Engelbreth Larsen: Tragikomisk misinformation fra Danmarks Statistik

KLUMME: Der er alt for lidt stringens og relevans i Danmarks Statistiks vildledende naturopgørelse – og lidt for meget jord i hovedet, skriver Rune Engelbreth Larsen.

Ifølge en spritny analyse fra Danmarks Statistik er hele 25 procent af Danmarks areal natur. Femogtyve procent – en hel fjerdedel af det ganske danske kongerige!

Gid det var så vel.

Men det er tordnende misinformation og bidrager desværre til den selvovervurderende vildledning om Danmarks natur, der er rigeligt udbredt i forvejen.

Og skulle man endelig ræse ud ad samme misvisende tangent som Danmarks Statistik, hvorfor så standse ved de 25 procent? Man kunne med omtrent samme (u)ret postulere, at 100 procent af Danmarks areal er natur, for i sidste ende er der jo sådan set ’natur’ overalt.

Nogle steder skal man ganske vist bruge mikroskop, og andre steder er ’naturens’ rester så ensformige og forarmede, at de i bedste fald er irrelevante at opgøre som natur.

En rapsmark er i realiteten natur, og det samme er en græsplæne, for her gror dog ét eller andet. Men det er nu engang inderligt ligegyldigt i en informativ naturforståelse, for hvis ikke vi med ’naturarealer’ mener arealer, hvor naturens udfoldelse i det mindste er prioriteret over åbenlyst naturforarmende formål, fortæller det reelt nul og en skid.

Men det er desværre, hvad Danmarks Statistik begiver sig ud i, når denne hæderkronede institution udmelder et komplet misvisende tal på 25 procent natur.

Forklaringen er, at at man regner »seks typer arealdække« for natur, ikke mindst skov, der udgør over halvdelen at ’natuarealerne’. Jamen er skov da ikke ’natur’? Man kan selvfølgelig definere sig ud af alting og strække naturbegrebet så langt som elastik i kilometermål, men kendsgerningen er, at cirka 99 procent af al dansk skov reelt er disponeret til træmarker.

Det vil sige, at der ikke er tale om egentlig skovnatur, hvor skoven får lov til at være skov, men derimod om marker, hvor man dyrker træer med det hovedformål at fælde eller flise store mængder. Og det har ikke meget med skovnatur at gøre – ingen har trods alt nogen sinde set et træ i naturen rykke sig selv op med rode for at kaste sig ind på et savværk.

Selvfølgelig kan man stadig gå en tur i disse træmarker, ligesom man kan gå rundt i en rapsmark. Og hvis alle vore opdyrkede skove uden videre skal tælle som natur, skal landbrugsarealet selvsagt også, hvilket vel nok burde have fået en og anden på Danmarks Statistik til at overveje absurditeten, for så får vi lige pludselig 86 procent ’naturareal’ hertillands.

Altså enten eller: Enten er landbrug og skovbrug begge ’naturarealer’, eller også er ingen af delene. Det sidste er selvfølgelig det mest relevante, for i begge tilfælde dyrkes et lille antal arter med en kunstig og markant forarmelse af naturlig mangfoldighed og variation til følge.

Men ikke alene har Danmarks Statistik talt træmarker med, nej, man har såmænd også medregnet parker og andre rekreative områder såsom kirkegårde, golfbaner og campingpladser!

Dermed fortsætter Danmarks Statistik ud ad den rene Monty Python-tangent. Hvis golfbaner og campingpladser er relevante som et mål for ‘natur’, hvorfor dog så ikke også medregne fodboldbaner og jord under neglene?

For som nævnt indledningsvis er der jo reelt ingen grænser for, hvad vi kan kalde for natur. Det interessante naturmål handler imidlertid om, hvorvidt og i hvilket omfang Danmark har naturarealer, hvor naturen faktisk får lov til at være natur (uden beboelse, opdyrkning og andre produktionsformål).

Det er synd, at Danmarks Statistik er tåget ud på overdrivelsens galej, blandt andet fordi der er andre oplysninger i analysen, som kunne være relevante at forfølge. Men især fordi Danmarks Statistik dermed låner al sin betydelige autoritet til en aldeles misvisende forestilling, der igen kan lulle beslutningstagere og andre i søvn under den vrangforestilling, at der er masser af ’naturarealer’ i Danmark.

Det modsatte er desværre tilfældet – fraregnes træmarker og parker, er kun 12-13 procent af landarealet natur uden produktionsformål, det vil sige lysåben natur, vildskov, vandløb, søer og småbiotoper.

Hvis ikke en analyse af naturandelen i landet afspejler dette, bør den for klarhedens skyld handle om (og italesættes som) noget helt andet, for hvis golfbaner og campingpladser bliver til naturarealer, giver det selvfølgelig ingen mening at fraregne landbrug, villahaver og altankasser. Og så er det hele ærlig talt ét fedt – og det er elendig oplysning og reel misinformation.

Danmarks Statistik bidrager dermed til at skjule den triste og meget afgørende kendsgerning, at vi i virkeligheden lever i historiens allerstørste naturkrise, hvor det største problem rent faktisk er naturens mangel på plads til at kunne udfolde sig som natur.

Der er med andre ord alt for lidt stringens og relevans i Danmarks Statistiks vildledende naturopgørelse – og lidt for meget jord i hovedet.

...

Rune Engelbreth Larsen er forfatter, foredragsholder og fotograf med fokus på den danske natur. Han er medlem af Etisk Råd og hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Torben Hansen: Regeringen ødelægger smidig byggeproces Torben Hansen: Regeringen ødelægger smidig byggeproces Næste artikel Lone Andersen: Vi skal inddrage lodsejerne, hvis naturrådsarbejdet skal have succes Lone Andersen: Vi skal inddrage lodsejerne, hvis naturrådsarbejdet skal have succes
  • Anmeld

    Karsten Thomsen, Verdens Skove · Lektor

    Vi skal have rigtige naturzoner

    Det er et centralt, men overset aspekt i dansk naturpolitik, som Engelbreth Larsen her fokuserer på: Manglen på arealer, hvor naturindhold er topprioritet, eller sagt på en anden måde, hvor biodiversitet er hovedformålet i forvaltning. Seniorforsker Rasmus Ejrnæs har i årevis argumenteret for en ændring af Planloven for at muliggøre sådanne naturzoner i lighed med byzoner, landzoner og industrizoner. Tilsvarende har Verdens Skove i årevis talt for store naturområder friholdt for produktion. https://www.verdensskove.org/blog/naturen-i-hojsaedet
    Danmarks Naturfredningsforening bringer med sit nye visionspapir "Vildere skove" endelig en stor spiller ind på denne bane, og med Engelbreth Larsen som en vigtig fornyer i den gamle forening er der endelig håb for bedre tider for en mangfoldig natur i Danmark.

  • Anmeld

    Kenneth Buk · Vildtbiolog, Tshwane University, South Africa

    Anvend internationalt anerkendte kategorier for natur: <5% natur i DK

    Anvend dog IUCN's internationale kategorier for beskyttede naturområder. Kun kategori I og II har biodiversitet som førsteprioritet. Dvs noget man med rimelighed kunne kalde vild natur, fremfor grønne områder. De øvrige IUCN kategorier har andre førsteprioriteter. F.eks. er de fleste danske fredninger jo landskabsfredninger, og det samme gælder Natura 2000 områder og nationalparker. I bedste fald regulerer de hvordan man må producere, men forbyder ikke på nogen måde produktion. Dvs sådanne områder vil for det meste falde i IUCN kat. V. Der findes sikkert en opgørelse fra Miljøministeriet ang. IUCN kat. I og II arealer i DK. Men hvor og kan man stole på den? Vi har i hvert fald før set, at der pyntes på tallene, og har man de faktiske tal gemmes de væk, og overskygges af mere positive opgørelser, som nærværende misvisning fra Danmarks Statistik. Tallene for IUCN kategori procenter i DK kommer under alle omstændigheder ikke umiddelbart op når man Googler. Det nærmeste jeg umiddelbart kunne finde siger under 5% af DK's landareal tilhører IUCN kat I eller II: http://www.parks.it/world/DK/Epage_menu.php?id=10 Måske Danmarks Statistik kunne lave en opgørelse over hvor store arealer vi i de forskellige IUCN kategorier?

  • Anmeld

    Hans Henrik Bruun · lektor i biologi, Københavns Universitet

    Passer ikke med indberetning til FN

    I det materiale som det officielle Danmark har indberettet til Protected Planet (under FNs miljøprogram UNEP) er der følgende arealsummer
    IUCN kategori samlet areal (km2)
    Ia: Strict Nature Reserve 18.1
    Ib: Wilderness Area 151.2
    II: National Park 134.4
    III: Natural Monument or Feature 86.3
    IV: Habitat/Species Management Area 4739.5
    V: Protected Landscape/Seascape 1026.7

    Kategori Ia omfatter arealer som Strødamrservatet, Draved Skov og Skallingen
    Kategori Ib rummer fx Hansted-rservatet, Lille Vildmose og Ørkenen på Anholt
    Kategori II rummer fx Møns Klint
    Kategori III omfatter fx Råbjerg Mile og Ulvshale
    Kategori IV er al §3-natur
    Kategori V er alle de klassiske fredninger, herunder pløjemarker der er beskyttet mod bebyggelse.

    Alle arealer i de hårde kategorier udgør alt i alt 0.87 % af Danmarks landareal - altså mindre end 1%. Tager vi §3 med - og dermed i hovedsagen arealer der også er omfattet af landbrugslovgivning og landbrugsstøtteordninger - så kommer vi op på 10,5 % af landarealet. Det skal lige huskes at der dobbeltrapporteres - et område som Tofte Mose, der både er i kategori III og er omfattet af §3 og er fredet, indgår i totalen alle tre steder.

    Der er altså uendelig langt fra virkeligheden og op til det oppustede tal fra Danmarks Statistik.

  • Anmeld

    Hans Henrik Bruun · lektor i biologi, Københavns Universitet

    Sverige til sammenligning

    I Sverige er naturandelet opgjort til total 11.1 % af landarealet. Det fremgår af Statistiska Centralbyråns hjemmeside, der også rummer mere detaljeret statistik.
    http://www.scb.se/MI0603
    I sammenligning med den statistik som virker udførlig og ærlig virker det nys offentliggjorte statistik fra Danmarks Statistik som én stor vits.