Engelbreth Larsen: Tragikomisk misinformation fra Danmarks Statistik

Ifølge en spritny analyse fra Danmarks Statistik er hele 25 procent af Danmarks areal natur. Femogtyve procent – en hel fjerdedel af det ganske danske kongerige!

Gid det var så vel.

Men det er tordnende misinformation og bidrager desværre til den selvovervurderende vildledning om Danmarks natur, der er rigeligt udbredt i forvejen.

Og skulle man endelig ræse ud ad samme misvisende tangent som Danmarks Statistik, hvorfor så standse ved de 25 procent? Man kunne med omtrent samme (u)ret postulere, at 100 procent af Danmarks areal er natur, for i sidste ende er der jo sådan set ’natur’ overalt.

Nogle steder skal man ganske vist bruge mikroskop, og andre steder er ’naturens’ rester så ensformige og forarmede, at de i bedste fald er irrelevante at opgøre som natur.

En rapsmark er i realiteten natur, og det samme er en græsplæne, for her gror dog ét eller andet. Men det er nu engang inderligt ligegyldigt i en informativ naturforståelse, for hvis ikke vi med ’naturarealer’ mener arealer, hvor naturens udfoldelse i det mindste er prioriteret over åbenlyst naturforarmende formål, fortæller det reelt nul og en skid.

Men det er desværre, hvad Danmarks Statistik begiver sig ud i, når denne hæderkronede institution udmelder et komplet misvisende tal på 25 procent natur.

Forklaringen er, at at man regner »seks typer arealdække« for natur, ikke mindst skov, der udgør over halvdelen at ’natuarealerne’. Jamen er skov da ikke ’natur’? Man kan selvfølgelig definere sig ud af alting og strække naturbegrebet så langt som elastik i kilometermål, men kendsgerningen er, at cirka 99 procent af al dansk skov reelt er disponeret til træmarker.

Det vil sige, at der ikke er tale om egentlig skovnatur, hvor skoven får lov til at være skov, men derimod om marker, hvor man dyrker træer med det hovedformål at fælde eller flise store mængder. Og det har ikke meget med skovnatur at gøre – ingen har trods alt nogen sinde set et træ i naturen rykke sig selv op med rode for at kaste sig ind på et savværk.

Selvfølgelig kan man stadig gå en tur i disse træmarker, ligesom man kan gå rundt i en rapsmark. Og hvis alle vore opdyrkede skove uden videre skal tælle som natur, skal landbrugsarealet selvsagt også, hvilket vel nok burde have fået en og anden på Danmarks Statistik til at overveje absurditeten, for så får vi lige pludselig 86 procent ’naturareal’ hertillands.

Altså enten eller: Enten er landbrug og skovbrug begge ’naturarealer’, eller også er ingen af delene. Det sidste er selvfølgelig det mest relevante, for i begge tilfælde dyrkes et lille antal arter med en kunstig og markant forarmelse af naturlig mangfoldighed og variation til følge.

Men ikke alene har Danmarks Statistik talt træmarker med, nej, man har såmænd også medregnet parker og andre rekreative områder såsom kirkegårde, golfbaner og campingpladser!

Dermed fortsætter Danmarks Statistik ud ad den rene Monty Python-tangent. Hvis golfbaner og campingpladser er relevante som et mål for ‘natur’, hvorfor dog så ikke også medregne fodboldbaner og jord under neglene?

For som nævnt indledningsvis er der jo reelt ingen grænser for, hvad vi kan kalde for natur. Det interessante naturmål handler imidlertid om, hvorvidt og i hvilket omfang Danmark har naturarealer, hvor naturen faktisk får lov til at være natur (uden beboelse, opdyrkning og andre produktionsformål).

Det er synd, at Danmarks Statistik er tåget ud på overdrivelsens galej, blandt andet fordi der er andre oplysninger i analysen, som kunne være relevante at forfølge. Men især fordi Danmarks Statistik dermed låner al sin betydelige autoritet til en aldeles misvisende forestilling, der igen kan lulle beslutningstagere og andre i søvn under den vrangforestilling, at der er masser af ’naturarealer’ i Danmark.

Det modsatte er desværre tilfældet – fraregnes træmarker og parker, er kun 12-13 procent af landarealet natur uden produktionsformål, det vil sige lysåben natur, vildskov, vandløb, søer og småbiotoper.

Hvis ikke en analyse af naturandelen i landet afspejler dette, bør den for klarhedens skyld handle om (og italesættes som) noget helt andet, for hvis golfbaner og campingpladser bliver til naturarealer, giver det selvfølgelig ingen mening at fraregne landbrug, villahaver og altankasser. Og så er det hele ærlig talt ét fedt – og det er elendig oplysning og reel misinformation.

Danmarks Statistik bidrager dermed til at skjule den triste og meget afgørende kendsgerning, at vi i virkeligheden lever i historiens allerstørste naturkrise, hvor det største problem rent faktisk er naturens mangel på plads til at kunne udfolde sig som natur.

Der er med andre ord alt for lidt stringens og relevans i Danmarks Statistiks vildledende naturopgørelse – og lidt for meget jord i hovedet.

...

Rune Engelbreth Larsen er forfatter, foredragsholder og fotograf med fokus på den danske natur. Han er medlem af Etisk Råd og hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.