V: Slut med selvpålagte plager for landbruget

Af Erling Bonnesen (V)
Miljø-, landbrugs- og fødevareordfører 

Danmark er det eneste land i EU, hvor der er regler, der konsekvent tvinger landmændene til at underforsyne afgrøderne med kvælstof.

Erling Bonnesen (V)
Miljø-, landbrugs- og fødevareordfører

I Danmark har vi været rigtig gode til at sætte snubletråd op for os selv på fødevareområdet. Skiftende regeringer har benyttet enhver lejlighed til at indføre strammere regler end resten af EU.

Det kan på nogle områder måske give god mening i forhold til at sikre en høj kvalitet inden for branchen, men i de fleste tilfælde er de strammere regler blevet indført uden videre tanke om konsekvenserne for landmanden.

Opgør med for stramme regler 
Det er denne praksis, regeringen er i fuld gang med at gøre op med. Danske landmænd skal have mulighed for at konkurrere på samme vilkår som deres kollegaer i Sverige og Tyskland. De selvpålagte ulige konkurrencevilkår er især tyngende, når landbrugets økonomi er udfordret, som det er tilfældet for tiden.

At EU’s miljølovgivning på landbrugsområdet bliver implementeret væsentligt strengere end i vores nabolande, er selvsagt en stor belastning for erhvervets konkurrenceevne. Landbrug & Fødevarer har beregnet de samlede omkostninger til hele 3,5 milliarder kroner årligt. Det er et ganske betragteligt beløb som erhvervet går glip af hvert år, og med de økonomiske problemer dansk landbrug står over for, har vi som samfund ikke råd til at fortsætte denne praksis. Samtidig er det yderst tvivlsomt, i hvilket omgang vi rent faktisk får en miljøforbedring, der på nogen måde står mål med omkostninger.

Udover at Danmark har strammere regler, så viser undersøgelser ligeledes, at reglerne tilmed foregår med mindre frivillighed, flere sanktioner og mindre fleksibilitet sammenlignet med for eksempel Sverige og Slesvig-Holsten. Der er endvidere store forskelle på omfanget af indrapporteringer, kontrol og sanktioner. For Venstre er det helt afgørende, at vi fremover har mere tillid til landmændene. Hidtil har det desværre været således, at påbud og kontrol foretrækkes fremfor dialog og samarbede med erhvervet.

Stramme krav giver færre svin
Venstre har konkretiseret nogle af de områder, hvor der er sket overimplementering, i vores 16-punkts plan for fødevarebranchen.

Et af de mest markante eksempler på formålsløs overimplementering er det stramme danske harmonikrav for svin. I dag er det som bekendt således, at harmonikravet for slagtesvin er på 1,4 dyreenheder per hektar, hvorimod EU-reglerne siger, at der maksimalt må være 1,7 dyreenhed per hektar. Det stramme danske harmonikrav betyder højere udgifter for den enkelte landmand, samtidig med at danske landmænd ganske enkelt producerer for få svin.

Det har tidligere fået fagforeningen NNF på banen med krav om at ændre harmonikravet. Den tidligere regering hældte imidlertid NNF’s forslag ned af brættet på trods af, at en simpel lovændring ville have en mærkbar positiv effekt på beskæftigelsen uden nævneværdige negative konsekvenser for miljøet. Det er nemlig hele pointen, at der sjældent er en væsentlig miljømæssig gevinst at hente ved at indføre strammere regler end resten af EU. Tværtimod risikerer man blot, at produktionen flytter udenlands og typisk til EU-lande, hvor miljømyndighedernes kontrol er knapt så fintmasket som den danske.

Gødningregler er største synder 
Den helt store synder i regnskabet er reglerne om gødskning.

Danmark er det eneste land i EU, hvor der er regler, der konsekvent tvinger landmændene til at underforsyne afgrøderne med kvælstof. Resultatet af den danske politik har desværre været til at føle på, eftersom der nu er problemer med at bruge dansk brødkorn til bagning på grund af for lavt proteinindhold.

Det burde have fået alle advarselslamper til at blinke selv på Christiansborg. Det er dog først med regeringsskiftet, at der er blevet gjort noget ved det åbenlyse problem og i skrivende stund er afskaffelsen af de stramme regler om gødskning ved at blive behandlet i folketingssalen.

Når reglerne er endeligt vedtaget, vil dansk landbrug opleve, at en af de helt store selvpålagte plager er blevet fjernet fra erhvervet.