V-profil vil have lov til at skyde sæler, ulve og skarver

Bestandene af ikke bare ulve og skarv men nu også sæler er blevet så store, at Danmark skal have lov til at skyde nogle af dyrene. Det mener Venstres genvalgte EU-politiker Asger Christensen. Han fortæller i dette interview med Altinget, hvad han vil bruge sine poster til som eneste dansker i EU's landbrugs- og fiskeriudvalg.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dorte Ipsen Boddum

Det er ikke mange dage siden, at Kronborg Slot kom med en opfordring til besøgende om at lade de små nuttede sælunger være i fred, som man for tiden kan være heldig at se på stranden foran det gamle slot.

"Når man ser sådan en sød, pelset pølse, så kan man jo godt få lyst til en sælfie eller til at begå sæltægt ved at hjælpe ungen ud i havet, men hav gerne lidt sældisciplin," lød det fra museet i et opslag på Facebook med en til lejligheden sæl-inspireret version af dansk retskrivning.

Sælungerne bliver født i juni og juli og bestanden af sæler i de danske farvande er nu så stor, at sælungerne også er at finde på stranden foran Kronborg, hvor de ligger og venter, mens deres mor er på jagt efter føde til dem.

Det er dog ikke alle, der er lige betagede af nuttede sælunger.

Der er så mange sæler nu, at de sammen med skarven har de største danske fiskekvoter.

Asger Christensen
Venstre

Venstres medlem af EU-Parlamentet Asger Christensen vil have lov til at skyde sæler.

Han mener – i lighed med en del danske fiskere, at der nu er kommet så mange sæler i de danske farvande, at det er på tide at begrænse bestanden.

Det samme gælder bestanden af skarv og ulve, som der ifølge Asger Christensen også er så mange af i Danmark nu, at Danmark skal have lov af EU til at skyde nogle af dyrene for at holde bestandene nede.

"Der er så mange sæler nu, at de sammen med skarven har de største danske fiskekvoter," siger Asger Christensen.

Håber på opbakning fra Sverige og Finland

Ulve har længe splittet danske landmænd og biologer og danskerne i almindelighed, for skal de have lov at leve i Danmark, og hvor mange ulve skal Danmark overhovedet have? Men indtil videre er ulvene i Danmark beskyttet af EU-regler om truede dyr.

Vi har svenskerne og finnerne med os. Jeg ved godt, at der er følelser indblandet, men sæl og skarv er ved at gøre så stort et indhug i fiskebestandene, at vi er nødt til at gøre noget.

Asger Christensen
Venstre

Asger Christensen håber dog, at han i det nye EU-Parlament kan indgå en alliance med svenske og finske EU-politikere om, at beskyttelsen af såvel ulve som sæler og skarv skal ophæves i en grad, så det bliver tilladt at skyde nogle af dem for at regulere bestandene.

"Vi har svenskerne og finnerne med os. Jeg ved godt, at der er følelser indblandet, men sæl og skarv er ved at gøre så stort et indhug i fiskebestandene, at vi er nødt til at gøre noget. Og vi har så mange ulve nu," siger han.

Da de politiske grupper i EU-Parlamentet konstituerede sig efter parlamentsvalget i juni, fik Asger Christensen plads i de to politiske udvalg, som han gik efter. Nemlig; landbrugsudvalget og fiskeriudvalget. Her sidder han som den eneste af de 15 danske EU-politikere i de næste fem år.

Læs også

I landbrugsudvalget bliver en af de helt store opgaver ifølge Asger Christensen en kamp om, hvad den europæiske jord – eller det europæiske areal – skal bruges til.

Kampen om jorden

"Fødevareforsyningssikkerhed spiller en stadig større rolle i EU, men samtidig udspiller der sig en stadig tættere kamp om den jord, som vi skal producere fødevarer på. Jorden skal også bruges til infrastruktur, energiproduktion, vådområder og natur. Vi kommer til at skulle lave en arealplanlægning i EU på samme måde, som det også ligger i den danske grønne trepart," siger Asger Christensen.

Men kan vi ikke så rigeligt forsyne os selv med fødevarer i EU?

"Når vi tæller det hele med, kan vi faktisk kun lige – plus/minus – forsyne os selv. Heldigvis har vi jo en god logistik i Europa, men fødevareforsyningssikkerhed skal også ses i globalt perspektiv," siger Asger Christensen.

Han fremhæver Tyskland og Holland som eksempler på, at der er noget om snakken.

"Der er også områder, hvor man løber tør for vand. Det har de bl.a. oplevet i Tyskland, og i Holland er der en voldsom kamp om jorden i forhold til energiproduktion, mens det i Frankrig er forbudt at opstille solceller på marker, hvis der er et andet alternativ," siger Asger Christensen.

Visionsplan for europæisk landbrug

Da Ursula von der Leyen i juli blev genvalgt som formand for EU-Kommissionen, fremlagde hun i sin tale for EU-Parlamentet sine politiske retningslinjer for sit arbejde i de næste fem år. Talen indeholdt bl.a. et løfte om en visionsplan for europæiske landbrug og et løfte om at tilgodese de landmænd, som bidrager til at de europæiske målsætninger om at nedbringe udledningen af CO2.

Læs også

For Asger Christensen var løftet om en visionsplan inden for de første 100 dage efter, at den samlede nye EU-Kommission er trådt sammen, en overraskelse, men en velkommen én af slagsen.

"Det havde jeg ikke set konturerne af overhovedet, men mange steder i Europa lider bønderne jo. I de nordiske landbrug er vi generelt set noget bedre stillet økonomisk end mange andre. Vi er bundet sammen af nogle fantastiske fælles selskaber, som de ikke har haft i andre lande, og så har vi været igennem en strukturel udvikling, som de slet ikke har været igennem i et land som f.eks. Frankrig. Hvis du kommer og siger der, at du vil have lov til at udvide med 500 dyr, så bliver du jo jaget over bjergkammen," siger Asger Christensen, der selv er landmand ved Kolding.

I det hele taget har årene i EU-Parlamentet, hvor han har siddet for Venstre siden 2019, fået Asger Christensen til at sætte stadig mere pris på, hvad han kommer fra.

"Desto mere jeg bevæger mig rundt i Europa, desto mere stolt bliver jeg over den nordiske model, hvor – som Grundtvig sagde – få har for meget og færre for lidt," siger han.

Dansk klimaafgifter eller EU-kvoter på landbrug

Von der Leyens ord om at belønne landmænd, der bidrager til at CO2-udledningen, ser Asger Christensen som oplagte at følge op på, også i lyset af den grønne trepart som regeringen indgik med landbruget, naturfredningsforeningen, industrien og fagbevægelsen kort før sommerferien.

Trepartsaftalen indfører som det første sted i verden en klimaafgift på dansk landbrug fra 2030. Aftalen indeholder dog også en passus om at tage højde for det, hvis der kommer europæisk regulering i landbrugets klimaudledning. Det kunne f.eks. være EU-kvoter på landbrugets CO2-udledning, som der allerede findes for industrien.

Jeg oplever, at der er bevægelse i tingene nu. Tidligere sagde man jo, at det var lettere at rejse til Månen end at få en fælles EU-løsning.

Asger Christensen
Venstre

Asger Christensen har hele tiden været fortaler for en europæisk løsning fremfor dansk enegang.

"Jeg kommer til at arbejde hårdt for en europæisk løsning. Jeg har hele tiden sagt, at det er et EU-spor, der skal forfølges, og jeg håber stadig på, at vi kan nå en fælles europæisk model. Og jeg oplever, at der er bevægelse i tingene nu. Tidligere sagde man jo, at det var lettere at rejse til Månen end at få en fælles EU-løsning," siger Asger Christensen.

Håber du på en EU-løsning inden 2030, så den danske klimaafgift måske slet ikke bliver nødvendig?

"Jeg vil ikke lægge mig fast på det ene eller det andet," siger Asger Christensen.

Endelig har han store forventning til det danske formandskab for EU i anden halvdel af 2025. Det vil være sammenfaldende med, at forhandlingerne om det næste flerårsbudget for EU’s landbrugsstøtte går i gang. Det er ifølge Asger Christensen en kæmpe fordel for Danmark og for dansk landbrug.

"Jeg glæder mig sindssygt meget til det danske formandskab. Det er simpelthen rigtig smart, at vi sidder for bordenden ved de forhandlinger," siger Asger Christensen.

Havet skal ikke være losseplads

På fiskeriområdet håber han i fiskeudvalget at kunne være med til at hjælpe trængte fiskere med større kvoter.

Det gælder i forhold til Brexit og i forhold til havbiologerne.

"Siden Brexit har der været et forfærdeligt forløb med briterne både på tobisfiskeri og i forhold til Nordsøaftalen, hvor fiskerne er blevet lovet nogle ting, som slet ikke holder, fordi de politiske aftaler, som blev indgået, ikke holder," siger Asger Christensen.

Samtidig er der ifølge ham et misforhold mellem fiskernes virkelighed og havbiologernes rådgivning, som bør løses.

Jeg kan jo blive harm over de store krydstogtskibe, der bare får lov til at åbne bundproppen, når de er ude på havet.

Asger Christensen
Venstre

Størrelserne af fiskekvoterne i EU baserer sig på havbiologisk rådgivning om fiskebestandene, men noget er galt, mener Asger Christensen.

"Jeg hører igen og igen fra både små og store fiskere, at der er en uholdbar uoverensstemmelse imellem, hvad de oplever, og hvad havbiologerne siger. Fiskerne fortæller f.eks., at der er masser af stenbidere og ål, mens biologerne siger, at de er ved at uddø," siger Asger Christensen.

Han har også store forventninger til den nye fiskeri- og havkommissær, som EU nu skal have. Tidligere har der kun været tale om en fiskerikommissær.

"Det forventer jeg mig rigtig meget af, for vi skal have en strategi for, hvordan vi både bruger og beskytter havet. Mange steder bliver havet også brugt som losseplads. Jeg kan jo blive harm over de store krydstogtskibe, der bare får lov til at åbne bundproppen, når de er ude på havet. Der ryger hormonforstyrrende stoffer og alt muligt andet, som vi mennesker udskiller, lige ud i havet," siger Asger Christensen.

Læs også

Sammen med Morten Løkkegaard udgør Asger Christensen nu Venstre kun to medlemmer af EU-Parlamentet mod tre V-politikere i det gamle parlament. Netop han og Morten Løkkegaard har ikke altid været lige enige om EU-spørgsmål, der vedrører landbruget, men Asger Christensen føler sig sikker på, at de to får et godt samarbejde.

"Vi har en god dynamik og repræsenterer Venstre på forskellig måde. Det er perfekt," siger Asger Christensen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Asger Christensen

MEP (V), gårdejer
Bygholm Landbrugsskole (Horsens 1979)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024