Christian Svenning, Institut for Bioscience, AU
Morten D. D. Hansen, Naturhistorisk Museum, Aarhus
Beate Strandberg, Institut for Bioscience, AU
Jonas Geldmann, Department of Zoology, Cambridge University

Der kan spores en stigende offentlig interesse for de blomstersøgende insekter, dels som en vigtig del af dansk biodiversitet og dels som betydningsfulde bestøvere af afgrøder. Det er vigtigt, at emnet behandles på basis af fakta og videnskabelig evidens. En række forskere og andre fagpersoner på tværs af institutioner og universiteter svarer her på nogle af de mest almindelige spørgsmål om honningbier, vilde bier og bestøvning.

1) Hvad er bier?
Der er kendt 288 forskellige arter af bier i Danmark. Honningbien er blot én af disse arter. Der er 29 arter af humlebier, hvoraf 21 er redebyggende og lever i kolonier med en dronning og arbejderbier, ligesom honningbien. De resterende arter af humlebier snylter på de redebyggende arter. Størstedelen af bi-faunaen består af enlige bier, hvor hunbierne bygger hver sin rede eller er specialiserede parasitter, der lægger æg i andre biers reder, lige som gøgen gør det i fuglereder.

Honningbien var oprindeligt en vildtlevende dansk art, hvis kolonier fandtes i for eksempel hule træer. I dag holdes honningbien udelukkende som husdyr. Der er næsten udelukkende tale om udenlandske underarter og racer (såkaldte krydsningsbier). De oprindelige vilde og fritlevende kolonier var få i antal og små af størrelse i sammenligning med honningbier holdt som husdyr i stader. Enkelte andre arter af bier opformeres og bruges i tomatgartnerier og frugtplantager, for eksempel en art af importeret humlebi. 

2) Hvordan har bierne det?
Ud af de i alt 287 vildtlevende arter er 50 ikke set siden 1974. En del af disse er sydlige arter, der er strejfet til Danmark, men mange oprindelige arter må nu anses som uddøde her i landet. Ud af de resterende 234 arter er 23 nytilkomne arter siden 1974 – måske som resultat af et varmere klima – mens 125 arter fortsat er almindelige og vidt udbredte. Den sidste gruppe, cirka 80 arter, er mere eller mindre sjældne, og mange af arterne er i tilbagegang. Af de bier, som selv samler pollen, er knap halvdelen specialister, der kun samler pollen på en enkelt eller nogle få planteslægter.

De øvrige arter er således generalister, der samler pollen fra mange plantearter. Det gælder for eksempel honningbi og mørk jordhumle. Blandt arterne i tilbagegang er der en lille overvægt af specialister. Der er gennemført en rødlistevurdering af de 29 arter af humlebier, men ikke for de øvrige arter.

3) Hvad er årsagen til, at nogle bier er truede eller forsvinder?
Hvor det er de kræsne specialister, der forsvinder, kan årsagen formentlig findes i mangel på disse arters specifikke fødeplanter og i deres levevis. Denne mangel kan helt overvejende tilskrives tilbagegang for nøjsomme plantearter og deres levesteder, der er trængte i det danske landskab, for eksempel blomsterrige overdrev, heder og skovlysninger. I det intensivt dyrkede agerland skyldes tilbagegangen for bierne mangel på både føde – altså blomster – og redesteder.

Insektgifte, som bruges til skadedyrsbekæmpelse i jordbruget, er også en væsentlig årsag for tabet af vilde bier i agerlandet. Flere af insektgiftene, de såkaldte neonicotinoider og pyrethroider, er nervegifte. Især de sociale (kolonidannende) bier menes at være sårbare over for stoffer, der påvirker nervesystemet, også i doser der ikke er dødelige. Visse midler bruges til at bejdse såsæd og findes efterfølgende i hele planten – også i blomsternes pollen og nektar. Det er dog langt mere usikkert, om tilbagegangen af vilde bier i naturområder kan tilskrives brug af pesticider.

Det kan derfor siges ganske sikkert, at mangel på levesteder er en væsentlig årsag til mange arters tilbagegang, ligesom også brug af pesticider i jordbruget er det. Endelig er overførsel af sygdomme fra opdrættede bier til vilde arter påvist, men effektens omfang er ikke kendt.

4) Hvilke funktioner har bier i naturlige økosystemer?
De fleste vilde blomsterplanter sætter kun frø efter insektbestøvning. Mange insekter bestøver blomster, for eksempel bier og sommerfugle. Bier er generelt effektive bestøvere – de besøger mange blomster og samler aktivt pollen, hvorved de overfører pollen mellem planter. Mens mange biarter er helt afhængige af få bestemte plantearter, så er der ingen vilde plantearter i Danmark, der er afhængige af blot én art af bier.

De fleste planter bestøves af et bredt udvalg af insekter. Desuden sikres de fleste vilde planters bestandsudvikling fra år til år gennem langlivede individer og ukønnet formering, mens der produceres langt flere frø, end der spirer nye planter frem. Intet tyder således på, at den vilde flora generelt begrænses af forekomsten af bestøvere. At honningbier samler pollen og nektar i naturen er ikke ensbetydende med, at der er mangel på bestøvning.

5) Hvilken betydning har bier for mennesket?
Antallet af tamme honningbikolonier (”bifamilier”) i Danmark er ikke kendt, men kan skønnes til at være mindst 50 000, måske væsentligt højere. I hver koloni kan der være 200.000 eller flere arbejderbier totalt over en hel sæson. Skønt de fleste af vore afgrøder bestøves af vinden, så er der også afgrøder, der er helt eller delvist afhængige af insektbestøvning, hvor delvis afhængighed indebærer et merudbyttet med insektbestøvning.

Der gælder for eksempel raps, frugttræer og jordbær. Både honningbier og vilde bier bidrager til bestøvningen af afgrøder, men blandt de vilde bier er det de almindelige arter, som bidrager absolut mest. Derfor kan økosystemtjenesten afgrødebestøvning ikke begrunde bevaring af de mange sjældne arter af bier.

Honningbistader, som flyttes til marker og plantager, mens afgrøden blomstrer, bidrager til at øge produktionen per arealenhed af flere afgrøder. Der findes flere internationale opgørelser af den økonomiske værdi af bestøvning som økosystemtjeneste, især med fokus på honningbien. Disse studier peger generelt på, at værdien er meget høj, men det skal noteres, at præcisionen af de konkrete beløb i sådanne opgørelser er behæftet med stor usikkerhed.

6) Hvilken rolle spiller biavl for naturlige økosystemer?
Der er potentielt tre væsentlige effekter: Opdrættede bier kan bidrage til de vilde planters formering, men også svække bestande af vilde bier via fødekonkurrence og desuden via spredning af sygdomme. Den store tæthed af honningbier i flyveafstand fra opstillede bistader gør, at effekterne – positive som negative – kan forventes at være betydelige.

a) Honningbien alene er ikke nødvendig for de vilde planters frøsætning og dermed langsigtede overlevelse.

b) Honningbien lever ofte af samme fødekilder som de vilde bier, så potentielt kan der opstå konkurrence, hvor føderessourcerne er begrænsede i forhold til antallet af bier. Andre faktorer kan i princippet balancere betydningen af fødekonkurrence mellem arterne, for eksempel mængden af redesteder og forekomst af sygdomme. Derfor har en række studier forsøgt at undersøge den direkte betydning af konkurrence mellem honningbier og vilde bier. Der er ikke påvist konkurrence i alle studierne, men at konkurrence kan forekomme, og at den kan have negative effekter for de vilde bier, er veldokumenteret.

c) Nyere forskning har peget på en øget forekomst af bestemte virussygdomme hos vilde humlebier og har sporet smittekilden tilbage til honningbier og til humlebier brugt i gartnerier. Den øgede sygdomsforekomst hos opdrættede bier, der er veldokumenteret for de seneste årtier, kan altså blive overført til deres vilde slægtninge og sammen med stor tæthed af honningbier i landskabet muligvis være en yderligere årsag til bestandsnedgang for visse vilde humlebiarter.

7) Hvor og hvornår er der behov for regulering af bistader i landskabet?
Brug af opdrættede bier i jordbruget er utvivlsomt med til at sikre produktionen af væsentlige afgrøder. Opstilling af bistader må således betragtes som en landbrugsaktivitet og som sådan en aktivitet med potentielt negative effekter på naturen udenfor dyrkningsfladen. Derfor bør der iværksættes undersøgelser til fastsættelse af tålegrænser for forskellige naturtyper. Eftersom honningbiavl ikke kan begrundes med fordele for de vilde arter af planter og dyr, men kan have ulemper for disse, så tilsiger forsigtighedsprincippet, at biavl undgås i områder, der er særligt disponeret til natur.

En version med referencer til den videnskabelige litteratur kan findes her.

Forrige artikel L&F: Dårlig data står i vejen for målrettet regulering L&F: Dårlig data står i vejen for målrettet regulering Næste artikel V: Vandmiljøet er langt bedre end sit rygte V: Vandmiljøet er langt bedre end sit rygte
  • Anmeld

    Asger Søgaard Jørgensen

    Korrektioner til "Fakta"

    I Altinget den 17. november har en række forskere fra Københavns, Århus og Cambridge universitet skrevet en kronik med ”Fakta om Vilde bier og honningbier i naturen”. Desværre bærer artiklen præg af at de pågældende forskere ikke har konsulteret de topforskere på området Vilde bier og honningbier, der findes ved de tre universiteter.

    Artiklen er præget af en række fejl og bidrager til at fjerne focus fra de alvorlige problemer som vi står over for når vi ser på insektlivet generelt i og specielt for bierne, såvel Vilde bier som honningbier.

    Jeg vil i det følgende påpege nogle af de fejl artiklen fra 17. november indeholder. Og så vil jeg fortsat opfordre til at vi sammen forsøger at blive klogere på fakta om de trusler som vi oplever rammer både de vilde bier og honningbierne.

    Fakta 1.
    Honningbierne er oprindeligt hjemmehørende i Danmark. Vi ved ikke så meget om tætheden af honningbi familier i den oprindelige natur. Det er ikke rigtigt, at der ikke lever vildtlevende honningbier i Danmark. De er nok for en stor dels vedkommende resultatet af sværme, der er stukket af fra biavlere. Honningbiene i Danmark er ganske rigtigt i høj grad en blanding af flere forskellige racer. Dog findes den oprindelige Apis mellifera mellifera stadig på Læso og Endelave i renbestand og der sælges hvert år dronninger til hele landet fra disse populationer. De er uden sammenligning de mest sværmlystne. De honningbier, vi har, kan overleve i naturen, såfremt det ikke var fordi, vi har fået varroamiden indslæbt til landet.

    Fakta 2. Rigtigt, der er generelt tilbagegang for bierne og med en lille overvægt af specialisterne.

    Fakta 3. Her finder vi langt de vigtigste årsager til tilbagegang for de vilde bier og også til at livet som biavler er blevet vanskeligere. I stedet for at grave grøfter, kunne man ønske at de pågældende forfattere ville fokusere på de store problemer, som os der insteresserer os for bier generelt oplever. Fødemangel, fjernelse af blomster i landbrugslandskabet, pesticider, såvel insekticider og herbicider og kombinationer deraf.
    Det sidst punkt om sygdomsspredning er dog ikke noget vi eller de 5 skribenter ved ret meget om. Der er påvist spredning af virus fra importerede humlebifamilier til naturlige populationer i udlandet. Men vi ved ikke meget om der sker spredning af sygdomme fra honningbierne til vilde bier eller omvendt. Der findes stadig flere virussygdomme hos honningbier og vilde bier. Men om det skyldes de nye detektionsmetoder eller øget spredning var nok et emne hvor specialisterne kunne have bidraget med viden.

    Fakta 4. Bierne såvel vilde om honningbier er vigtige bestøvere. Det kunne specialistene fra de pågældende universiteter fortælle meget om. Hvad med Flueblomsten og andre specialister blandt planterne. De er vel afhængige af særlige insekter. Og om honningbierne bidrager positivt til bestøvningen i naturen ved de pågældende skribenter eller os ikke ret meget om, fordi der ikke er ret mange gedigne undersøgelser. Enkelt undersøgelser, især af ældre dato viser at honningbierne bidrager positivt.

    Fakta 5. Det er jo dejligt at se, at man trods alt anerkender bierne store betydning. Men vi er enige i at vores eksakte viden ikke er fuldstændig. Vi skriver med vilje bierne fordi det er klart, at såvel honningbier som vilde bier, sammen med mange andre insekter er af betydning.

    Fakta 6. er delt i 3 punkter.
    a. honningbierne bidrager ikke til de naturlige plantebestandes bestøvning. Det er en påstand uden dokumentation. Det er sandsynligvis ikke sandt. Honningbien er naturligt hjemmehørende og har derfor ganske givet udfyldt sin specielle niche gennem udviklingen af naturen i Danmark. Men der mangler eksakt viden.

    b. Honningbier er generalister og søger masseblomstrende planter. Omfattende undersøgelser af honningbiernes fødegrundlag viser, at det er et ret begrænset antal plantearter, som dækker honningbiernes behov. Så det er en faktuel forkert beskrivelse at honningbierne ofte lever af de samme plantearter som de vilde bier. Det kan naturligvis forekomme, men er ikke normen.
    Der findes undersøgelser, som tyder på at der ved en meget høj forekomst af honningbier kan være et problem med fødekonkurrence, specielt i ensformige landbrugslandskaber, hvor en masseblomstrende afgrøde, f.eks raps afblomstrer, og efterlader de vilde bier uden føde. Men de referede svenske undersøgelser viste også, at det ikke var problemet i et landskab med større diversitet. Forøvrigt så var datagrundlaget i undersøgelsen, som lå til grund for begge artikler meget ringe. Man havde svært ved at finde tilstrækkeligt antal af honningbier til at lave den statiske analyse.
    I den skotske undersøgelse i et hedeområde fandt man en effekt på størrelsen af humlebierne. Men det var ved et meget højt antal honningbier i området. Og i konklusionen gør forfatterne da også opmærksom på, at der kunne være andre faktorer som spiller ind.
    Endelig, så er de undersøgelser, hvor man ikke fandt nogle effekter sjældent publiceret. F.eks så blev der i 2013 lavet en mindre undersøgelse i nationalpark Thy som blev rapporteret i et specialestudie ved KU. Man fandt for få honningbier i undersøgelsen! Man kunne man påvise mindre ændringer i faunaen af Vilde bier men ikke nogen generel tilbagegang.

    C. vedr. spredning af sygdomme, så er det som anført oven for et problem som måske bør tages tages alvorligt. Og igen kan man undre sig over at skribenterne ikke har konsulteret de pågældende universiteters specialister på området.

    Punkt 7.
    Det er dog en forunderlig konklusion. Honningbier er naturligt hjemmehørende i Danmark. Mange af de naturområder, der tænkes på er områder med hedelyng, hvor hedebøndernes virke var en forudsætning for lyngens udbredelse. Hedebønderne havde et alsidigt landbrug hvortil også hørte honningbier. Opgørelse af antal honningbifamilier i flere hedeområder viser, at tætheden af bifamlier ligger betydeligt under de anbefalinger som hollandske entomologer giver.
    Skovene er naturlige levesteder for honningbier, i dag ikke i de hule træer men i bistader. I f.eks Grip Skov er antallet af honningbifamilier langt under, hvad man må antage er tilstede i en skov i fuld naturtilstand. så naturligvis er der plads til honningbier i naturområderne.
    Endelig så er honningbierne også føde for spændende insekter, som f.eks Biulven, der lever i nogle af de samme områder som de spændende vilde bier, så fjernelse af honningerne kan få negative konsekvenser for denne spændende art.
    Såfremt de kyndige på området Vilde bier kommer til os og påpeger et problem med speciel beskyttelseskrævende arter af vilde bier, der deler niche med honningbierne, så er jeg overbevist om at biavlerne gerne vil indgå i dialog om at indføre begrænsninger i udsætning af bistader i et område. Men lad os nu diskutere på et fagligt velunderbygget grundlag.



  • Anmeld

    Rune Engelbreth Larsen · Forfatter

    Bemærkelsesværdige mangler i biavler-kritik af fageksperter

    Kære Asger Søgaard Jørgensen. Her er to oplagte forhold, som dit opslag desværre mangler:

    1) Kilder: De 7 eksperter, som har skrevet fællesindlægget i Altinget om truslerne mod bierne, ved vi, hvor kommer fra, og at de er forskere. Du anstiller dig som selvbestaltet autoritativ overdommer over en konsensus-udtalelse fra hele 7 eksperter uden den elementære fairness at meddele, hvad dine faglige forudsætninger herfor er? Herunder kunne du f.eks. også godt have nævnt din fortid som leder af Danmarks Biavlere og mangeårig biavler-lobbyist?

    2) Kilder: I modsætning til de 7 eksperter anfører du ikke én eneste kilde til at underbygge dine 'autoritative' dommer. Skylder du ikke samme fairness som de 7 eksperter, der linker til kilder (https://www.altinget.dk/misc/QA_om_bier.pdf)?

    Og dog – du henviser faktisk til én kilde, om end uden at tydeliggøre den særlig meget – du skriver: »F.eks så blev der i 2013 lavet en mindre undersøgelse i Nationalpark Thy som blev rapporteret i et specialestudie ved KU. Man fandt for få honningbier i undersøgelsen! Man kunne man påvise mindre ændringer i faunaen af Vilde bier men ikke nogen generel tilbagegang.«

    Skylder du ikke at nævne, at den selvsamme specialerapport faktisk munder ud i SAMME anbefaling som de 7 eksperter, du kritiserer?

    Specialerapporten påpeger således, at »den store tæthed af honningbier kombineret med et lavt individtal af humlebier, vækker bekymring«. Konkluderende anbefales det at undgå bistader: »Med faldet i antal arter i reservatet og risikoen for at honningbierne ligeledes konkurrerer med de vilde bier i Hanstholmreservatet og andre steder i Nationalpark Thy, anbefales det at lave en forvaltningsplan for udsætningen af honningbier og gerne helt fjerne honningbistaderne fra reservatet.«

    (Hansen, P.K. 2014: 'De vilde bier i Nationalpark Thy. Om konkurrence mellem honningbier (Apis mellifera) og humlebier i Hanstholm Vildtreservat og ændringer i artssammensætningen gennem 60 år'; KU)

    Altså i god overensstemmelse med de 7 eksperters indlæg i Altinget.

    Endvidere: I rapporten ‘Bestøvning og biodiversitet’ (af Strandberg, B., Axelsen, J. A., Kryger, P. & Enkegaard, A; DMU 2011) kan man i øvrigt læse, at der er »flere undersøgelser, der peger på at honningbier kan have en negativ påvirkning af vilde bier. Således fandt Forup & Memmott (2005), at der var færre humlebier i engelske hedeområder, hvis der var honningbier tilstede. Goulson & Sparrow (2009) fandt, at arbejderne hos fire almindelige humlebiarter var signifikant mindre, hvor der fandtes honningbier, og Wermuth & Dupont (2010) fandt færre langtungede humlebier i blomstren- de rødkløvermarker, hvis der fandtes bistader ved marken. Paini & Ro- berts (2005) finder også en negativ effekt af honningbier på frugtbarheden af den solitære bi Hylaeus alcyoneus. Dupont et al. (2004) finder, at nektarressourcerne hos Echium wildpretii ssp wildpretti, der er endemisk på Tenerife, tømmes hver dag, når tætheden af honningbier er høj, og at tilstedeværelsen af honningbien medfører, at det mutualistiske samspil mellem blomst og hjemmehørende bestøvere forstyrres. Enkelte undersøgelser finder ingen sammenhæng mellem tilstedeværelsen af honning bier og humlebiernes fitness (Steffan-Dewenter & Tscharntke 2000b). Gross (2001) fandt, at honningbier var nødvendige for bestøvningen af den endemiske busk Dillwynia juniperina i Australien i flere områder, hvor de to vigtigste vilde bestøvere var sjældne.«

    Det peger også meget i retning af de afbalancerede konklusioner i de 7 eksperters konsensus-indlæg i Altinget.

  • Anmeld

    Hans Henrik Bruun · lektor i biologi, Københavns Universitet

    Kære biavlskonsulent Asger Søgaard Jørgensen

    Tak for din respons på artiklen i Altinget i går. Det vil være glædeligt hvis den forskningsbaserede viden som vi viderebringer, vil blive taget alvorligt i biavlermiljøet og i Danmarks Biavlerforening.
    Du skriver at "artiklen er præget af en række fejl". Men nu har jeg læst din kritik - punkt for punkt - tre gange, og jeg kan ikke se rettere end at du anerkender rigtigheden af alle de faktuelle oplysninger vi viderebringer, på nær én, som du benægter. Derudover er du ikke enig i artiklens samlede vurdering af fakta. Så jeg er ærligt talt noget forundret over at du bruger så meget krudt på at fortælle hvor meget vi tager fejl og hvor uenig du er. Dét du skriver afviger jo kun for alvor på to punkter fra det der faktisk står i artiklens tekst.
    Men lad os tage én ting ad gangen.
    Punkt 4. Du mener at honningbien og de vilde bier spiller en vigtig rolle i de vilde planters bestandsudvikling. Som belæg for den påstand nævner du af alle vilde dabske plantearter Flueblomst, der bestøves af gravehvepsearterne Argogorytes mystaceus og Argogorytes fargei, og altså slet ikke af bier. Men vigtigere, så skelner du ikke mellem bestøvning - altså transport af pollen til et støvfang i en blomst - og frøsætning og bestandsdynamik. De fleste bestande af vilde planter producerer langt flere frø end der nogensinde bliver til nye planter. Manglende frøsætning er ganske enkelt ikke en væsentlig trussel mod den langsigtede overlevelse af de vildtvoksende planter. Der er habitatødelæggelse, mangel på naturlige næringsforhold, hydrologiske forhold og naturlige forstyrrelser som græsning. Og så har vi naturligvis ikke påstået det absurde at honningbier ikke bestøver vilde planter (som du skriver under punkt 6a), faktisk tværtimod, for ellers kunne der jo ikke indtræde en konkurrencesituation mellem arter, som jo er det som adskillige videnskabelige undersøgelser har fundet over de seneste år.
    Punkt 7. Og så bryder du dig tilsyneladende ikke om den konklusion vi drager at de samme fakta som du – stort set – har erklæret at du er bekendt med og har accepteret. Du skriver det ikke direkte, men man må forstå at du er imod at der ”iværksættes undersøgelser til fastsættelse af tålegrænser for forskellige naturtyper”. Eller hvad?
    Men lad os holde fast i fakta. Som vi har gjort rede for i artiklen og ovenfor under punkt 4, så kan "honningbiavl ikke ... begrundes med fordele for de vilde arter af planter og dyr". Og derfor skal vi tænke os om hvor vi opstiller bistader. En række vilde arter i den danske fauna er truet. Der er ubetvivleligt en række arter af bier imellem dem. Men ”at livet som biavler er blevet vanskeligere” er i denne sammenhæng irrelevant. Hvis det er samfundsmæssigt problem, som kræver handling, så må vi som forskere i biodiversitet på det kraftigste fraråde at løsningen findes ved at øge presset på den vilde fauna i naturområderne.
    mvh / Hans Henrik Bruun

  • Anmeld

    Claus Hansen · Cand. Scient

    Årsager

    Man kan logisk set ikke skrive 1) at noget ER årsag til...2) at noget MENES...... Hvis noget kun menes, så skal det ind i første led

  • Anmeld

    Finn Thoft Jensen · Civilingeniør og biavler i parcelhushaven

    Topforskere i hvad ?

    Min måske lidt provokerende overskrift skyldes at når jeg læser listen over baggrundsrapporter gennem, så er der ingen af disse topforskere der tilsyneladende har leveret forskningsmateriale, som er værd at bruge som dokumentation. Det undrer mig, hvis de virkelig er topforskere indenfor området.
    Derudover er det åbenbart meget småt med dansk forskning i vilde bier og honningbier og deres eventuelle konkurrence.
    Topforskernes konklusion "Eftersom honningbiavl ikke kan begrundes med fordele for de vilde arter af planter og dyr, men kan have ulemper for disse, så tilsiger forsigtighedsprincippet, at biavl undgås i områder, der er særligt disponeret til natur" fortæller jo kun at der mangler en masse viden på området ( kan have ulemper !) og vi ved ikke ret meget om disse mekanismer, så derfor må vi hellere for en sikkerhedsskyld forbyde honningbier i nogle ikke definerede naturområder.
    Det er en meget tynd konklusion - det må I kunne gøre bedre kære topforskere.